Soldaterlivets brutale maskine

To store amerikanske efterkrigsromaner – James Jones’ ”Herfra til Evigheden” (1951) og Norman Mailers ”De nøgne og de døde” (1948) – skærer ind til benet af myten om krigens heroisme og soldaterlivets ære. Begge romaner er skrevet af mænd, der selv gjorde tjeneste under Anden Verdenskrig, og begge afklæder de militæret som en nådesløs maskine, der kværner menneskelig værdighed og frihed.

Hos Jones følger vi soldaterne i et infanteriregiment på Hawaii i månederne op til det japanske angreb på Pearl Harbor. Kasernelivet er præget af sadistisk disciplin, intriger og druk. Det er ikke fjenden, men det interne hierarki og kammeraternes pres, der nedbryder hovedpersoner som Prewitt og Warden. Jones skriver med en mørk, men også øm forståelse for den enkelte soldats stolthed og sårbarhed. Hans roman er ikke en programmatisk protest mod krig i sig selv, men et råb mod den dehumanisering, som militærlivet skaber.

Mailer flytter handlingen helt frem til fronten: en amerikansk division kæmper sig vej gennem junglen på en stillehavsø. Her udstilles soldaterne som både ofre og rovdyr i et miljø, hvor magt og underkastelse går hånd i hånd. Mailers roman er tung af ideologiske diskussioner om klasse og autoritet; den er et laboratorium for at undersøge, hvorfor nogle mænd undertrykker andre, og hvordan frygt kan forme moral. Det er en bredere samfundskritik end hos Jones, men med samme kølige dissektion af militæret som institution.

Fælles for begge værker er deres nådesløse afmytologisering af soldatens tilværelse. Ingen af dem er pacifistiske i klassisk forstand: de viser ikke nødvendigvis krigen som et absolut onde, men de afslører de menneskelige omkostninger uden skønmaleri. Jones stiller spørgsmål ved, om individets integritet kan bevares i et system, der lever af underkastelse og blind loyalitet. Mailer går skridtet videre og spørger, om magt overhovedet kan udøves uden at fordreje moral og undertrykke menneskelighed.

Læs disse bøger, hvis du vil forstå, hvad der sker, når menneskelige drømme og værdighed presses ind i uniformer og kommandoveje. De er romaner om mænd i krig, men mest af alt romaner om menneskets kamp for at bevare sin sjæl under umenneskelige vilkår.

Filmatiseringen af disse ikoniske romaner vakte stor opmærksomhed i en krigstræt verden.