sideindhold

Korset og springkniven

 af David Wilkerson

Forlaget Royal 189 sider 11. udgave 1986

Korset-og-Springkniven-David-Wilkerson-500x500.jpg

En medrivende og usædvanlig bog om pinsemissions præsten David Wilkersons kamp mod ungdomsbanderne i New York i 1958.

David Wilkerson er tredje generation af vækkelses prædikanter indenfor den amerikanske pinsemission. Han bor sammen med sin kone og børn langt ude på landet i Pennsylvania, hvor han er præst i en lille pinsemenighed. Familien lever et roligt liv uden de helt store udsving men så en dag sad Wilkerson og læste et Life-Magasin i sit arbejdsværelse. Hans interesse fanges af en artikel om en retssag imod en gadebande i New York, der havde myrdet en dreng. En medfølgende tegning havde gengivet bandemedlemmernes ansigter, der udstrålede forvirring, had og fortvivlelse. Wilkerson græd da han så disse ansigter og læste om det modbydelige mord. I stedet for at blive forarget og fordømmende reagerede han lige modsat. En indre stemme sagde til ham: ”Tag til New York og hjælp disse drenge”.

Med finansiel opbakning fra sin menighed tog han for første gang i livet til New York, og det uden rigtig at vide, hvordan han skulle gribe sagen an. De fængslede drenge kom han aldrig i kontakt med, men han lærte gadebanderne at kende og han forfærdedes over deres brug af narko og vold samt deres miserable liv. Mange var boligløse gadebørn, der aldrig havde kendt til omsorg eller kærlighed.

Han får uden at vide det et stærkt kort på hånden allerede i begyndelsen af hans ophold i storbyen. For at få kontakt til de fængslede drenge dukker han op ved deres retssag og forsøger at få dommeren i tale. Denne har kort for inden modtaget mordtrusler og Wilkerson arresteres straks for rullende Tv-kameraer og dagen efter er han på forsiden af samtlige aviser. Han er selvfølgelig helt knust og tror, at alt er tabt, da det viser sig, at denne pinlige episode er adgangskortet til bandernes verden. De unge har set TV udsendelsen med præsten der får politiet på nakken og regner ham fra da af som en af deres egne.

Bandeverden er en labyrint og et meget komplekst fænomen, men ganske langsomt afkoder Wilkerson de mange lag af menneskelige tragedier, der ligger bag disse skæbner. Han bor i sin bil og er på gaden fra morgen til aften, snakker med de unge og opsøger deres forældre. Han prædiker for dem og siger igen og igen, at de i Guds øjne er værdifulde lige meget hvordan de er.

En bandefører vil på et tidspunkt slå ham ihjel og netop denne unge mand bliver senere hans bedste medhjælper. Andre unge forsvinder ind i fængslerne og nogle ser Wilkerson aldrig igen.

Tanken om et hjemsted for disse ulykkelige unge vokser i David Wilkersons bevidsthed og han får samlet nogle aktivister, der sammen med de unge skaffer de fornødne midler til at købe en stor ejendom midt i bandernes slum område.

Det lykkedes og gennem årene bliver dette hus hjemsted for dem der ellers ikke havde noget hjem og mange bliver reddet ud af kriminalitet og det elendige liv som de levede.

Narkomanerne er det største problem, og Wilkerson oplever mange tilbagefald blandt tidligere stofbrugere men opgiver aldrig et ungt menneske, der er kommet under hans omsorg. Han kontakter sagkyndige på området og får den nedslående meddelelse, at der skal gå mindst 5 år før man kan sige, at en ex-narkoman er stoffri og så tilføjes det - helst 5 år til!   

I alt dette arbejde er der mange op og nedture, men ingen af delene forandrer Wilkersons syn på de unge og han opgiver aldrig tanken om, at de er medmennesker der har samme krav på livets goder som alle andre.  

Læsningen er stærk tobak men også opløftende i det menneskesyn Wilkerson praktiserer. Han er til tider grusom naiv, når han f.eks. mener at se Guds styrelse i fuldstændig tilfældige tildragelser. Den slags må man som læser tage med, hvis man vil læse denne bog. Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle blive fascineret af en bog skrevet af en pinse præst og flere gange spurgte jeg mig selv, om jeg ikke spildte tiden. Men så var jeg bare nødt til at bladre videre for at se hvordan det hele udviklede sig. Jeg blev jo ikke påvirket til at tænke som en troende pinsemissions person, men jeg fik et godt indblik i, hvordan sådanne mennesker tænker og agerer.

Jeg studsede også over, at Wilkerson satte narko og vold i samme bås som Rock and Roll (noget der skulle bekæmpes), men så tænkte jeg, at der måske var nogle af de unge bandemedlemmer der virkelig skulle have stramme rammer for at komme ud af deres misbrug og volds tendenser. Hvem ved – det var i hvert fald en overraskende og vedkommende bog.  

PS: vi har nogle gamle sociologiske bøger i reolen, der behandler temaerne stofmisbrug og prostitution i Amerika, som jeg kikkede lidt i efter læsningen af Korset og springkniven.

Her er to titler:

”The addict in the street” by Jeremy Larner

”The Lively Commerce: Prostitution in the United States” by Winick, Charles