sideindhold

Hawaii af James A. Michener

Bind 1: ”Fra det vældige Dyb”, ”Fra Bora Bora med Vestenvinden”.

Første del ”Fra det vældige dyb” er en geologisk beskrivelse af Hawaii øernes dannelse og omdannelse gennem vulkanske aktiviteter og frem til livet endelig kan udfolde sig i al sin mangfoldighed på øerne. Forfatteren bruger det kneb at personliggøre de naturkræfter der indgår i denne proces. Læseren lever sig ind i de mange op og nedture naturen gennemlever gennem naturens egen stræben og vilje til at nå frem til skabelsen af dette ørige. Nu mangler der kun en ting - nemlig menneskenes ankomst.


Anden del ”Fra Bora Bora med Vestenvinden”.

Omkring år 810 tog kong Tamatoa, hans unge høvdinge broder Teroro og deres koner efter blodige religiøse fejder med en nabostamme ud fra Bora Bora i Tahiti øgruppen. Sammen med nogle få udvalgte undersåtter nåede de på den prægtige dobbeltkano ”Vent-på-Vestenvinden” efter en 8000 kilometer lang og yderst farefuld sejlads på naturkræfternes nåde til Hawaii.

Det meste af handlingen udspiller sig under sejladsen og det er her under turens ekstreme livsvilkår, at bogens personer træder i karakter. Flere af personerne er hinandens modsætninger men alligevel sammensatte karakterer. Ligesom forfatteren på denne lange rejse anskueliggør mange kultur specifikke ejendommeligheder, sådan som han forestiller sig, at det kunne have været. Datidens polynesiske søfarer navigerede primært efter stjernerne og de fik noget at tænke over, da en ny stjerne, der stod stille, viste sig på den nordlige himmel. På Hawaii, der aldrig før havde været beboet, ville de opbygge et nyt samfund men ender med at reproducere det de kendte i forvejen. Kvinderne er i undertal og der er ingen store børn og derfor beslutter Teroro at tage den lange og farefulde tur tilbage til Bora Bora for at tage nogle kvinder og børn med sig tilbage og forsone vulkangudinden, Pele, som har stor magt på den nye ø Hawaii. Teroro forenes på denne tur med sin tidligere kone som han måtte lade tilbage på den første rejse, fordi hun ingen børn havde født. Miraklet var sket, hun havde født dem en dreng, medens Teroro havde været på farten. Forsoning under vanskelige forhold er måske bogens egentlige budskab. På vej for anden gang mod Hawaii gør Teroro landgang på den fjendtlige naboø og anbringer guden Oro på denne ø. Oro og denne guds dyrkelse var det oprindelige stridspunkt, som nu synes ude af verden. På den første færd imod Hawaii med ”Vent-på-Vestenvinden” havde ypperstepræsten givet dem en gudefigur med af Oro som Teroro kastede i havet. Denne gang landsatte han guden på øen, hvor dens tilhængere boede.

Forfatteren bestræber sig virkelig for at fremstille handlingen og personerne ud fra den mytiske tid som er deres. Et enkelt sted undslipper der ham et ”de var som børn” – det kunne jeg godt have undværet.

Bind 2. ”Fra New England med Briggen Thetis”.    


1000 år efter, at folkene fra Boa Boa drog ud og bosatte sig på Hawaii øerne, tog en flok amerikanske missionærer med deres koner ligeledes til Hawaii. De er indbildske, fanatiske i deres tro og ser sig selv som Guds udvalgte.

De tager med briggen Thetis fra New England og hele turen rundt Cap Horn. Det er en lang, besværlig og farefuld sejlads og ligesom i den forrige bog lærer vi personerne at kende under disse ekstreme forhold. Kaptajnen og nogle af søfolkenes skæbner knyttes til missionærerne.

Hovedpersonen, pastor Abner Hale og dennes kone, følger vi i tykt tyndt samtidig med, at Hawaiis befolkning træder frem som individuelle personer. Det gælder især dronning Malama, der drages imod den nye religion og derfor er meget imødekommende overfor missionærerne. Det skinner igennem, at hawaiianerne tror, at de hvides mange forunderlige genstande er forbundet med deres religion. Hawaiianerne mener kort, at hvis de selv antager den hvide mands religion, vil de også som ved et trylleslag blive beriget med den hvide mands mange ting og sager.

Abner Hales fanatisme forstår de egentlig ikke og af samme grund finder de sig i meget.

Kultursammenstødet mellem de puritanske og ensporede amerikanere og de livsnydende naturlige hawaiianere er mesterligt fremstillet. Ligesom vi ser, hvordan snæversynet sammen med kristendommen gradvis vinder frem.  Det bliver de gamle guder der mister indflydelse, men inden det kommer så langt, er splittelsen mellem religionerne også en realitet blandt bogens personer.   

Michener har en eminent evne til at give sine personer dybde og forskellighed. Ligesom man tror man kender en person, viser samme person pludselig andre sider af sig selv på en meget overrumplende måde. Det gælder også stivstikkeren Abner Hale, der indimellem kan forekomme helt menneskelig, dog er fanatikeren i ham aldrig langt borte. Han gennemtvinger en raceadskillelses politik, der bremser al misionsarbejdet, uden at fatte sin egen fejl i dette. Hans søn gifter sig med en kvinde af blandet ægteskab og i raseri jager han dem på porten. Efterhånden går han nærmest i delirium, især efter at hans kones ungdomskæreste nu landsat kaptajn på øen maltrakterer ham stærkt. Netop der viser han pludselig en smuk side af sig selv. Hver gang der kommer skib, går han ombord og spørger efter en pige, der engang blev bortført fra øen og solgt til en skibskaptajn.  

En af missionærerne bliver afsat fra bestillingen og begynder med handel sammen med kaptajnen der i sin tid sejlede dem alle ud fra New England. Forretningen går strygende og man får det indtryk, at disse driftige personer, der indgifter sig i den oprindelige befolkning, bliver øernes bærende fremtid og sociale elite.

Bind 3. Fra Kina med Slaveskibet


Flere efterkommerne af de amerikanske missionærer etablerede sig som plantageejere og sad tungt på produktionen af sukkerrør. I midten af det nittende århundrede importerer de billig arbejdskraft fra Kina til Hawaii.

Kineserne kom fra to hinanden fjendtligsindede landsbyer. Bogen åbner op med en historisk beskrivelse af landsbyernes fortid.

Fra hver af disse hinanden fjendtlige landsbyer kom den snu Mun Ki og med sig havde han bondepigen Nyuk Tsin, som han ville sælge til et bordel når de nåede frem til Honolulu på Hawaii.

Mun Ki besluttede imidlertid af beholde Nyuk Tsin som sin samleverske og det gjorde han meget klogt i. Sammen fik de flere børn og takket være Nyuk Tsins nøjsomhed og foretagsomhed arbejdede familien sig op i et højere socialt lag. De bor sammen med ægte hawaiianere og deler glæder som sorger. Det gør, at børnene vokser op med hawaiiansk som første sprog og derefter kinesisk og engelsk som de ikke var så gode til.

I dette bind af serien ”Hawaii” er det denne lille kinesiske familie, der er hovedpersonerne, samtidig møder vi flere af personerne fra forrige bind nu som vægtige bipersoner.  

Efterhånden vandt de myreflittige kineserfamilier ved ubrydelig sammenhold så stor social og økonomisk indflydelse, at de på afgørende vis har præget Hawaiis udvikling helt frem til i dag.

Kineserne holder strengt på traditionerne hjemmefra, mange tror også, at de en dag skal vende hjem til Kina, men det er blot en skøn ønskedrøm. Nyuk Tsin vender blikket mod Amerika og får sin fremmeligste søn uddannet som jurist ved et amerikansk universitet. Den efterhånden hundredårige Nyuk Tsin kan i bogens sidste del se tilbage på et gribende og dramatisk liv, hvor hun gennem ufattelig viljestyrke fik vendt uheld til held. Hun agtes som en matriark af sine utallige efterkommere.

De amerikanske plantageejere overtager magten på Hawaii. For at undgå de høje toldmure for sukker i Amerika udpønser de en plan for, hvordan Hawaii kan annekteres af USA. Man er godt klar over, at en del amerikanske aviser ikke ville støtte en annektering, når motivet var større indtægter for sukker eksporten. I en intern diskussion om dette siger en af de største plantageejere:

”Vi må på en eller anden måde have ordet demokrati med i vores virke. Rigtige amerikanere på disse øer er lede ved at leve under et korrupt monarki”

Det lykkedes dem at aktivere amerikanske mariner til at støtte et kup imod Hawaiis lovlige dronning og regering. Hawaii bliver et amerikansk territorie - i realiteten en koloni.

Bind 4. Fra Hiroshima til Honolulu & De gyldne Mennesker


De kinesiske emigrantarbejdere slog rødder på Hawaii og begyndte at løsrive sig fra lønslaveriet og de hvide plantageejere behøvede nye lavtlønnede arbejder. Det fandt man i Japan, hvor utallige fattige bønder var parat til at gå i deres kinesiske forgængeres spor som underbetalt arbejdskraft på ananas plantagerne.

Her begynder historien om sparsommelige og opfindsomme Kamejiro, der opbygger sit eget fortagende samtidig med, at han slider og slæber på plantagen. En dag sætter han sig på imod systemet og vupti ryger han ud i fattigdom og et beskidt renovations-arbejde, mere konkret som lokums tømmer. Utallige gange donerer han sine surt tjente penge til det kejserlige Japan, der suger penge ud af emigrantarbejderne. Han får dog sparet sammen til at få en brud fra hjemlandet, Yoriko. Sammen får de 5 sønner, der alle opdrages i en dobbelt kultur, japansk og amerikansk.

Efter det kejserlige Japans bombning af Pearl Harbor gik japanerne i Amerika og Hawaii en krank skæbne i møde. De blev udsat for grov statsstyret diskriminering og chikane. På Hawaii lykkedes det at vende stemningen og man oprettede regulære kampstyrker bestående af Hawaiianske japanere. Disse styrker kæmpede i Europa og ægteparret Kamejiro og Yorikos sønner deltog i kampene. De kæmpede en dobbelt kamp. Imod Hitler og for at blive accepteret som amerikanske statsborgere. Tre af sønnerne faldt på Europas slagmarker og to vendte tilbage for at være aktive i det nye Hawaii. De engagerede sig politisk og fagligt og førte an i øernes forbitrede arbejdskampe, som omsider brød de gamle handelsmonopoler.

De gyldne Mennesker

I denne afsluttende historie føres kæmperomanens vidt forgrenede handling frem til de allerseneste år (lige før kolonien, Hawaii, indlemmes som en stat i USA). Vi genser romanens førende familier og endnu engang krydser de hinandens spor og alliancer brydes og indgås. Forfatteren opfinder begrebet ”De gyldne mennesker” som en betegnelse på tidens hawaiianer. Ikke så meget en blanding af de mange: hvide, gule, brune og sorte der blandede sig med hinanden på Hawaii, men mere som et potpourri af sammenblandingen af de mange kulturtræk, der gennem årene skete på Hawaii.

Som etnograf er jeg imponeret af forfatterens indsigt i etnisk identitetshistorie, som noget der findes, og på samme tid ikke findes – genialt set!

En gruppe skiller sig ud - nemlig de oprindelige hawaiianere. Mange hvide er stolte, hvis de kan dokumentere bare en 16 del hawaiianer i deres aner.

De virkelige hawaiianere ligesom gled ud af historien og var ikke med blandt dem, der satte dagsordenen på øerne. Alligevel overlevede flere originale hawaiianske værdier og sædvaner blandt den nye blandings befolkning – ”de gyldne mennesker”.

Her slutter bogen og efterlader læseren med en del nysgerrighed om den videre udvikling af øerne. Jeg kan fortælle så meget, at der blandt de få oprindelige hawaiianere, der er tilbage i dag, findes en politisk bevægelse for kulturel selvstændighed.

Se f.eks.:

Ulla Hasager, Jonathan Friedman ”Hawaiʻi: Return to Nationhood”

  Davianna Pomaika'i Mcgregor ”Na Kua'Aina Living Hawaiian Culture”

Noelani Goodyear-Kaopua “A Nation Rising: Hawaiian Movements for Life, Land, and Sovereignty”

Endelig kan jeg stærkt anbefale at man besøger Nationalmuseets etnografiske afdeling som har mange fascinerende genstande fra det gamle Hawaii og Polynesien.

   

 .