sideindhold

Maria Khmelik: ”Lille Vera” (Per Kofod – Film/Bog) 1990. 


Filmen

Romanen er skrevet efter filmmanuskriptet til filmen af samme navn, om rastløse unge uden de store ambitioner midt under Gorbatjovs reform politik. Der var meget nyt i filmen, bl.a. et samleje som man ikke tidligere havde set på sovjetisk film. Denne scene tjente et formål, nemlig at vise det trøstesløse provins miljø som selv ikke kærligheds akten kunne råde bod på. Det var svært at finde rolle indehaverne, da mange sagde nej tak, til hvad de mente var en nedgørelse af livet i Sovjetunionen. Imidlertid er filmen som bogen socialrealisme i bedste sovjet stil. Filmen blev også en drønende sællert. Det var den sidste sovjetiske film, der tiltrak så stort et publikum - 55 millioner seere så filmen i det første distributions år 1988.

Romanen 

Normalt læser jeg ikke romaner der er lavet efter en drejebog, fordi de ofte er meget mangelfulde som litteratur. Denne bog gør en positiv forskel. Man mærker her og der drejebogens genre men på en overraskende berigende måde for fortællingen. Jeg kan f.eks. ikke stå for diverse synkrone meddelelser, som egentlig ikke er vigtig for fortællingen, men som bruges på film og er en del af virkeligheds oplevelserne.

Bogen er et socialt og menneskeligt drama, der ærligt og lige på viser virkeligheden i det moderne sovjetiske samfund under perestrojka/ ombygning i

 80´erne. 

Veras forældre finder 20 dollars i hendes taske og laver et stort nummer ud af det (i sovjetisk tid var det som oftest kriminelle personer der lå inde med udenlandsk valuta). Læseren forstår, at dette er en af flere konfrontationer mellem forældre og datter. Forældrene truer Vera med Viktor, en ældre bror der bor i Moskva og arbejder som læge.

Efter skænderiet går Vera ud at danse med sine jævnaldrende. Her møder hun Sergej. Der bliver slagsmål og politirazzia der på en underlig måde bringer Vera og Sergej tættere på hinanden, følelserne blusser op mellem dem og umærkeligt glider de ind i et parforhold.  

Imidlertid genkender Veras bror, der ankommer fra Moskva, Sergej som sin gamle bekendte og uforbederlige skørtejæger. Men Sergej erklærer, at han har til hensigt at gifte sig med Vera.

Forholdet provokerer Veras far, typen på en sovjetisk hårdtarbejdende mand og alkoholiker. Vi erfarer også at Vera altid har været hans yndlingsbarn.

Det bliver til skænderier mellem far og kommende svigersøn. I en af de skænderier, der bryder ud, stikker Veras far Sergej med en kniv.

Sergej overlever men tilbringer en tid på hospitalet, hvor Vera og hendes mor sørger for ham. På ægte sovjetisk vis kommer de med mad og andre fornødenheder.

Et nærmest uløseligt problem opstår. Vidner Vera imod faren, vil han blive fængslet og familien miste deres økonomiske grundlag. Vidner hun imod Sergej mister hun sin elskede. 

Det er mere end Vera kan bære og hun forsøger at forgifte sig selv med piller, men hendes bror redder hende lige inden han igen rejser til Moskva. Sergej dukker op fra hospitalet og deltager i redningen. Veras far dør af et hjerteanfald efter alle andre er gået til ro.

Navnene på bror og søster er symbolske: den dragende pige, der tvivler på alt ikke mindst sig selv, hedder det næsten hellige navn Vera (tro), og hendes bror der i det ydre er en succes, men i virkeligheden - en mand træt af sin kone, familie og arbejde, hedder Victor "sejrherren".

Vera er lille, fordi hun er den yngste i familien, ligesom hun er lille og principielt ubetydelig i dette opbruds samfund, hvor man ikke længere ved, hvad man skal tro på. De gamle værdier er i opløsning og de nye har ikke vundet indpas endnu. 

Sergej er ung, smuk og begavet, han er indbegrebet på det "nye" liv under perestrojka. Med sin uddannelse og originalitet er Sergej på højde med tiden som andre opfatter det: grusom, koldblodet og uansvarlig. Vi ved ikke om han virkelig var forelsket i Vera. Nikolai, Veras far, sidder fast i den ”gamle" tid og han kæmper ubevidst mod alt "nyt" - dette er legemliggjort i hans dolkestød mod Sergej, men han dør af sine egne dæmoner, der imidlertid også er familiens dæmoner. Med hans død formår forfatteren at dreje handlingen fuldstændig på hovedet, så Veras far bliver bogens virkelige helt på bare halvanden side.  

 .