Romain Rolland – en samvittighedens stemme for fred

Den franske forfatter og nobelprismodtager Romain Rolland (1866–1944) var ikke blot en stor humanist og intellektuel, men også en af de tydeligste europæiske pacifistiske stemmer i første halvdel af det 20. århundrede. I en tid hvor nationalismen rasede, og Europa styrtede ud i den brutale Første Verdenskrig, turde Rolland insistere på menneskelighedens overhøjhed frem for statens og hævnens logik.

Allerede tidligt i sin karriere var Rolland optaget af kunstens og åndens etiske ansvar. Hans kontakt med og beundring for Leo Tolstoj blev en væsentlig inspirationskilde. De to mænd førte en brevveksling, hvor de diskuterede kunstens rolle i moralske og sociale spørgsmål. Rolland skrev endda en biografi om Tolstoj, udgivet i 1911, hvor han beskrev den russiske forfatter som et moralsk forbillede og åndelig vejleder for menneskeheden. Tolstojs ikkevoldsprincipper og radikale samfundskritik satte dybe spor i Rollands tænkning.

Med udbruddet af Første Verdenskrig bosatte Rolland sig i Schweiz og kastede sig ud i en intens publicistisk kamp for fred. Hans mest berømte pamflet fra denne periode, *Au-dessus de la mêlée* (1915), blev et internationalt pacifistisk manifest. Heri opfordrede han til, at intellektuelle og kunstnere hævede sig "over slagmarken" – over de nationalistiske skyttegrave og propagandaens forsimplede fjendebilleder. Med patos, indignation og en stolt forankring i europæisk humanisme skrev han:

"Det kræver større mod at kæmpe mod sit eget lands fordomme end at dø på slagmarken."

Hans holdning vakte raseri i hjemlandet. Han blev stemplet som landsforræder i franske kredse, men modtog samtidig støtte fra internationale åndsfæller som Albert Einstein, Rabindranath Tagore og Bertrand Russell.

Tv  Romain Rolland sammen med  Rabindranath Tagore

Efter krigens afslutning fulgte Rolland sin indsats op med det visionære manifest *Déclaration de l'indépendance de l'Esprit* (1919), offentliggjort i den socialistiske avis *L’Humanité*. Det blev underskrevet af fremtrædende intellektuelle og kaldte på åndens frigørelse fra politisk kontrol og krigspsykose. Her skrev Rolland, at den frie tanke og kunsten ikke måtte underkaste sig nationens interesser, men skulle tjene menneskeheden og sandheden.

Rollands pacifistiske idealer tog også litterær form i romanen *Clérambault* (1920), som han selv kaldte “fortællingen om en fri samvittighed under krigen.” Her møder vi Agénor Clérambault, en fransk poet og idealist, der mister sin søn i krigen og må gennemleve en rystende erkendelsesrejse. Romanen skildrer, hvordan sorg kan forvandle patriotisme til bevidsthed, og den stiller dybt eksistentielle spørgsmål om ansvar, samvittighed og krigens umenneskeliggørelse. Selvom romanen er udgivet på fransk og engelsk, er der ikke registreret en dansk oversættelse.

I 1930’erne blev Rolland engageret i *Mouvement Amsterdam-Pleyel*, en bred europæisk bevægelse mod fascisme og krig. Bevægelsen søgte at samle både kommunister, humanister og kristne i en fælles front mod militarismens genkomst. Samtidig bevarede Rolland sin kontakt med Mahatma Gandhi, som han så som sin tids mest konsekvente moralske stemme. Han brugte sin offentlige position i Europa til at formidle Gandhis idéer om ikkevold og etisk modstand.

Rolland modtog Nobelprisen i litteratur i 1915 for sit monumentale værk om Jean-Christophe, men valgte først at tage imod den året efter for ikke at virke triumferende midt i Europas krise. Da han modtog prisen, dedikerede han den til "alle dem, som har kæmpet for fred midt i krigens storme".

Romain Rollands liv og værk vidner om, at kunst og litteratur kan være politiske uden at miste deres moralske dybde. Han tilhørte ikke partiernes eller ideologiernes verden, men samvittighedens. Hans mod til at sige nej, mens hele verden råbte ja til krigen, gør ham til et evigt aktuelt forbillede – især i tider, hvor menneskets værdighed igen trues af nationalisme, vold og glemsel.

Frans Masereel ”Hyldest til Romain Rolland”