Boganmeldelse: Gateways – Exploring the Legacy of the Jesup North Pacific Expedition, 1897–1902

Gateways er en hyldest til en af antropologiens store pionerer, Franz Boas, og den ekspedition han planlagde og ledede: The Jesup North Pacific Expedition (1897–1902). Bogen følger Boas’ ambition om at skabe en sammenhængende fortælling om urfolkene i det nordlige Stillehavsområde på begge sider af Beringstrædet.

Franz Boas 1858-1942

Historien begynder i 1980’erne, hvor en forskergruppe ved Smithsonian National Museum of Natural History iværksatte udstillingen Crossroads of Continents. Udstillingen fungerede som et dobbelt blik: bagud mod de historiske forbindelser mellem Sibirien og Alaska, og fremad mod en ny antropologisk refleksion. I centrum stod det samme spørgsmål, som optog Boas i slutningen af 1800-tallet: Kan antropologien afdække Nordamerikas urfolks oprindelse og relationerne til sibiriske grupper?

I 100-året for ekspeditionen opstod muligheden for at gentænke Boas’ spørgsmål i en moderne kontekst. Dette nye initiativ – kaldet Jesup 2 – samlede forskere fra Rusland og Nordamerika om et ambitiøst samarbejde. Målet var at revurdere det omfattende, men ofte upublicerede materiale fra ekspeditionen: manuskripter, fotos, personlige papirer, feltoptegnelser og musiksamlinger.

Boas var arkitekten bag ekspeditionens programmer, mål og publikationer. Ekspeditionen blev bemandet af etnologer, arkæologer, folklorister, lingvister og fysiske antropologer fra USA, Tyskland og Rusland. Cole og Vakhtins beretning om forarbejdet er spændende som en roman – ikke mindst episoden, hvor det kejserlige Ruslands jødelovgivning næsten satte en stopper for forskeren Berthold Laufers deltagelse. Først efter en appel til zar Nikolaj II fik han sin indrejsetilladelse.

Ekspeditionens betydning kan ikke overvurderes. Den dokumenterede etnografiske genstande, kortlagde kulturspredning og indsamlede en enorm mængde data på et tidspunkt, hvor urfolkenes liv undergik dramatiske forandringer. Boas formåede dog aldrig at samle resultaterne i én samlet monografi. Alligevel står ekspeditionen som en grundpille i moderne antropologi – ikke mindst på grund af dens betoning af historiske forbindelser mellem "den gamle" og "den nye" verden.

Håndfarvet kulturfordelingskort tegnet af Franz Boas

Et højdepunkt er Boas’ egen fremlæggelse af ekspeditionens arbejdshypotese ved den 16. internationale amerikanistkongres i Wien i 1908. Her kritiserer han to fremherskende samtidige teorier: idéen om parallel evolution (kulturudvikling som universelt mønster) og teorien om universelle psykiske love. Boas argumenterer i stedet for, at kulturtræk må forstås historisk – som resultater af konkrete, lokale udviklinger og udvekslinger – og understreger samtidig, at subjektive betydninger (følelser, tanker, begær) er afgørende for, hvordan nye kulturtræk optages og forstås lokalt.

Mens Boas og den amerikanske side er velbeskrevet i den vestlige litteratur, får vi her for første gang en dybdegående præsentation af de russiske forskere, som også spillede en central rolle. Vladimir Jochelson, Vladimir Bogoras og Lev Shternberg – alle tidligere revolutionære, deporteret til Sibirien – blev grundlæggere af russisk antropologi. Bogen trækker linjer fra deres eksil til deres videnskabelige arbejde og fremhæver deres bidrag til udviklingen af etnografi og lingvistik i Rusland og senere Sovjetunionen.

Et særligt afsnit belyser, hvorfor Shternbergs bidrag aldrig nåede med i de officielle publikationer. Hertil kommer en grundig bibliografi udarbejdet af Igor Krupnik, som dækker ekspeditionens resultater og beslægtede udgivelser.

Den russiske etnograf Vladimir Jochelson (1855 - 1937)

 på en tømmerflåde i Korkodon-floden under Jesup North Pacific-ekspeditionen.

På trods af sin akademiske tyngde er Gateways skrevet i et klart og lettilgængeligt engelsk. Det er en bog for både fagfolk og nysgerrige læsere med interesse for Beringstrædets antropologi – og et oplagt første bind i serien Contributions to Circumpolar Anthropology fra Smithsonian Institution.

Anbefales varmt!