sideindhold

Rusland bag facaden

Hvordan ser Rusland egentlig ud bag det vrangbillede vi i vesten har skabt af landet og dets befolkning? Det har antropolog Claus Oreskov sat sig for at bringe for en dag på baggrund af et mangeårigt Ruslands engagement. Foredragets fokus kredser om hverdagslivet, som det former sig i provinsen, med særlig henblik på Kola-halvøen i Nordrusland, hvor Claus Oreskov har arbejdet gennem en årerække. Livet i storbyerne bil også blive beskrevet. Vi skal høre om, hvordan almindelige mennesker lever. Hvad er de økonomiske og sociale udfordringer. Det særprægede og de mange kulturelle udfoldelser kommer også til at blive endevendt. Udvalgte temaer tages op som f.eks. politik, stormagtsdrømme, kultur, økonomi, økologi, Arktis, kønsroller, kirkens stilling, sammenbruddet efter Sovjetunionens opløsning der stadig pågår. Ligesom vi skal høre om de mange sovjetiske værdier der lever videre i nutidens Rusland. Forskellene mellem det af vesten iscenesatte billede af Rusland og det virkelige liv derovre er mange og påfaldende. Hvordan vi spejler os selv i det vrangbillede af Rusland, vi selv har skabt vil ligeledes blive belyst.

 Vasilij-katedralen på Den Røde Plads i Moskva. Et mystisk sted med mange fortællinger

Rusland er for Claus en matrjosjka dukke. Den rødkindede evige frugtsommelige æggeformede dukke, turisterne køber. En gåde for voksne og et legetøj for børn. Åbner man en Matrjosjka dukke mylder det frem med identiske dukker i alle mulige størrelser. Det er denne mangfoldighed og kompleksitet, samt rige kulturtradition Claus fortælle om i sit foredrag, ligesom han vil afdække det gådefulde, som måske ikke er så gådefuldt endda.

Danske turister ved mindesmærket på metro Partisanskaya (Moskva) for den russiske partisan pige Zoya Kosmodemyanskaya, der blev myrdet under 2. verdenskrig af tyske soldater. Her er som oftest friske blomster

Landets præsident spiller selvfølgelig en stor rolle, i min fortælling om Rusland bag facaden. Man må imidlertid være forberedt på, at min fremstilling af Putin er langt mere nuanceret, end man er vand til af hører i pressen.   

I Rusland findes der over 9000 registrerede statuerer af Vladimir Lenin. Denne kan ses i Det Russiske Udstillingscenter, i det nordlige Moskva 

Et brudepar i St. Petersborg bliver fotograferet foran revolutionens stærkeste symbol krydseren Aurora

Solovetskij-klosteret i Hvidehavet tiltrækker pilgrimme fra hele Rusland. Blandt dem mødte jeg engang en hedensk profet, der også følte et okkult slægtskab med stedets mystiske fortid   

Russisk middelalder i byen Staraya Ladaga nærværende og opsigtsvækkende. Vikingerne grundlagde denne by. 

Bogen om dansk hygge er også kommet på russisk. Her fra "Bøgernes Hjem" den største boghandel i St. Petersborg 

Oven på ”Bøgernes Hjem” kan man nyde champagne eller måske varm chokolade med konditorkager. Udsigten til Kazan Katedralen er formidabel. Der er krigshelten fra 1812 Mikhail Kutuzovs hjerte begravet. Har I glemt hvem Mikhail Kutuzov er, så se, at få genlæst Leo Tolstojs roman ”Krig og Fred”


 .