Revolution in Zanzibar (engelsk) 222 sider. 

Af John Okello

John Okellos (1937 – 1971) selvbiografi er skrevet i fængslet af en bitter mand, der så sig selv forrådt af de afrikanske politikere han selv havde støttet. 

Feltmarskal John Okello på dagen for revolutionen

Ifølge bogen blev han født i Uganda 1937 og blev døbt som 2-årig. Han blev forældreløs som 11-årig og forlod sine søskende i en alder af 15. Han tog over grænsen til Kenya, hvor han arbejdede i et par år, før han flyttede til Zanzibar i 1963. Han arbejdede som selvlært: tjener, gartner, murer, og blev senere aktivt involveret i Zanzibars politik.

Han havde rebellens instinkt og modvilje overfor enhver uretfærdighed og krænkelse som underkuede menneskene. Uanset hvor han arbejdede, satte han sig op mod tyranniet og skaffede arbejderne bedre levevilkår og lønninger. Han var ikke ligefrem analfabet men havde kun en beskeden forståelse af engelsk og kiswahili; og mente selv at oplysning var en af vejene ud af fysisk og åndelig undertrykkelse.

Han var dybt forankret i kristendommen og fandt heri begrundelsen til oprøret og revolutionen. Gud selv havde kaldet ham til denne opgave gennem drømme og syner. Samtidig står det klart, at han hentede meget inspiration gennem de forskellige rygter og beretninger om oprørs tendenser forskellige steder i Afrika. Som mange andre på den tid var han tilhænger af panafrikanismen, idet den identiske koloniale situation mange afrikanske lande befandt sig i blev en fælles forståelsesramme og garant for gensidig solidaritet mellem mennesker med afrikansk oprindelse.

Imidlertid var den revolution, John Okello satte sig i spidsen for, ikke vendt imod europæiske kolonisatorer men imod århundrede arabiske undertrykkere.

Bogen giver et overraskende indblik i arabisk overherredømme gennem tiderne på Zanzibar, ligesom Okello kommer med hårrejsende eksempler på diskriminering og tilsidesættelse af landets oprindelige befolkning – afrikanerne. 

Okello opbygger et stort netværk af ligesindede og forbereder så småt en voldelig revolution. Han organiserer kamptropper og sammen med de mest betroede udvikles en plan for revolutionen. Tidligere afrikanske politibetjente træner de revolutionære i brugen af moderne våben som de ikke har for mange af. Det første man gør på revolutionsdagen, er derfor at erobre våben fra diverse depoter og hurtigt fordele disse. En del af mændene får på stedet en sparsom indøvelse i våbenbrug og så går det løs. Revolutionen bliver iværksat den 12. januar 1964.

Revolutionen var så godt planlagt, at den lykkedes. På 9 timer var den værste modstand nedkæmpet og i løbet af den kommende uge konsoliderede den revolutionære bevægelse sig politisk.

John Okello udnævnte sig selv til feltmarskal og denne titel brugte han lige siden. Forskellige politikere blev opfordret til at danne regering og både den nye præsident og vicepræsident blev fundet blandt eksil zanzibarer, der lang tid før var flygtet til Tanzania.

Der gik ikke længe inden den politiske elite blev enige med sig selv om at blive af med John Okello, der for mange var en lige lovlig farlig person af have gående omkring.

Han fratages feltmarskal titlen og erklæres for uønsket på Zanzibar. Inde på fastlandet går det ham ikke bedre, idet de afrikanske politikere gerne vil komme godt ud af det med Zanzibar. Han drives fra det ene land til det andet og ender i fængsel i Kenya. Her slutter hans selvbiografi.

Efter fængslet

Okello opholdt sig efter fængslet i Kenya, i Zaire og sit hjemland Uganda. Han blev fængslet flere gange og blev sidst set sammen med den ugandiske diktator Idi Amin i 1971. Legenden fortæller, at da Udi Amin udnævnte sig selv til feltmarskal, kommenterede Okello, at "et land kan ikke have to feltmarskaler", dette skulle være årsagen til hans forsvinden.