Mit Murmansk 

  Foredraget Mit Murmansk tager publikum med til Kola-halvøen – et område præget af dramatiske kontraster: mellem rig og fattig, russere og samer, tradition og modernitet. Antropolog Claus Oreskov deler indtryk fra 12 års arbejde i Murmansk Oblast og fortæller om samernes kamp for at bevare deres kultur i en tid med social uro, miljøproblemer og politiske spændinger.

Blandt samer, rensdyr, lykkejægere, luder og lommetyve i det yderste Nord.

Murmansk vartegn - den sovjetiske soldat Aljosha, der stå på sin post og altid er parat til at forsvare sin by

Antropolog Claus Oreskov har gennem 12 år arbejdet med flere sociale projekter i Murmansk Oblast, også kendt som Kola-halvøen. Murmansk og Danmark har mange historiske rødder til fælles, lige fra dengang Chr. den 4. i 1599 rejste derop for at hævde dansk overhøjhed. Dengang betalte samerne på Kola-halvøen skat til Danmark. I dag hjælper Danmark samerne med at styrke deres kultur og samfund. Vi får fortalt, hvad der virkeligt hændte i yderdistrikterne, da Sovjetunionen blev opløst.  Foredraget tager afsæt i en generel beskrivelse af den kulturelle, sociale, politiske, miljø, militære og historiske situation på Kola-halvøen. En situation som kun kan beskrives som sprængfarlig og konfliktfyldt. Her er store spændinger mellem: rige og fattige; kommunister og kapitalister; russere og samer; by og land; forbryder kapitalisme og driftige igangsættere. Murmansk er et Klondyke i rivende udvikling og midt i denne udviklingens malmstrøm befinder de russiske samer sig. De kæmper med ryggen imod muren for at bevare og udvikle deres kultur, identitet og erhverv: fiskeri og rensdyrdrift.  

(PowerPoint 2 undervisnings timer)

Det ny opførte kloster i Murmansk. Tidligere straffe fanger arbejder frivilligt på projektet. Som modydelse få de kost og logi

Skolebørn på gaden på alfabetets dag

Brandmændenes dag i Murmansk. Selv om det er koldt gå man på gaden og fejre dagen. 

Brudepar bliver fotograferet ved monumentet for de faldne sovjetiske soldater på nord-fronten under 2. verdens krig Heroppe var kampene særdeles hårde og der døde over 100000 soldater på begge sider af fronten. 

Efterårs marked ved vejkanten. Et almindeligt syn i Nord-Rusland. 

1. maj i Murmansk by 

Hos de russiske samer ude på isen

Samiske kvinder i Lovozero

Verdens første atomdrevende isbryder ”Lenin”, nu museums skib i Murmansk havn 

Ikke alle har lige stor veneration overfor ikoner. Bonde ikonet her har været brugt til skydeskive, under borgerkrigen i Nord- Rusland. Nu på Revda museum – Murmansk oblast.

Jeg ved ikke om det er de hvide, de røde eller amerikanerne og canadierne, der har skudt til måls efter Frelseren! Amerikanerne og canadierne besatte dele af Kola-halvøen i 1918 på jagt efter stedets rigdomme (fortrinsvis mineraler).

Imidlertid kan det også have været lovløse Warlords, som vi kender det fra f.eks. Afrikanske borgerkrige. At sådanne bander huserede og levede af plyndringer, under den russiske borgekrig er ikke så kendt. Emnet bliver ikke des mindre, omtalt af forfatteren F.Panferov i romanen ”Plovfuren”, der kom på dansk i 1930. 

Punktopsummering

• Historiske bånd: Fra Christian 4.’s krav på området i 1599 til nutidens dansk-samiske samarbejde.

• Murmansk efter Sovjetunionens opløsning: kaos, forandring og nye muligheder.

• Sociale kontraster: kløften mellem rig og fattig, kommunister og kapitalister, by og land.

• Konfliktfelt: russere vs. samer, driftige iværksættere vs. forbryderkapitalisme.

• Samernes situation: kamp for identitet, kultur, fiskeri og rensdyrdrift.

• Kulturelle og religiøse eksempler: nye klostre, ikonbrug, markeder, festdage og hverdagsliv.

• Militær og geopolitik: Murmansk som strategisk hotspot under både verdenskrige og den kolde krig.

• Hverdagsbilleder: skolebørn, brandmændenes dag, bryllupsritualer, atomisbryderen Lenin som museumsskib.