Kristus, den store ypperstepræst (Volgaområdet), andet kvartal af 1700-tallet

Ikonen forestiller en symbolsk fremstilling af Kristus i biskoppens liturgiske klæder – med mitra, med et bånd (omofor) over skuldrene og i en sakkos (bispedragt) broderet med ornamenter. Kristus er afbildet i hel figur, frontalt. Han velsigner med højre hånd og holder et opslået evangelium i venstre. Hans fødder hviler på en orlets – et rundt tæppe med en ørn, der indgår i den ortodokse biskoppelige liturgi.[1]

Ikonografisk tilhører billedet den type, der viser Kristus i biskoppelig klædedragt – en type, der blev udbredt i sen- og post-byzantinsk kunst. Det er en variant af fremstillingen af Kristus som Ypperstepræst, hvis grundlag er teksten: "Herren har svoret og angrer det ikke: Du er præst for evigt" og dermed er Jesus blevet garant for en bedre pagt. Denne sætning er fra Brevet til Hebræerne, kapitel 7, og refererer til Jesu evige præstedømme på linje med Melkisedeks.
I de fleste eksempler vises Kristus i denne ikonografi tronende, og sjældnere i halvfigur. I stedet for evangeliet ses sommetider scepter og rigsæble i hans hænder. En helfigur af den stående Kristus som den Store Ypperstepræst – som i den foreliggende ikon – er meget sjælden. Teksten i det opslåede evangelium lyder: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.  Tag mit åg på jer”, hvilket er et af de typiske citater i ikonografien for Kristus Pantokrator (Verdensherskeren).

Ikonen har sandsynligvis indgået i den lokale række i et ikonostas. Stilen har rødder i den naturalistiske ikonmaling, som blev udviklet af mestrene fra det kejserlige våbenkammer i Moskva i anden halvdel af 1600-tallet og siden blev udbredt af provinsielle ikonmalere i første halvdel af det følgende århundrede.

Kristi klædedragter gengiver omhyggeligt kostbare, fint mønstrede stoffer med guldbroderi, draperet i store maleriske folder, som giver en fornemmelse af den tunge brokades vægt og ædle metalliske glans. Snittet på dragterne, deres type og ornamentik peger tydeligt på de virkelige forbilleder, som var i brug i den tidlige moderne periode. Baggrundens udformning – med en lys tone, der gradvist går over i en rigere blå farve og gennemsigtige, maleriske skyer – efterligner en lysfyldt atmosfære og er også typisk for traditionen fra Våbenkammerets mestre.

Den græskinspirerede skrift og den forkortede navneform »IИС ХС« (Jesus Kristus) blev hyppigt anvendt i den russiske kirke efter reformen under patriark Nikon.

Kristi ansigt er malet i en naturalistisk stil med stor opmærksomhed på anatomi. Den bløde lys–skygge-modellering uden stærke kontraster er karakteristisk for traditionen fra Kostroma-ikonmaleriet i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Samtidig vidner den stive, strengt frontale positur, de noget overdrevent tunge ansigtstræk, den forenklede volumenmodel og den stærke rødme på kinderne om, at ikonen stammer fra det provinsielle kunstmiljø i Volga-regionen i første tredjedel af 1700-tallet. Stilens særpræg ses også i de barokke, kraftfulde former i den monumentale figur og den spændte farvekontrast, som spiller en vigtig rolle i ikonens æstetik.

Øverst i ikonet er skrevet med en variant af gammel kirkeslavisk (brugt i ortodoks ikonografi) og kan transskriberes omtrent sådan her:

„Сый архиерей Великаго Промышления Г[оспо]да нашего Иис[у]са Хр[и]ста“

Det betyder: "Ypperstepræsten for den Store Forsyn af vor Herre Jesus Kristus"

Teologisk betydning af det store forsyn

Forsynet (på græsk: πρόνοια / pronoia, latin: providentia) er i kristen teologi Guds evige og vise styring af verden – både i det store kosmiske og i det enkelte menneskes liv. Når Kristus kaldes "ypperstepræsten for det store forsyn", henvises der til:

Guds frelses plan – det store forsyn betegner Guds evige plan om at frelse mennesket gennem Kristus, som præsten, der én gang for alle træder frem for Gud som offer og forbøn.

Kristi dobbelte rolle – som både offer og ypperstepræst. Ifølge Hebræerbrevet (især kapitel 4–10) går Kristus ind i den himmelske helligdom for at fuldbyrde Guds forsyn og bringe evig forsoning.

Den guddommelige orden og mening – i russsisk teologi opfattes "forsyn" ikke kun som en passiv styring, men som en aktiv, kærlig deltagelse i verden. Kristus som "ypperstepræst for det store forsyn" er selve legemliggørelsen af denne guddommelige mening og nåde.

Dansk formulering og anvendelse

På dansk bruges det store forsyn sjældent i moderne daglig tale, men i teologiske og liturgiske sammenhænge kan det beskrives som:

Guds altomfattende frelses vilje og kærlige ledelse, som kulminerer i Kristus’ offer og mellemværende.

Et fuldt udsagn kunne lyde:

"Kristus er den ypperstepræst for det store forsyn – det vil sige Guds evige og frelsende plan med verden, som han selv fuldbyrdede i kød og blod."

[1] En “orlets” (russisk: орлец, 'lille ørn') er et rundt liturgisk tæppe med en ørn, som lægges under biskoppens fødder. Ørnen symboliserer biskoppens åndelige overblik og hans ophøjede kald.