Thich Nhat Hanh – engageret buddhisme og fred

Thich Nhat Hanh (1926–2022) var vietnamesisk munk, digter og fredsaktivist. Han grundlagde engageret buddhisme og blev en global stemme for mindfulness, dialog og ikke-vold.

Levnedsløb

Thich Nhat Hanh var vietnamesisk buddhistisk munk, digter og fredsaktivist. Allerede som ung munk oplevede han Vietnamkrigens brutalitet og forsøgte at skabe forsoning mellem de stridende parter. Han tog afstand fra både Nordvietnams kommunistiske regime og den amerikanske krigsførelse i Sydvietnam. Denne kompromisløse fredslinje betød, at han blev tvunget i eksil i 1966 og først kunne vende hjem næsten 40 år senere.

I eksilet grundlagde han Plum Village-klosteret i Frankrig, der blev et internationalt centrum for fredsarbejde, meditation og undervisning. Han rejste verden rundt, skrev over hundrede bøger og inspirerede tusindvis af mennesker til et liv i ikke-vold.

Sort-hvidt foto af Thich Nhat Hanh, vietnamesisk buddhistisk munk og fredsaktivist, i Paris i 1970’erne Billedtekst: Thich Nhat Hanh i Paris i 1970’erne

Engageret buddhisme

For Thich Nhat Hanh var buddhismen selve grundlaget for hans pacifisme. Han udviklede begrebet engageret buddhisme (engaged Buddhism, vietnamesisk Đạo Phật nhập thế). Det betyder en levende buddhisme, der ikke kun søger indre fred gennem meditation, men også aktivt engagerer sig i samfundet for at standse uretfærdighed, lidelse og krig.

Han mente, at fred ikke kunne skabes ved politiske aftaler alene, men måtte begynde i det enkelte menneskes sind gennem mindfulness, medfølelse og forståelse. Hans metode til at stoppe vold og krige byggede på tre nøglepunkter:

1. Dybt lyttende samtale – at høre den andens lidelse uden fordømmelse.
2. Medfølelse som handling – at svare på had med forståelse og praktisk hjælp.
3. Mindfulness i hverdagen – at se, hvordan vi alle er forbundne, og at fjendebilleder kun forlænger konflikten.

Munkenes selvbrændinger

Thich Nhat Hanh havde også en klar holdning til de buddhistiske munke, der i 1960’erne satte ild til sig selv som protest mod Sydvietnams regime. Han understregede, at dette ikke var selvmord, men et offer for at vække verden til bevidsthed om krigens grusomheder.

Han så det som en handling rodfæstet i medfølelse, i tradition med Mahayana-buddhismens forestilling om selvopofrelse for andres skyld. Samtidig valgte han selv en anden vej – ved at leve videre og arbejde utrætteligt for fred gennem undervisning, dialog og meditation.

Foto af Thich Quang Duc, buddhistisk munk, der sætter ild til sig selv i protest mod Sydvietnams regime i 1963 Billedtekst: Bodhisattva Thich Quang Duc brænder sig selv i protest i Saigon, 1963

Kritik af engageret buddhisme

Hans idé om engageret buddhisme blev ikke modtaget uden kritik.

- Traditionelt orienterede buddhister mente, at buddhismen først og fremmest er en indre vej til frigørelse, og at socialt eller politisk engagement kunne forstyrre meditationens ro.
- Politiske og institutionelle buddhister – både i Nord- og Sydvietnam – kritiserede ham for ikke at tage side. Begge regimer så hans universelle pacifisme som et politisk problem, hvilket bidrog til hans lange eksil.

Trods dette fik hans tanker stor gennemslagskraft i Vesten, hvor mange oplevede engageret buddhisme som en meningsfuld forbindelse mellem indre praksis og ydre handling.

Konklusion

Thich Nhat Hanh skabte bro mellem øst og vest, mellem indre praksis og ydre handling. Hans budskab var enkelt og radikalt: fred begynder i sindet, men må leves ud i verden.

Buddhismen i Vietnam

Buddhismen kom til Vietnam allerede i det 2. århundrede e.Kr. gennem både Indien og Kina. Derfor udviklede der sig en særlig blanding af Mahayana-buddhisme (fra Kina) og elementer af Theravada-buddhisme (fra Sydøstasien). Den vietnamesiske buddhisme blev kendetegnet af synkretisme – en kombination af buddhisme, daoisme og konfucianisme, som gennem århundreder formede vietnamesisk kultur og spiritualitet.

I det 20. århundrede blev buddhismen en vigtig samlingskraft i Vietnam, især under krigen, hvor mange munke og nonner arbejdede for fred og social retfærdighed. Det var i denne kontekst, at Thich Nhat Hanh udviklede sin idé om engageret buddhisme og satte buddhismen i direkte relation til samfundsforandring og fredsarbejde.

Udvalgte bøger af Thich Nhat Hanh

1. Peace Is Every Step (1991) – På dansk som Fred er vejen (Borgen, 1993).
2. Being Peace (1987) – På dansk som At være fred (Borgen, 1992).
3. The Miracle of Mindfulness (1975) – På dansk som Mindfulness – en vej til nærvær (Borgen, 1993).
4. Living Buddha, Living Christ (1995) – På dansk som Lev som en Buddha, elsk som en Kristus (Borgen, 1996).
5. No Death, No Fear (2002) – På dansk som Ingen død, ingen frygt (Borgen, 2003).
6. Lotus in a Sea of Fire (1967) – Om Vietnamkrigen og selvbrændingerne.
7. The Heart of the Buddha’s Teaching (1997) – På dansk som Buddhas hjerte (Borgen, 1998).

Thich Nhat Hanh i samtale med Martin Luther King Jr., begge stående i dialog om fred Billedtekst: Thich Nhat Hanh sammen med Martin Luther King Jr.

Thich Nhat Hanh og Dalai Lama smilende sammen ved et officielt møde Billedtekst: Thich Nhat Hanh sammen med den 14. Dalai Lama

Punktopsætning (opsummering)

  • Vietnamesisk munk, digter og fredsaktivist, eksileret under Vietnamkrigen

  • Grundlagde Plum Village i Frankrig som centrum for meditation og fredsarbejde

  • Skabte begrebet engageret buddhisme – indre fred og social handling i ét

  • Forsvarede munkenes selvbrændinger som medfølende protest

  • Inspirerede Vesten med mindfulness og skrev over 100 bøger

Ordbog

  • Engageret buddhisme (Đạo Phật nhập thế) – En retning inden for moderne buddhisme, der forbinder meditation med socialt og politisk engagement.

  • Plum Village – Kloster og meditationscenter i Frankrig grundlagt af Thich Nhat Hanh i 1982.

  • Mindfulness – Opmærksomt nærvær; en praksis for at være til stede i nuet med accept og klarhed.

  • Bodhisattva – I Mahayana-buddhisme: et væsen, der søger oplysning ikke kun for sig selv, men også for at hjælpe andre.

  • Selvbrændingerne i Vietnam – Protesthandlinger udført af buddhistiske munke i 1960’erne for at skabe opmærksomhed om krigens og regimets brutalitet.