Normativ handlen som etisk fænomen – i dialog med Kordovero

Indledning

Er det måde, hvorpå et menneske handler, i sig selv etisk relevant? Eller er det kun intentioner, regler eller resultater, der bør være genstand for moralsk vurdering? Denne tekst undersøger idéen om normativ handlen – dvs. handlen som styret af normative vurderinger – og placerer den i etiske og filosofiske kontekster. Udgangspunktet er en refleksion hos den jødiske kabbalist Moshe Kordovero, der forbinder menneskets handlinger med dets relation til Gud.

Kordovero: At ligne Gud i sine handlinger

Moshe Kordovero (1522–1570) udviklede i “Tomer Devorah” en vision om mennesket som skabt i Guds billede, men med en væsentlig tilføjelse: det guddommelige billede realiseres først i handling. Det er ikke nok at besidde en ontologisk status som Guds afbillede – mennesket må efterligne Gud i sine gerninger: barmhjertighed, langmodighed, retfærdighed. Hermed gøres det etiske til en praksis og ikke blot til en metafysisk sandhed.

Normativ handlen i moralfilosofien

Idéen om at handlen er etisk i sig selv, og at mennesket konstitueres som moralsk subjekt gennem sine handlinger, har en lang tradition:

Aristoteles og dydsetikken

Hos Aristoteles handler det etiske om at handle i overensstemmelse med dyder – mod, retfærdighed, generøsitet – og gennem vanedannelse forme karakter. Etikken er her normativ praksis i målrettet stræben efter det gode liv (“eudaimonia”).

Kant og pligtetikken

For Immanuel Kant er det moralske knyttet til intention og pligt. En handling er moralsk god, hvis den udføres af respekt for den moralske lov. Det er ikke konsekvensen, men begrundelsen for handlingen, der er afgørende.

Levinas og ansvarsetik

Emmanuel Levinas ser det etiske som et ansvar for den anden, der ikke er valgt, men pålagt. Etik begynder ikke med refleksion, men i det konkrete møde. Ansvar viser sig først og fremmest i handling, i svaret på den andens sårbarhed.

Simone de Beauvoir

Beauvoir forener eksistentialisme og etik: Mennesket er frit, men forpligtet. Etikken viser sig i evnen til at anerkende og handle i respekt for den andens frihed. Det er ikke friheden i sig selv, men hvordan den anvendes, der er etisk.

Hannah Arendt

Hos Arendt er handlen det sted, hvor menneskelig frihed og ansvar træder frem. Gennem handling – i offentlighed, sammen med andre – manifesteres menneskets etiske og politiske karakter.

Judith Butler

For Butler er handlen ikke blot en udførelse af normer, men en måde at forhandle og udfordre normer på. Det etiske viser sig i, hvordan kroppe handler under og mod normer – især i kontekster af udsathed og sårbarhed.

Ontologi versus etik i handling

Her møder vi en central skillelinje:
- Nogle traditioner, som fx Heideggers eksistensontologi, ser mennesket som allerede kastet ind i væren, hvor etik ikke spiller en eksplicit rolle.
- Andre traditioner, herunder Kordovero og den moderne normativitetsdebat, ser handlen som det sted, hvor menneskets moralske væren bliver til.

Konklusion: Handlen som guddommeliggørelse

Kordoveros tanke om, at mennesket kun virkelig bliver Guds billede gennem sin efterligning af Gud i handling, forbinder teologisk mystik med en dyb åre i moderne etik: Det moralske subjekt bliver ikke givet, men handlet frem. Normativ handlen er ikke blot en overbygning på væren, men en eksistentiel proces, hvor mennesket former sig selv i lys af det gode. Heri ligger et kald til ansvar, engagement og transformation – et etisk liv som en fortløbende åbenhed mod det andet og det højere.

Kabbalistisk kodeks med tegning af sefirot – symbol på de ti guddommelige emanationer i jødisk mystik.

Punktopsummering

• Moshe Kordovero: Etik realiseres gennem handling, ikke blot status.

• Aristoteles: Dyder formes gennem vane og praksis.

• Kant: Moralsk værdi afhænger af intention og pligt.

• Levinas: Etik starter i ansvar for den anden.

• Beauvoir og Arendt: Frihed og ansvar manifesteres i handling.

• Butler: Handlen udfordrer og gentænker sociale normer.