Feliks Jusupov – den dekadente fyrste og Rasputins dødelige vært

Feliks Jusupov var både aristokrat, excentriker og ikon. Han blev verdenskendt for mordet på Rasputin, men hans liv rummede langt mere: dekadence, kærlighed, kunst og eksil.

Feliks Jusupov (1887–1967) var en af de sidste store skikkelser fra det gamle Rusland – en mand, hvis liv kom til at spænde fra kejserrigets pragtfulde dekadence til eksilets tragikomiske elegance. Født ind i den enormt rige Jusupov-familie – med palæer, teatre, kunstsamlinger og mineanparter – var han vant til overflod, og han dyrkede en flamboyant og kønsoverskridende livsstil allerede som ung. Hans forhold til sin far var anstrengt, men han dyrkede et tæt og næsten dyrkende forhold til sin mor, prinsesse Zinaida.

Portræt af Zinaida Nikolaevna Yusupova, Feliks Jusupovs mor.

Zinaida Jusupova, kendt for skønhed og velgørenhed, var Feliks’ mor og centrale støtte i hans liv.


Som ung studerede han i Oxford og var kendt for sine eksotiske dragter, fester og sin blanding af aristokratisk dannelse og erotisk gådefuldhed. I 1914 giftede han sig med storfyrstinde Irina Alexandrovna, niece til zar Nikolaj 2. og datter af storfyrst Alexandre Mikhailovitj Romanov. Hun var ung, smuk og symbol på dynastisk sammenhæng. Ægteskabet var overraskende for mange, men det holdt – ikke mindst pga. deres fælles eksilskæbne.

Ungt portræt af Feliks Jusupov, russisk fyrste

  Feliks Jusupov som ung, flamboyant aristokrat med hang til eksotiske dragter og fester.                                                                                           


I december 1916 blev Feliks verdensberømt for sin rolle i mordet på Grigorij Rasputin, den omstridte mystiker og rådgiver for zarfamilien. Jusupov skrev selv om begivenheden i sine erindringer og gjorde det til en nærmest mytologisk fortælling: Rasputin blev ifølge ham forgiftet, skudt, tævet og kastet i Neva-floden, før han endelig døde. Men historien er usikker. Nyere forskning, bl.a. i Edvard Radzinskijs bog Rasputin, peger på, at storhertug Dmitrij Pavlovitj, Jusupovs ven og medkonspirator, kan have været den reelle leder af attentatet, mens Jusupov fungerede som vært og symbolsk ansigt.

Efter revolutionen måtte Feliks og Irina flygte – først til Krim, siden til Frankrig, hvor de slog sig ned i Paris. I eksil levede de relativt diskret, men stilfuldt. Jusupov udgav erindringer, sagsøgte med held filmstudiet MGM for bagvaskelse i filmen Rasputin and the Empress, og blev en figur, som mange eksilrussere så på med en blanding af nostalgi og skepsis.

I Paris omgikkes han ikke de mere seriøse monarkistiske kredse og kom ikke i kredsen omkring sin egen svigerfar, storfyrst Alexandre Mikhailovitj Romanov, der var en erfaren admiral, intellektuel og zarens svoger. Hvor Alexandre reflekterede kritisk over imperiets fald og søgte en politisk forståelse af revolutionen, var Jusupov mere optaget af stil, personlig værdighed og det teatralske. Han deltog ikke i eksilpolitiske initiativer og blev i stedet en slags levende relikvie fra zarismens guldalder – et ikon snarere end en aktør.

Blandt de russiske eksilrussere blev han opfattet både med beundring og skepsis. Den gamle adel respekterede hans standhaftighed og stil, men mange yngre eller politisk engagerede eksilrussere anså ham for selvoptaget og verdensfjern. Han havde – måske klogt – valgt ikke at involvere sig i nostalgiens politiske projekter, men snarere at kontrollere sin egen fortælling.

Et kuriosum fra denne periode er parfumen "Prince Youssoupoff", en luksusduft opkaldt efter ham og markedsført med aristokratisk aura. I modsætning til tidligere antagelser deltog Feliks Jusupov og hans hustru Irina faktisk aktivt i etableringen af deres eget modehus, kaldet Irfe – opkaldt efter deres fornavne Irina og Felix. Modehuset, grundlagt i Paris i 1924, skabte både couture og luksusparfumer og blev hurtigt et populært brand i de mondæne kredse. Parret optrådte offentligt med deres produkter, og billeder fra tiden viser dem i direkte forbindelse med salget af parfume, herunder netop "Prince Youssoupoff". Det var en måde at genskabe en form for aristokratisk identitet og økonomisk eksistens i eksilet – en dråbe glamour fra et forsvundet imperium.


Foto af Feliks og Irina Jusupov, som præsenterer parfumen Prince Youssoupoff.

Feliks Jusupov og hustruen Irina Alexandrovna fremviser parfumen ”Prince Youssoupoff” fra deres modehus Irfe.

Feliks Jusupov døde i 1967 som en af de sidste overlevende repræsentanter for den gamle russiske adel. Han havde overlevet zarens fald, revolutionen, myten om Rasputin – og sig selv.

Rigdommens Overflod

I selvbiografien "Mémoires du prince Youssoupoff" (på norsk: "Jeg var Russisk Fyrste", Dreyers Forlag Oslo, 1958) skriver F. Jusupov, at han ejede så mange slotte og ejendomme, at han aldrig besøgte dem alle. Der er dog to af familiens ejendomme, som kan være interessante at undersøge nærmere.

Jusupov-palæet ved Moika-kanalen

Facade af Jusupov-palæet i Sankt Petersborg, Rusland.

Jusupov-palæet ved Moika-kanalen – overdådig residens og stedet for Rasputins dramatiske død.

Palæet i Sankt Petersborg, også kendt som Jusupov-palæet ved Moika-kanalen, er en klassicistisk bygning fra 1700- og 1800-tallet. Med sin facade ud mod Moika-kanalen og sine markante ioniske søjler, gule vægge og elegante indgangsparti var det en af de mest overdådige private residenser i byen. Indvendigt fandtes private teatre, kunstsamlinger og balsale. Det var her, mordet på Rasputin fandt sted – en begivenhed, der forbandt bygningen med en af historiens mest berømte konspirationer. I dag fungerer palæet som museum.

Jusupov-palæet er i dag museum og turisterne kan beskue alle herlighederne med guiden i ørene

"Min kone i Jusupov-palæets udstilling – hun påstod med et smil, at de to nøgne kæmpere sloges om hendes gunst. Jeg har endnu ikke spurgt dem."


Arkhangelskoye-ejendommen

Udsigt over Arkhangelskoye-ejendommen med park og bygninger. Arkhangelskoye, Jusupov-familiens sommerresidens med park, kunst og porcelænsfabrik.


Uden for Moskva ejede familien også det imponerende landsted Arkhangelskoye, en klassicistisk ejendom omgivet af store parker, skulpturer og pavilloner. Det fungerede som sommerresidens og kulturelt centrum i 1800-tallet. I 1814 oprettede prins Nikolaj Borisovich Jusupov en porcelænsfabrik på godset. Her blev importerede porcelænsemner – bl.a. fra Popov- og franske fabrikker – udsmykket med håndmalede dekorationer. Produktionen var eksklusiv og blev foræret som gaver til kejserhoffet og nære forbindelser. Ejendommen er i dag museum.

Fajance-genstand dekoreret fra Jusupovs porcelænsfabrik.

Håndmalet fajance fra Jusupovs porcelænsfabrik i Arkhangelskoye, skabt til kejserhoffet.

Det var også på Arkhangelskoye, at den unge Feliks Jusupov i 17-årsalderen blev malet af kunstneren Valentin Serov. Om oplevelsen skrev Feliks senere:

"Han var et vidunderligt menneske... Vi blev venner ved første blik. Vores venskab var baseret på kærlighed til Arkhangelsk. I pauserne mellem sessionerne tog jeg ham med i parken, satte ham ned på min yndlingsbænk i skoven, og vi talte af hjertens lyst."

Maleri af Feliks Jusupov af kunstneren Valentin Serov.

Den unge Feliks Jusupov portrætteret af Valentin Serov i Arkhangelskoye.

Og her er resultatet 

Gravsted for Feliks Jusupov i Sainte-Geneviève-des-Bois, Frankrig. Jusupovs gravsted på den russisk-ortodokse kirkegård i Sainte-Geneviève-des-Bois ved Paris.

Punktopsummering

  • Født i en af Ruslands rigeste familier, med palæer og slotte.

  • Levede flamboyant livsstil, kendt for fester og eksotiske dragter.

  • Gift med storfyrstinde Irina Alexandrovna.

  • Central i mordet på Rasputin i 1916.

  • Grundlagde modehuset Irfe i eksil i Paris.

  • Døde 1967 som symbol på et tabt imperium.