Phoolan Devi – Når den subalterne taler med voldens stemme

Phoolan Devi er et slående eksempel på den problematik, Gayatri Chakravorty Spivak rejser i sin berømte tekst "Can the Subaltern Speak?". Spivak argumenterer for, at den subalterne – især den kvindelige subalterne i postkoloniale kontekster – ikke kan tale i den herskende diskurs, fordi hun hverken har adgang til magtens institutioner, sprog eller repræsentationsformer.

Phoolan Devi, født i en lavkastefamilie i Indien, blev gift bort som barn og udsat for grov vold og gentagne voldtægter. Myndighederne greb ikke ind, og hendes forældre havde ingen mulighed for at beskytte hende. I en situation med fuldstændig social tavshed og fravær af beskyttelse, valgte hun en radikal vej: hun blev en banditleder og hævnede sig blodigt på sine overgrebsmænd. I 1981 massakrerede hendes gruppe 22 mænd fra en højere kaste i landsbyen Behmai. Denne voldshandling blev ikke kun et brud med undertrykkelsen – den blev hendes “tale”.

Som Spivak ville sige, kunne Phoolan Devi ikke tale i det officielle sprog, men hendes handlinger brød igennem som en voldens grammatik. Hun blev hørt, men ikke på sine egne præmisser. Hun blev gjort til genstand for medier, film (bl.a. "Bandit Queen", 1994) og politiske diskussioner – altid tolket gennem andres stemmer og begreber. Selv da hun blev valgt til det indiske parlament i 1996, forblev hendes fortælling formidlet og kontrolleret af strukturer uden for hende selv.

Interessant nok fandt hun en slags stemme og anerkendelse i en stærkt mandsdomineret banditverden. Her fik hun mulighed for at handle, tage beslutninger og udtrykke sig – om end med de midler, den verden tilbød: vold og hævn. Det er denne tragiske mulighed, Spivak gør os opmærksomme på: Når de mest marginaliserede finder en vej til at “tale”, sker det ofte i ekstreme former, der chokerer den dominerende kultur.

Phoolan Devis liv er derfor et vidnesbyrd om, hvordan tavsheden omkring den subaltern (underordnede) kvinde kan eksplodere i en voldsom gestus. Ikke som et brud med civilisation, men som en desperat, meningsfuld reaktion på strukturel og symbolsk vold.

Phoolan Devi overgiver sig til myndighederne i 1983 efter flere års guerillakamp i det nordlige Indien.

Efter 11 års fængsel blev Phoolan Devi løsladt og valgt ind i det indiske parlament. Foto fra hendes lejlighed i New Delhi.

Den 25. juli 2001 kl. 13:30  blev Phoolan Devi skudt og dræbt af tre ukendte gerningsmænd uden for sit hus på Ashoka Road 44 i New Delhi. Hun blev skudt ni gange, og hendes bodyguard blev ramt to gange; han besvarede ilden, da angriberne flygtede i bil.

Punktopsummering

• Født i lavkastefamilie, udsat for børneægteskab og voldtægter.

• Forladt af myndigheder og uden beskyttelse fra familien.

• Blev banditleder og hævnede sig i Behmai-massakren (1981).

• Overgav sig i 1983 og sad 11 år i fængsel.

• Valgt ind i det indiske parlament i 1996.

• Myrdet i 2001 foran sit hjem i New Delhi.