José Rizal – med pennen som våben mod kolonialismen

I en tid hvor Filippinerne var en koloni under det spanske imperium, og det meste af befolkningen levede i fattigdom, uvidenhed og undertrykkelse, trådte en ung mand frem med en vision om frihed og oplysning. José Rizal (1861–1896), født i Calamba på øen Luzon, blev med tiden et symbol på det filippinske folks kamp for værdighed – ikke med gevær, men med ord, viden og kulturel oprejsning.

Rizal voksede op i en velstående familie og fik adgang til en dannelse, som var få forundt i datidens koloniale samfund. Han studerede i Manila og senere i Madrid, Paris og Heidelberg, hvor han blev læge, øjenkirurg og filosofisk belæst intellektuel. Men det var som forfatter og samfundsrevser, han for alvor satte spor.

José Rizal (1861–1896)

I 1887 udgav han sin roman "Noli Me Tangere" (Rør mig ikke) – en flammende anklage mod det spanske kolonistyres korruption, kirkens hykleri og den sociale uretfærdighed. Romanen blev forbudt, men læst i smug over hele landet. I 1891 fulgte "El Filibusterismo", en mørkere og mere radikal efterfølger, hvor håbet var trængt i baggrunden og vreden over kolonial vold og undertrykkelse blev tydeligere.

Rizal troede på uddannelse, reform og et nationalt sprog. Han håbede, at spanierne ville give filippinerne lige rettigheder og demokratiske institutioner. Men han blev mødt med overvågning, forfølgelse og til sidst dødsdom. I 1896, som 35-årig, blev han henrettet af et spansk eksekutionskommando i Manila. Hans sidste digt, Mi Último Adiós (Mit sidste farvel), blev smuglet ud af hans fængsel og blev til et nationalt testamente.

I dag regnes José Rizal for Filippinernes nationale helt. Ikke fordi han førte krig, men fordi han viste, at modstand mod kolonialisme også kan føres med intellekt, medmenneskelighed og ord. Han stod for selvrespekt, kulturel genrejsning og et håb om en fremtid, hvor det filippinske folk kunne være herre i eget hus.

Mi Último Adiós – Mit sidste farvel

Dette digt skrev José Rizal aftenen før sin henrettelse. Det blev gemt i en lampe og overleveret til hans familie. Her følger en oversættelse:

Mit sidste farvel

Mit land, jeg elsker dig dybt, mit hjertes længsel og smerte.
Dit himmelblå, dit solskin, dine marker og bjerge, dit hav så storslået.
Selv døden er sød, når den er for dig – at dø for dit vel, dit håb, din frihed.

Jeg dør uden beklagelse, uden tvivl, uden skam.
Hvis jeg havde tusind liv, ville jeg ofre dem alle for dig.
Tænk ikke på min grav som et sted for sorg,
men som et frø sået i jorden, for at frembringe frihedens træ.

Når du hører fuglene synge, vinden hviske, bølgerne slå mod stranden,
så husk mig – for der vil jeg være, levende i din frihed, i din fremtid.

Mit sidste farvel.

Litteratur og film om José Rizal

- José Rizal: ”Noli Me Tangere” (1887), engelsk oversættelse: ”Touch Me Not”.
- José Rizal: ”El Filibusterismo” (1891), engelsk oversættelse: ”The Reign of Greed”.
- ”Mi Último Adiós”, digt skrevet før henrettelsen, findes i flere oversættelser.
- Floro C. Quibuyen: ”A Nation Aborted: Rizal, American Hegemony and Philippine Nationalism” (2008).

Film:
- ”José Rizal” (1998), filippinsk biografisk storfilm instrueret af Marilou Diaz-Abaya, med Cesar Montano i hovedrollen.
- ”Bayaning 3rd World” (2000), en postmoderne og kritisk film om Rizals arv og mytologi, instrueret af Mike de Leon.

Murmaleriet "Rizals martyrium", udført i 1960, er et af de mest kendte værker af Carlos "Botong" V. Francisco, filippinsk nationalkunstner for billedkunst fra 1973. Francisco er bedst kendt for sine skelsættende murmalerier, der skildrer nogle af de filippinske historiske begivenheder. Murmaleriet forestiller henrettelsen af den filippinske nationalhelt Dr. Jose Rizal i Bagong Bayan (nu Rizal Park) den 30. december 1896. 

Link: Et lille filmklip om Rizal