Af Claus Oreskov

20. July 2025

Hélène de Beauvoir (1910–2001) var en fransk maler og grafiker, hvis liv og værk i mange år blev overset i offentligheden – ikke mindst fordi hun var lillesøster til Simone de Beauvoir. Men Hélène levede et bemærkelsesværdigt liv på sin egen måde, hvor kunst, politik og kvindefrigørelse gik hånd i hånd.

Hélène de Beauvoir (1910–2001)

Hun blev født i Paris i en borgerlig familie og voksede op i et miljø præget af strenghed, dannelse og katolicisme. Allerede i en ung alder viste hun en stærk interesse for tegning og maleri – noget, hendes forældre ikke opmuntrede, men heller ikke forbød. Hun gik sine egne veje, søgte uddannelse på École des Beaux-Arts og begyndte at udstille i Paris i 1930’erne.

Men det var under og efter Anden Verdenskrig, at hendes liv for alvor formede sig: Hun giftede sig med forfatteren Lionel de Roulet og boede i både Østrig og Alsace. Parret valgte at bosætte sig i det lille alsaciske samfund Goxwiller, hvor Hélène i årtier levede og arbejdede. Det var her, at hendes kunst og engagement i kvindesagen for alvor fandt fodfæste.

Hélène malede hundreder af billeder – mange af dem med kvinder i centrum. Hendes stil udviklede sig i takt med tidens strømninger, fra lyrisk realisme over ekspressionisme til symbolmættede og drømmeagtige værker. Hun skabte serier af billeder om kvindens krop, moderskab, voldtægt, frihed og mytologi. Det var ikke dekorativ kunst, men billedpolitik. Hun brugte sine pensler til at synliggøre kvindelivets vilkår og mulige frigørelse.

Uden titel

I 1970’erne blev hun aktiv i kvindebevægelsen og støttede Simone de Beauvoirs feministiske arbejde. Hun engagerede sig i kampen for legalisering af abort, og i Goxwiller fungerede hun som leder af et krisecenter for kvinder – noget ganske uhørt på landet i datidens Frankrig. Hun kombinerede kunst og aktivisme med en sjælden styrke og uafhængighed.

Mænd dømmer og kvinder  pines

Alligevel blev hun ofte reduceret til rollen som "søsteren til Simone". Hun brød sig ikke om den skygge, men hun bar den med værdighed. Forholdet mellem de to søstre var komplekst – fyldt med søsterlig kærlighed, men også jalousi, konkurrence og gensidig respekt. De brevvekslede flittigt, og Simone skrev i sine erindringer om Hélènes stædighed og livskraft.

Hélène de Beauvoir døde i 2001 i en alder af 90 år, men først i de senere år er hendes værk begyndt at få en bredere anerkendelse. Flere retrospektive udstillinger har sat fokus på hendes kunst og hendes rolle i kvindebevægelsen. Hun var ikke "bare en søster", men en kvinde, der med sin kunst og sit engagement skabte sit eget sprog og sin egen betydning.

I en tid, hvor kvindelige kunstnere stadig kæmper for lige anerkendelse, står Hélène de Beauvoir som et stærkt eksempel på den langsomme sejr: et vidnesbyrd om, at kunst, passion og mod kan skabe spor, også når verden længe vælger at overse dem.

Selvportræt