sideindhold

M.N. Roy – Revolutionens omflakkende søn


V.B. Karniks biografi om M.N. Roy tegner et portræt af en af det 20. århundredes mest fascinerende, men ofte oversete revolutionære intellektuelle. Roy, født i Indien som Narendra Nath Bhattacharya, blev international socialist, kommunistisk strateg og senere en nøgtern kritiker af den samme ideologi, han havde været med til at udbrede. Bogen fremstiller hans liv som et ualmindeligt eventyr – formet af verdenskrigens kaos, imperiernes opløsning og en særegen skæbne i revolutionens tjeneste.

M.N. Roys liv fører os fra Bengal til Java, Japan, USA, Mexico, Tyskland, Rusland og Kina. I Mexico var han med til at grundlægge det mexicanske kommunistparti og blev hurtigt en central skikkelse i den internationale kommunistiske bevægelse. I Moskva blev han en af de første ikke-europæiske ledere i Komintern og arbejdede tæt sammen med Lenin. Han udviklede radikale teorier om koloniernes frigørelse og skabte i den proces en global stemme for „Asiens revolution”.

Men Roy var også en fritænkende ånd, der ikke lod sig underordne den bolsjevikiske dogmatisme. Hans brud med Komintern og Stalins kurs var både personligt og ideologisk betinget. I stedet udviklede han en humanistisk version af socialismen, som han kaldte "radikal humanisme" – en filosofi, hvor individets frihed og åndelige udvikling stod i centrum, og hvor social retfærdighed ikke måtte ske på bekostning af personlig integritet.

I Canada og USA havde Roy betydelig indflydelse blandt intellektuelle og politiske kredse. I Kina arbejdede han med kommunistiske netværk, men kom hurtigt i konflikt med Mao Zedong og kinesiske kadre, der anså ham for at være for selvstændig og vestligt præget i sin tænkning. Det var netop denne uafhængighed, der gjorde Roy til en usikker allieret i mange revolutionære sammenhænge – og samtidig til en af de skarpeste og mest visionære tænkere.

Hjemme i Indien deltog han i kampen mod kolonimagten, men hans forhold til Kongrespartiet og Mahatma Gandhi forblev anspændt. Hvor Gandhi talte om spiritualitet og ikke-vold, insisterede Roy på en rationel, sekulær vej til frihed. Efter uafhængigheden søgte han ikke magt, men dedikerede sig til at bygge oplysningsprojekter, skrive filosofiske essays og engagere sig i politisk dannelse.

V.B. Karniks bog er ikke kun en biografi, men en rejse gennem det 20. århundredes ideologiske landskab, set gennem en mand, der var til stede på alle væsentlige scener: fra Berlin i 1920'erne til Moskva under revolutionens modning, fra Mexico Citys oprør til det urolige Kina. Det er et liv, der ikke lader sig fiksere, men som må forstås som en konstant søgen: efter sandhed, frihed og en socialisme med menneskelig ånd.

I dag læses M.N. Roy med fornyet interesse, ikke mindst blandt dem, der søger alternativer til autoritære traditioner inden for venstrefløjen. Hans tanker om radikal humanisme er blevet genstand for akademisk genlæsning i en tid, hvor gamle ideologier smuldrer, og nye svar må findes. Han var ikke bare en omflakkende skikkelse i historiens periferi, men en visionær skaber af ideer, som endnu ikke er udtømt.

M.N. Roy 

Litteraturliste

  1. Karnik, V.B. (1947). M.N. Roy: A Political Biography. New Delhi: People's Publishing House.
    – Klassisk biografi skrevet kort efter Roys død af en nær samtidskender.

  2. Roy, M.N. (1947). Reason, Romanticism and Revolution. New Delhi: Renaissance Publishers.
    – Roys hovedværk i flere bind, hvor han udfolder sin filosofi om radikal humanisme.

  3. Roy, M.N. (1936). New Humanism: A Manifesto. Calcutta: Radical Democratic Party.
    – En kortfattet og programmatisk præsentation af Roys brud med ortodoks marxisme.

  4. Gupta, Sibnarayan Ray (1989). In Freedom’s Quest: Life of M.N. Roy. Vol. 1–2. Kolkata: Minerva.
    – Den mest omfattende og akademisk anerkendte biografi om Roys liv og idéhistorie.

  5. Manjapra, Kris (2010). M.N. Roy: Marxism and Colonial Cosmopolitanism. In Postcolonial Cosmopolitanism (pp. 97–118). New York: Routledge.
    – Et nyere postkolonialt perspektiv på Roy som transnational aktør.

  6. Mukherjee, Mithi (2010). India in the Shadows of Empire: A Legal and Political History (1774–1950). Oxford University Press.
    – Indeholder kapitler om Roys rolle i modstanden mod britisk kolonial ret og hans sekulære syn på frihed.

  7. Sen, Sudipta (2018). Ganges: The Many Pasts of an Indian River. Yale University Press.
    – Ikke om Roy direkte, men kontekstualiserer den indiske sekulære og radikale tradition, han var en del af.

Link: M.N. Roy var en overgang gift med denne kvinde