Landmarks In My Time:

 Selected Writings by Berta Menezes Bragança

Berta Menezes Bragança var en markant stemme i den intellektuelle og feministiske diskurs i Goa og det portugisiske Indien. Hendes samling af tekster i Landmarks In My Time giver et dybt indblik i de kulturelle og politiske omvæltninger, hun oplevede, både som kvinde og som intellektuel. Hun bidrog til at forme diskussionen om kvinders frigørelse, kolonial arv og den goanske identitet. Denne samling er et værdifuldt postkolonialt vidnesbyrd, der fortsat inspirerer forskere og læsere til at reflektere over emner som identitet, sprog og politisk ansvar.


Landmarks In My Time samler et udvalg af tekster af den goanske intellektuelle, feminist og kulturkritiker Berta Menezes Bragança (1911–1998). Bogen er ikke blot en personlig erindringsbog, men en skarp, reflekterende og engageret gennemgang af de sociale, politiske og kulturelle omvæltninger i Goa og det bredere portugisiske Indien i det 20. århundrede. Udvalget, redigeret af hendes datter Maria Aurora Couto, giver stemme til en kvinde, der med skarpsyn og moralsk klarhed reflekterede over sit lands fortid og fremtid.

Bragança voksede op i en katolsk middelklassefamilie i Goa, og hun var tidligt optaget af kvinders rolle, uddannelse og borgerlige rettigheder. I sine essays analyserer hun de koloniale magtstrukturer, den katolske kirkes rolle i samfundet og den måde, hvorpå goansk identitet blev formet og ofte forvredet under portugisisk styre. Hendes pen er skarp, men ikke bitter. Hun insisterer på at tænke historisk og kulturelt med både kærlighed og kritik.

En vigtig del af bogen består af hendes analyser af overgangsperioden, hvor Goa gik fra portugisisk koloni til en del af Indien i 1961. Hun skildrer denne overgang som både en mulighed og en krise: en mulighed for kulturel genrejsning og et brud med kolonial afhængighed, men også en krise for en lokal identitet, der havde været formet i spændet mellem øst og vest.

Hendes tekster viser en stærk etisk stemme, der forbinder personlig erindring med kollektive erfaringer. Bragança var en af de første goanske kvinder, der skrev åbent om kvinders selvstændighed og behovet for at nedbryde patriarkalske strukturer både i familien og i den bredere offentlighed. Hun var samtidig bevidst om, at frigørelse måtte ske med blik for det kulturelt specifikke, ikke gennem efterligning af vestlige idealer alene.

Landmarks In My Time er derfor også et eksempel på en postkolonial kvindestemme, der forener lokal indsigt med global bevidsthed. Hendes tekster taler til nutidens læsere, fordi de rejser spørgsmål om identitet, sprog, tro, kvindefrigørelse og politisk ansvar, som fortsat er aktuelle i postkoloniale samfund.

Bogen læses i dag som et centralt dokument i goansk intellektuel historie og som en vigtig stemme i den bredere debat om kolonial arv og kvinders roller i samfund i forandring.

Beatris_de_Menezes_Braganca.jpg Menezes Bragança (1911–1998).

Maria Aurora Couto – en introduktion

Maria Aurora Couto (1937–2022) var forfatter, lærer, kulturkritiker og diplomatfrue – født og opvokset i Goa under portugisisk styre. Hun blev en fremtrædende fortolker af goansk kultur og historie og arbejdede utrætteligt for at formidle regionens særegne arv til både indiske og internationale læsere. Hendes mest kendte værk er ”Goa: A Daughter’s Story” (2004), en biografisk-kulturel beretning, hvor hun undersøger Goas portugisiske fortid og den dobbelte identitet, mange goanere bar med sig efter integrationen i Indien. Som datter af Berta Menezes Bragança havde hun også førstehåndskendskab til det intellektuelle miljø og kvindekampen i portugisisk Indien.

Punkter:

  • Berta Menezes Bragança som feministisk intellektuel:

    • Bragança var en af de første goanske kvinder til at skrive åbent om kvinders selvstændighed og behovet for at nedbryde patriarkalske strukturer i både familien og i samfundet.

    • Hendes skrifter afspejler en dyb bevidsthed om, at kvinders frigørelse måtte ske med blik for det kulturelt specifikke, ikke gennem ukritisk efterligning af vestlige idealer.

  • Goas politiske og kulturelle omvæltninger:

    • Bragança reflekterer over Goas overgang fra portugisisk koloni til en del af Indien i 1961. For hende var dette både en mulighed for kulturel genrejsning og et brud med kolonial afhængighed, men også en krise for den lokale identitet, der havde været præget af et spændingsforhold mellem øst og vest.

    • Hun skildrer den sociale og politiske virkelighed i Goa og kritiserer kolonialismens indflydelse på både den offentlige og private sfære.

  • Bogen som postkolonialt og feministisk værk:

    • Landmarks In My Time er et centralt dokument i goansk intellektuel historie og fungerer som en vigtig stemme i den bredere postkoloniale debat om kolonial arv og kvinders rolle i samfund i forandring.

    • Braganças tekster taler både om Goa og om universelle temaer som kolonialisme, kvindefrigørelse og politisk ansvar, og rummer et vigtigt feministisk perspektiv på de postkoloniale samfunds udfordringer.

  • Bragança i postkolonial kritik:

    • Hun er en central figur i den postkoloniale analyse af Goa og det portugisiske Indien. Hendes arbejde nævnes ofte i feministiske studier og analyser af kulturel hybriditet i Sydasien.

    • Selvom hun ikke er systematisk inddraget i globale postkoloniale teorier, stiger akademisk opmærksomhed på hendes arbejde, især i lys af hendes datter Maria Aurora Coutos formidlingsarbejde.

Samlet vurdering:

Berta Menezes Braganças Landmarks In My Time er et nøgternt og passioneret vidnesbyrd om kvinders og Goas kampe under og efter kolonitiden. Hendes værk er et væsentligt bidrag til postkolonial og feministisk litteratur og bør læses af dem, der er interesserede i kolonialismens indvirkning på individet, især kvinder, samt de komplekse identitets- og frigørelsesprocesser i postkoloniale samfund.


Litteraturliste

1.       1. Berta Menezes Bragança (2005). ”Landmarks In My Time: Selected Writings”. Ed. by Maria Aurora Couto. Goa: Fundacão Oriente.

2.       2. Maria Aurora Couto (2004). ”Goa: A Daughter’s Story”. New Delhi: Viking/Penguin.

3.       3. Maria Aurora Couto (1997). ”Kavita Kane: Filming India’s Hidden Histories”. Artikler i ”India International”.

4.       4. Pius Malekandathil (2010). ”Goa in the Twentieth Century: History and Culture”. Concept Publishing.

5.       5. Anjali Arondekar (2009). ”For the Record: On Sexuality and the Colonial Archive in India”. Duke University Press.

6.       6. Rosalind O’Hanlon & David Washbrook (2005). ”Religious Cultures in Early Modern India”. Routledge.

Bragança i postkolonial kritik

Berta Menezes Bragança er endnu ikke bredt behandlet i den globale postkoloniale teori, men lokale og regionale studier, især goanske og sydasiatiske feministiske forskere, refererer jævnligt til hendes arbejde. Hun nævnes i artikler om:
- kvinders stemmer i portugisisk Indien (fx i ”Economic and Political Weekly”),
- feministisk litteratur i minoritetssprog (som konkani og portugisisk),
- og i kulturelle hybridiseringsteorier, som i nyere postkoloniale analyser af Goa (fx af R Benedito Ferrão og andre diasporiske forskere).

Hun er endnu ikke systematisk inddraget i store postkoloniale oversigtsværker, men der er stigende akademisk opmærksomhed – især i lys af Maria Aurora Coutos formidlingsarbejde.