Folkloren i russisk malerkunst

Fra ikoner til nationalromantik

Russisk billedkunst har siden middelalderen været tæt forbundet med folklore. Allerede i ikonmaleriet finder man resterne af hedenske symboler: solen som gyldent skivebaggrund, træer og blomster der minder om livstræet, og helgener som beskytter mod ulve og storme.

Men det er først i 1800-tallet, at den folkelige tradition bliver løftet ind som selvstændigt motiv i verdslig malerkunst.

Russisk ikon:  Guds Moder for den "uvisnende blomst"

🎨 Peredvizhniki og det folkelige landskab

Hos Peredvizhniki-malerne (Vandrerudstillingen, bl.a. Ivan Shishkin, Ilya Repin og Vasily Surikov) ser man, hvordan folklore dukker op i billeder af landsbybryllupper, sagnomspundne kløfter, store skove og trolddomslignende nætter.

Selv når de maler realistisk, bliver birkeskove, floder og mørke lunde ladet med en næsten eventyrlig stemning — fyldt med varsler og gamle historier, som publikum kendte fra fortællinger.

🧙‍♀️ Billedfortællinger om hekse og sagn

Malere som Viktor Vasnetsov bragte direkte folkeeventyr ind i kunsten. Hans berømte malerier af Baba Jaga, Aljonusjka, Ivan Tsarevitj på den grå ulv og bogatyrer (heltesagn) er billedliggørelser af mundtlig folklore.

Her forvandles eventyrmotiver til monumentale lærreder, som ikke blot underholder, men også cementerer en idé om en særlig russisk mytologisk arv.

Viktor Vasnetsov  Ivan Tsarevitj på den grå ulv

🛐 Folklore og spiritualitet hos Nesterov og Roerich

Hos Mikhail Nesterov blandes folklore og ortodoksi. Hans billeder af nonner, gamle skovklostre og pilgrimme på stier fyldt med blomster rummer både folkelige forestillinger om hellig jord og en romantisk idé om det „åndelige Rusland“.

Nicholas Roerich går endnu videre og maler næsten visionære landskaber befolket af mytiske figurer og drømmesyn, som trækker på slavisk og asiatisk folklore.

Nicholas Roerich:  St. Sergij Radonesjskij (russisk: Се́ргий Ра́донежский) 

Modtag bistand fra en bjørn i opførelsen af skovklostret.

🌿 Folklore i ornament og lakæsker

Folkloren lever også i russisk kunsthåndværk, især i lakæsker fra Palekh, Mstjora og Fedoskino. Her gengives eventyr, folkesagn og danseringe i minature, hvor stærke farver og flad, ikonlignende komposition giver billederne et tidløst, mytisk præg.

Lakæske fra Palekh

✍️ Konklusion

Den russiske billedkunst har, fra ikoner til symbolistiske malere og nationalromantikere, båret folklore som en integreret del af sin fortælling. Hvor litteraturen brugte sagn og ritualer som narrative rammer, gjorde malerkunsten dem til synlige symboler, der formede hele den russiske forestilling om natur, folk og tro.

Direkte inspiration fra bondestuens æstetik

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet begyndte russiske kunstnere at se bondekulturen ikke blot som motiv,
men som en æstetisk kilde i sig selv. Dette var en del af en bredere nationalromantisk strømning, hvor man søgte
det „ægte russiske“ i landets egne folkelige traditioner.

Ornamenter og folkekunst

Kunstnere i Abramtsevo-kolonien — blandt andre Viktor Vasnetsov, Mikhail Vrubel og Elena Polenova — studerede og samlede mønstre,
træskærerarbejder og broderier direkte fra bondestuer. Bondens udsmykning af bjælkehuset med rosetter, fuglemotiver, ranker
og geometriske bånd gik igen i billedrammer, baggrunde i malerier og i scenografi til teater og opera.

Bad stuen på  Abramtsevo  blev bygget i russisk stil i 1877-1878 efter tegninger af Ivan Pavlovich Ropet

Interiører som kunstmotiv

Flere malere skildrede interiører fra bondehuse, hvor væggene var dækket af vævede tæpper og broderede håndklæder (рушники),
ikoner omgivet af blomster og små lamper, samt store kister pyntet med folkebroderier. Dette var ikke kun etnografi,
men et bevidst æstetisk valg: bondestuen blev et symbol på en oprindelig russisk smag, i kontrast til det vesteuropæiske.

Folklore i møbeldesign og scenografi

Kunstnere som Vasnetsov og Polenova designede også møbler og interiører inspireret af bondestuer, med udskårne blomster og stiliserede fugle.
Disse træk fandt vej ind i russisk jugendstil (модерн) og påvirkede også scenografien i opera og ballet, hvor dekorationerne
ofte lignede et stort overdådigt bondehus.

Spisestuemøbel  baseret på en skitse af Apollinary Vasnetsov.

Bondestuens „livsfølelse“ som kunstnerisk ideal

Mange russiske kunstnere betragtede bondestuens håndværk og stærke farver som et udtryk for noget „oprindeligt russisk“, som bykulturen og aristokratiet havde mistet. Når Nesterov eller Vasnetsov brugte varme jordfarver, røde og grønne bånd
og blomsterornamenter, var det både af skønhed og som en bevidst forbindelse til bondekulturens verden.

Konklusion

Sådan blev bondestuens æstetik ikke blot en kilde til motiver i malerkunsten, men også til selve kunstens formsprog, farver og ornamentik.
Det knyttede den russiske billedkunst tæt til folklore og gjorde den til et spejl for landets myter, traditioner og nationale identitet.

Se her om folkloren i russisk litteratur

Se ligeledes folkloren omkring malere og litteratur