Bertrand Russell: Filosoffen, der satte freden først

Bertrand Russell (1872–1970) huskes som en af det 20. århundredes skarpeste hjerner — matematiker, logiker og nobelpristager i litteratur. Men han var også kompromisløs pacifist, der gang på gang satte sit ry og sit privatliv på spil for at tale krigen og volden imod.

Allerede under Første Verdenskrig stod Russell frem som en uforfærdet stemme mod blodbadet. Han kaldte krigen et barbari forklædt som patriotisme og blev straffet med fængsel og tab af sin prestigefyldte universitetsstilling. For Russell var pacifismen ikke naiv idealisme, men etisk nødvendighed og rationelt klarsyn: krig kostede ufattelige menneskeliv og undergravede civilisationens fremskridt.

Kampen mod atomtruslen

Efter Anden Verdenskrig tog hans engagement nye former. Den kolde krigs oprustning og kapløbet mellem USA og Sovjetunionen skræmte Russell dybt. Han advarede om, at en atomkrig ville kunne udslette hele menneskeheden. Sammen med Albert Einstein stod han bag Russell-Einstein-manifestet (1955), som opfordrede verdens ledere til at finde fredelige løsninger og afværge atomkatastrofen.

Russell gik videre og blev en af initiativtagerne til Pugwash-konferencerne, der samlede forskere fra øst og vest om at finde veje til afrustning. Senere grundlagde han Campaign for Nuclear Disarmament (CND) og blev et symbol på kampen mod atomvåben. Helt op i 90-års-alderen blev han arresteret for at demonstrere udenfor amerikanske og britiske baser.

Vietnam og de små krige

Russells pacifisme var ikke blot rettet mod den store atomtrussel. Da USA intensiverede krigen i Vietnam i 1960’erne, tog Russell tydeligt stilling. Han kaldte krigen en imperialistisk forbrydelse og stod bag Russell-tribunalet, et uafhængigt “folkets tribunal” der skulle undersøge amerikanske krigsforbrydelser i Vietnam — en moralsk appel, hvor juridisk legitimitet blev erstattet af samvittighedens stemme.

At tage prisen for freden

Russells kompromisløse holdning gjorde ham til både hånet og beundret. Han blev fængslet, fyret og angrebet i pressen. Alligevel bøjede han aldrig af. Hans liv står som et bevis på, at det kræver langt mere mod at kæmpe for freden end at følge flokken til fronten.

“Remember your humanity, and forget the rest.”
— Bertrand Russell i Russell-Einstein-manifestet

Litteratur

- Bertrand Russell: Har menneskene en fremtid? (1954, dansk udgave 1955)
  [original: Has Man a Future?] — om atomtruslen og fremtiden for menneskeheden.

- Bertrand Russell (red.): Amerikas krigsforbrydelser i Vietnam (1967, dansk udgave 1968)
  [original: War Crimes in Vietnam] — dokumentation fra Russell-tribunalet.