Mellem stemme og struktur – Iraida Yusupova og 

Arnold Schoenberg i klangligt slægtskab

Iraida Yusupovas ”Word’s Hierarchy” (fremført af Natalia Pavlova m.fl.) er et kraftfuldt og reflekteret værk, hvor sprog, stemme og elektronisk kammerklang smelter sammen i en lydlig helhed, der er både stringent og sanselig. Den russisk-tyrkestanske komponist Yusupova (f. 1962) bevæger sig i en post-sovjetisk avantgarde, hvor både idé og klang er bærende. Her mødes det konceptuelle og det emotionelle i en præcis, men aldrig tør musik.

Et interessant sammenligningspunkt kunne være Arnold Schoenbergs ”Pierrot lunaire” (1912) – et ikonisk værk fra modernismens gennembrud. Her bruger Schoenberg en talende, syngende stemme (”Sprechstimme”) til at formidle en række groteske og symbolske digte af Albert Giraud. Komponisten (1874–1951) banede med dette værk vejen for tolvtonemusik og en ekspressionistisk æstetik, hvor individets splittelse klinger igennem i selve musikalsk form.

Selv om de to værker er skrevet i helt forskellige tider og kontekster, findes der interessante ligheder: begge komponister arbejder med stemmen som et hybridt udtryk – både bærer af tekst og musikalsk materiale. Men hvor Schoenberg ofte lader stemmen fremstå løsrevet og kontrastfuld i forhold til instrumenterne, søger Yusupova en mere flydende samhørighed mellem stemme og ensemble. I ”Word’s Hierarchy” hører vi ikke brud, men forbindelser: sprogets lyd bliver en del af musikkens stof.

Yusupova skaber ikke et nyt ”Pierrot”, men hendes værk kan høres som et svar på samme grundlæggende spørgsmål: hvordan kan vi – med stemme, tekst og lyd – sige noget væsentligt i en fragmenteret verden?

Word's Hierarchy