Three Angels — en lyrisk collage

Three Angels

(Bob Dylan, fra albummet New Morning, 1970)

Three angels up above the street
Each one playing a horn
Dressed in green robes with wings that stick out
They've been there since Christmas morn
The wildest cat from Montana passes by in a flash
Then a lady in a bright orange dress
One U-Haul trailer, a truck with no wheels
The Tenth Avenue bus goin' west
The dogs and pigeons fly up and they flutter around
A man with a badge skips by
Three fellas crawlin' on their way back to work
Nobody stops to ask why
The bakery truck stops outside of that fence
Where the angels stand high on their poles
The driver peeks out, trying to find one face
In this concrete world full of souls
The angels play on their horns all day
The whole earth in progression seems to pass by
But does anyone hear the music they play
Does anyone even try?

Collagen som billede på det moderne liv — og Dylans lyriske collage

Den moderne tilværelse ligner ofte en collage: et flimrende kludetæppe af brudstykker og tilfældige hændelser, sat sammen uden en indlysende indre forbindelse.
Det er, som om verden selv er blevet kubistisk: set fra mange vinkler, men uden samlende blik.

Collagen opstod som kunstform i tider præget af uro og meningsløshed. Picasso og Braque indsatte tapetrester og avisspalter i deres malerier.
Dadaister som Hannah Höch og Hausmann brugte udklip for at vise den brutale absurditet efter krigen. Robert Rauschenberg samlede i 1960’erne hverdagsgenstande og reklamebilleder i sine combine paintings, som fragmenter af en kultur, der måske kun hang sammen på overfladen.

Bob Dylans sang “Three Angels” er som en lyrisk collage. Den samler snapshots fra storbyens liv: katten fra Montana, damen i orange, bagerbilen, busser og lastbiler.
Midt i dette — hævet op på deres søjler — står englene i grønne kapper og spiller på deres horn. Billederne står som udklip side om side, uden at smelte sammen til en fortælling.

Englenes musik kunne have været broen mellem fragmenterne, den skjulte orden, der bandt byens tilfældigheder sammen med noget hinsides.
Men Dylan spørger til sidst næsten fortabt:

“But does anyone hear the music they play?
Does anyone even try?”

Sådan bliver sangen et billede på en fragmenteret verden, hvor forbindelsen ikke kun mangler mellem byens små hændelser, men også mellem vores jordiske hverdag og det skønne, det guddommelige, det ubegribelige.

En stille åbning mod det, vi ikke ser

Men måske er netop spørgsmålet Dylans gave til os.
Måske er det i selve undren — prøver nogen overhovedet? — at vi kan begynde at lytte og se igen.
At samle små glimt, som ellers går tabt i travlhed og rutine.

Som en anden af tidens sangere, Donovan, synger:

“I stand here singing to the flowers,
So very few people really know.”

Det er ikke altid, at nogen hører. Men sangen bliver sunget alligevel — og måske er det dér, i den lille åbning, at en anden form for sammenhæng kan opstå.
En der forbinder vores hverdag med det usædvanlige og skaber bro mellem de spredte fragmenter af liv.

Bob Dylan - Three Angels (Official Audio)

Musikken som sammenhængende strøm

Der er en næsten paradoksal dobbelthed i “Three Angels”:
Teksten er fragmenteret, som vi har set — en collage af snapshots, uden nogen tydelig rød tråd. Men musikken er det modsatte: en blid, kontinuerlig strøm, båret af et simpelt akkordskema og Dylans stille, næsten reflekterende stemme. Den er sammenhængende, dvælende og har noget både dagdrømmende og let resigneret over sig.

Og netop her opstår måske sangens dybeste pointe: at musikken i sig selv udgør den forbindelse, som ordene leder forgæves efter. Musikken er det, der bærer alle disse uensartede brudstykker, holder dem i samme flodløb, ligesom den kunne være den usynlige tråd mellem det hinsides og vores hverdagsøjeblikke.

Til sidst, næsten ubemærket, stiger musikken i toneleje — og vi hører faktisk englenes horn, gengivet i et lyst, næsten sfærisk klangbillede. Som om sangen for et kort øjeblik åbner en sprække til noget andet, et sted hvor brudstykkerne kunne hænge sammen i en højere orden.