Larisa Andreeva – En lille historie

Larisa Andreeva voksede op i Ural-regionens barske og smukke landskab, hvor vinteren lå tung og stilheden næsten kunne høres.
Hendes første musikalske minder var ikke store operascener, men lyden af lokale folkesange sunget af kvinder i familien,
mens sneen lagde sig i klumper på vindueskarmen.

Som ganske ung begyndte hun at synge i byens lille kulturhus, men lærerne lagde hurtigt mærke til hendes naturlige varme klang
og uventede dramatik i stemmen. Hun blev optaget på musikkonservatoriet i Chelyabinsk og senere på det store konservatorium i Jekaterinburg,
hvor hun blev en af skolens mest bemærkelsesværdige stemmer.

Larisa Andreeva foto Julia Gagin 

Fra 2003 blev Moskva hendes nye hjem, da hun trådte ind som fast solist ved Stanislavskij- og Nemirovich‑Danchenko Musikteateret.
Her voksede hun — både som kunstner og som menneske — i roller fra klassiske mezzo-partier til moderne værker,
hvor hun med frygtløshed kastede sig ud i nye verdener. Det var her hun fik sit gennembrud med roller som Emily Schindler og Ofelia
i samtidsoperaer, der krævede både psykisk nærvær og stemmemæssig kontrol.

I dag er Larisa Andreeva ikke bare en fast stjerne på Moskvas operahimmel, men også en efterspurgt gæstesolist i Europa og Asien.
Hun synger på italiensk, fransk og tysk med samme inderlighed, som da hun første gang stod og sang russiske viser hjemme i landsbyen.

Med sit åbne smil og sin dramatiske, men altid menneskelige, sceneudstråling står Larisa nu som et bevis på,
at stor kunst vokser ud af små, personlige erfaringer — og at selv de største scener i verden kan føles som hjem,
når man tør lade hjertet synge.
Her kan I hører hende: Charles-Camille Saint-Saëns. Delilah aria. Sergey Vlasov & Larisa Andreeva