sideindhold

George M. Foster og postkolonial kritik: En sammenligning


George M. Fosters klassiske værk ”Traditional Cultures and the Impact of Technological Change” (1962) kan med fordel læses i dialog med postkolonial kritik. Begge retninger beskæftiger sig med forholdet mellem lokale kulturer og ydre påvirkninger – særligt teknologiske og institutionelle. Men de gør det fra forskellige udgangspunkter. Nedenfor gives en sammenligning mellem Fosters perspektiver og nyere postkolonial teori.


George M. Fosters synspunkter

Foster analyserer, hvordan teknologiske udviklingsprojekter ofte mislykkes, ikke på grund af selve teknologien, men fordi de implementeres uden forståelse for lokale kulturelle strukturer og logikker. Han fremhæver blandt andet, hvordan traditionelle samfund ofte har en 'limited good'-tankegang (troen på, at ressourcer er knappe og begrænsede), samt hvordan sociale relationer baseret på reciprocitet påvirker modtagelsen af nye idéer. For Foster er lokal kultur en aktiv og kompleks faktor, der skal respekteres og indarbejdes i planlægning.

Postkolonial kritik

Postkoloniale tænkere som Gayatri Spivak, Homi Bhabha og Achille Mbembe går skridtet videre. De ser ikke bare manglende kulturforståelse som et praktisk problem – de kritiserer hele udviklingsparadigmet for at være gennemsyret af koloniale og eurocentriske antagelser. Hvor Foster spørger: 'Hvordan får vi teknologien til at virke i en traditionel kontekst?', spørger postkoloniale kritikere: 'Hvem definerer teknologien, og hvem har ret til at beslutte, hvad der er udvikling og hvad der er tilbageståenhed?'

Sammenligningspunkter

Punkt

George M. Foster

Postkoloniale kritikere

Syn på kultur

Kulturelt kompleks, men stadig 'traditionel' vs. 'moderne'

Kulturer som hybride og præget af kolonialt blik

Syn på bureaukrati og udvikling

Problemer opstår, når systemet ikke tilpasses lokal struktur

Bureaukratiet ses som del af vestlig magtstruktur

Magt og viden

Forstå lokalkultur bedre for at få projekter til at lykkes

Spørg: hvem har epistemisk autoritet?

Målet

Effektiv teknologisk implementering

Decentrering af vestligt vidensregime

Eksempel og konklusion

Et centralt eksempel på overlap ses, når Foster hævder, at udviklingsprojekter mislykkes, hvis de ikke tager lokal logik alvorligt. Dette ligger nært op ad Spivaks pointe om, at den subalterne ikke kan 'tale', hvis hendes epistemiske ramme ikke anerkendes.

Konklusionen er, at Foster – trods sit udgangspunkt i 1960’ernes udviklingstænkning – kan læses som en tidlig stemme, der fremhæver lokal agens og kompleksitet. Postkoloniale kritikere viderefører dette, men går mere radikalt til værks: de udfordrer selve ideen om udvikling som neutral eller gavnlig, og insisterer på, at 'hjælp' ofte kommer med skjulte magtforhold.