Ikoner, masker og lokal betydningsproduktion

— om hierarki og lighed blandt oprindelige folk i Alaska

I traditionelle religioner blandt inuit og andre arktiske folk fandtes ikke et fast hierarki af himmel og jord med Gud øverst og menneskene nederst. Kosmos var snarere organiseret som et net af gensidige afhængigheder, hvor mennesker, dyr og ånder indgik i en cirkulær sammenhæng. Gennem ritualer, tabuer og åndemaneri søgte man ikke at underordne sig en orden, men at opretholde balance og gensidighed.

Med kristendommens indtog, og særligt gennem den russisk-ortodokse mission, blev der introduceret et nyt verdensbillede præget af ikonernes hierarki. I kirkens ikonostase og i hjemmenes ikonhjørner blev Kristus og Gud Fader afbildet øverst, derefter Guds Moder, engle og helgener. Det præsenterede en vertikal rangorden, som var fremmed for de oprindelige kosmologier.

Masker på Nunivak og ikonernes påvirkning

Den danske religionshistoriker Birgitte Sonne har i Agayut (1977) vist, hvordan dette hierarkiske element kan have påvirket de Cup’ig-masker fra Nunivak Island i Alaska, som Knud Rasmussen indsamlede under 5. Thule-ekspedition. Hun peger på, at hvor masker tidligere især havde indgået i performative og relationelle ritualer uden nogen klar rang, begyndte de i mødet med ortodokse missionærer og deres billedverden muligvis at afspejle en ny form for hierarkisering. Masker blev ikke blot brugt i rituelle spil, men kunne nu ordnes i grader af hellighed inspireret af ikonernes opstilling.

Solen -  Cup’ig-maske

Sergei Kan og lokal betydningsproduktion

Men udviklingen var langt fra ensidig. Den russisk-amerikanske antropolog Sergei Kan har i sine studier blandt Tlingit vist, hvordan ikoner i stedet for blot at indføre en fremmed, overlejret orden, blev integreret i det lokale kosmologiske og sociale univers. Ikoner kunne indgå i klanritualer nærmest på linje med totemsymboler og andre mægtige billeder. De blev til en del af et net af relationer, hvor kraftfulde væsener – hellige eller mytiske – blev engageret i gensidig udveksling.

Her rammer Johnatan Freedmans begreb om »lokal betydningsproduktion« præcist. Freedman påpeger, at når globale eller koloniale symboler trænger ind i lokale sammenhænge, bliver de ikke bare accepteret eller afvist, men omskabt og ladet med nye betydninger, skabt ud fra lokale erfaringer og sociale behov. For Tlingit (og tilsvarende for yup’ik og cup’ig i Alaska) blev ortodokse ikoner altså genfortolket, så de kunne fungere i en kosmologi, der fortsat var præget af reciprokitet og lokal social etik.

Flere eksempler på lokal betydningsproduktion

I mange Yup’ik og Cup’ig hjem i Alaska blev ortodokse ikoner ikke kun ophængt som symbolske billeder af en fjern teologi, men placeret over døre for at beskytte huset eller nær sengen for at beskytte mod onde drømme. Det kan ses som en fortsættelse af traditionel tro på ånde-hjælpere og beskyttere.

I Tlingit-samfund opstod lokale former for processioner med ikoner og kors, der kunne sammenlignes med ældre ceremonier, hvor klansymboler blev båret rundt. Sergei Kan beskriver, hvordan disse processioner både fulgte ortodokse ritualer og samtidig blev indlejret i klanernes gamle sociale spil om rettigheder og ære.

Fra Kodiak og Aleutian Islands er der eksempler på, at ortodokse helgener eller præster i folks erindringer næsten fik shamanlignende roller. De kunne give gode jagter, helbrede eller vise sig i drømme og advare. Således blev helgenikoner og historier om dem en del af en spirituel grammatik, der allerede rummede stærke idéer om mellemled mellem mennesker og skjulte kræfter.

Ny konklusion

Disse eksempler viser, hvordan ortodokse billeder og ritualer i Alaska ikke blot indførte et fremmed hierarki, men blev dynamisk indarbejdet i et lokalt system, der stadig byggede på gensidighed, beskyttelse og socialt ejerskab over hellige genstande. Det bekræfter Johnatan Freedmans pointe om lokal betydningsproduktion: mødet mellem kristendom og arktisk spiritualitet skabte ikke en ensidig overlejring, men et nyt sæt hybride praksisser og betydninger, formet af oprindelige behov og forestillinger.

Således blev ikonernes hierarki både en kilde til forandring og et materiale, som oprindelige folk i Alaska kreativt kunne omforme i deres egne kosmologiske og sociale universer.

Birgitte Sonne: Agayut. Ritual and Belief in Nunivak Eskimo Masks. 1977.
Sergei Kan: Memory Eternal: Tlingit Culture and Russian Orthodox Christianity through Two Centuries. 1999.
Ann Fienup-Riordan: Boundaries and Passages: Rule and Ritual in Yup'ik Eskimo Oral Tradition. 1994.
Johnatan Freedman: Cultural Locality and the Meanings of Place (artikler og essays).