Multitasking, tid og kultur: Glemmer vi Edward T. Hall i jagten på effektivitet?

Multitasking, tid og kultur: Glemmer vi Edward T. Hall i jagten på effektivitet?

Indledning

I moderne debatter om multitasking bliver menneskelig opmærksomhed og effektivitet næsten altid behandlet som psykologiske eller neurokognitive problemstillinger. Hjernens begrænsede kapacitet, "task-switching" og stress belægges med videnskabelige data, og resultaterne er ofte entydige: mennesket er grundlæggende dårligt til at multitaske. Men i denne dominerende diskurs glemmer man ofte det kulturantropologiske perspektiv, som Edward T. Hall for mere end 60 år siden introducerede.

Public domain kort‑collage: visuel metafor for kulturel simultaneitet og tidslag i polychronic praksis

Halls begreb om monochronic og polychronic tid

I bøgerne The Silent Language (1959) og The Hidden Dimension (1966) introducerer Hall sin berømte skelnen mellem monochronic (M-tid) og polychronic (P-tid) kulturer:

- Monochronic tid indebærer at man gør én ting ad gangen, planlægger og strukturerer dagen lineært og værdsætter punktlighed og skemaer.
- Polychronic tid tillader samtidighed, fleksibel tidsforståelse og prioritering af relationer frem for tidsplaner.

Hall argumenterede ikke for, at den ene form er bedre end den anden, men at forskellige kulturer har udviklet forskellige strukturer for tid og opmærksomhed – og at misforståelser ofte opstår, når man ikke er bevidst om disse forskelle.

Multitasking: Moderne forskning og dens blinde vinkel

I nutidens forskning i multitasking fokuseres primært på hjernens begrænsninger. Psykologer som Clifford Nass (Stanford), David Meyer (University of Michigan) og Daniel Kahneman (Princeton) har gennem eksperimentelle studier vist, at:

- Mennesker mister effektivitet og laver flere fejl, når de forsøger at gøre flere komplekse ting på én gang.
- "Multitasking" ofte er et misvisende ord for hurtig opgave-skiftning, hvilket er mentalt belastende.
- Opmærksomheden bliver fragmenteret og hjernen bruger tid og energi på at skifte kontekst.

Men disse studier tager sjældent højde for kulturel variation i, hvordan mennesker opfatter og organiserer tid og opgaver. Her kunne Halls arbejde kaste nyt lys.

Polychronic praksis som meningsfuld samtidighed

Hvis man ser ud over den vestlige, teknologisk dominerede kontekst, finder man mange samfund, hvor det at væve opgaver sammen er normen – ikke som stress, men som en del af livets rytme. Eksempler:

- En mellemøstlig købmand, der handler, byder venner velkommen og holder øje med sine børn samtidigt.
- En latinamerikansk kvinde, der laver mad, passer børn og fører samtale med naboen – uden at se det som distraktion.

I Halls forstand handler dette ikke om, hvorvidt hjernen kan "multitaske", men om hvordan kultur definerer hvad der er meningsfuldt og rigtigt i brugen af tid og opmærksomhed.

Et antropologisk korrektiv

Ved at genindføre Hall i multitasking-debatten får vi:

1. Et kulturrelativt perspektiv: hvad psykologien kalder ineffektivitet, kan i en anden kulturel ramme være funktionel samtidighed.
2. Et praksisnært blik: multitasking er ikke kun en hjernesag, men en social og kulturel praksis.
3. En kritik af vestlig normativitet: det er ikke givet, at "en ting ad gangen" er det bedste ideal for alle.

Konklusion

Multitasking bør ikke reduceres til en neurologisk fejlfunktion. Det er også en kulturelt medieret praksis, der varierer med kontekst, formål og værdier. Ved at bringe Edward T. Halls analyse ind i samtalen, får vi ikke bare en bredere forståelse af opmærksomhed, men også en vigtig påmindelse: tid er ikke neutral. Den er socialt organiseret, kulturelt kodet og dybt forbundet med det liv, vi lever.

Edward T. Hall 1966

Litteratur:

- Hall, Edward T. (1959): The Silent Language. Doubleday.
- Hall, Edward T. (1966): The Hidden Dimension. Anchor Books.
- Nass, Clifford (2013): The Man Who Lied to His Laptop. Current.
- Meyer, David E. et al. (2001): "Executive control of cognitive processes in task switching", Journal of Experimental Psychology.
- Kahneman, Daniel (2011): Thinking, Fast and Slow. Farrar, Straus and Giroux.
- Rosa, Hartmut (2013): Social Acceleration: A New Theory of Modernity. Columbia University Press.