Pierre Clastres – Society Against the State

Pierre Clastres’ hovedværk ”Society Against the State” (La Société contre l’État, 1974) er et banebrydende antropologisk og politisk filosofisk opgør med de evolutionistiske teorier, der i årtier havde præget vestlig tænkning om 'primitive' samfund. Hvor både marxistiske og liberalistiske teorier ofte betragter statens opkomst som en uundgåelig konsekvens af økonomisk udvikling og social kompleksitet, vender Clastres hele dette perspektiv på hovedet: Han hævder, at visse ikke-statslige samfund – særligt oprindelige grupper i Sydamerika – aktivt modarbejder enhver centralisering af magten og dermed forhindrer opkomsten af staten som en undertrykkende institution.

Centrale pointer og begreber

1. Det politiske som en universel kategori

Clastres insisterer på, at alle samfund har en politisk dimension, også dem uden stat, regering eller formel magtudøvelse. Dermed afviser han den strukturalistiske antropolog Claude Lévi-Strauss’ tendens til at se 'præ-statslige' samfund som organiseret ud fra slægtskab alene. For Clastres er disse samfunds politiske strukturer ikke fraværende, men anderledes.

2. Høvdingens rolle – magt uden autoritet

I Clastres’ analyse af sydamerikanske stammefolk er høvdingens rolle dybt paradoksal: Han forventes at tale godt, være generøs, mægle i konflikter og yde for fællesskabet – men uden nogen sanktionsmagt. Magten er symbolsk og moraliserende, ikke tvangsmæssig. Så snart høvdingen forsøger at konsolidere magt, vil samfundet reagere – med latter, foragt eller direkte udstødelse. Det politiske fællesskab forhindrer aktivt fremkomsten af asymmetrisk magt.

3. Samfundets strategi mod staten

Clastres’ centrale tese er, at disse samfund har udviklet en række institutionelle og kulturelle strategier – fx rituel gavegivning, tvungen omfordeling, og kollektiv mistænksomhed over for ambition – som hindrer staten i at opstå. Det er ikke fordi disse samfund endnu ikke har 'udviklet sig' til en stat – det er fordi de ikke vil. De er samfund imod staten.

4. Kritik af Marx og evolutionismen

Clastres er kritisk overfor marxistiske modeller, som ser økonomiske faktorer – særligt klassedeling – som drivkraften bag statens opståen. Han argumenterer for, at økonomisk dominans ikke nødvendigvis fører til politisk magt. Tværtimod viser hans feltarbejde, at økonomisk forskel kan eksistere uden politisk hierarki, og at det omvendte også er muligt. Marx overser dermed det politiske som selvstændig kraft.

Indflydelse og efterliv

Clastres’ arbejde fik stor betydning for poststrukturalistisk tænkning, bl.a. hos Michel Foucault, Gilles Deleuze og Félix Guattari. I ”Mille plateaux” citerer Deleuze og Guattari direkte fra Clastres og videreudvikler idéen om 'det nomadiske samfund' og 'destruktion af staten som organisme'. Samtidig er Clastres blevet læst som en inspirationskilde til anarkistiske og libertære samfundsmodeller, fordi han dokumenterer, at samfund kan fungere uden stat – og endda være bevidst anti-statlige.

Kritik og diskussion

Selvom Clastres’ arbejde har været dybt indflydelsesrigt, er det også blevet kritiseret for at romantisere ikke-vestlige samfund og undervurdere interne spændinger. Andre har påpeget, at ikke alle magtformer er synlige eller institutionelle – og at kvinders rolle, vold og interne hierarkier i Clastres’ beskrivelser ofte er underbelyst.

Afslutning

”Society Against the State” forbliver en klassiker i antropologiens og politisk filosofiens litteratur, fordi den tvinger os til at gentænke det, vi tager for givet: Er staten en naturlig del af det menneskelige samfund? Eller er den – som Clastres hævder – en historisk anomali, som nogle samfund med succes har afvist gennem deres sociale struktur og politiske praksis?