Symbolismen – kunstens gådefulde spejl og dem der brød med den

En kort introduktion: Hvad var symbolismen?

Symbolismen opstod i 1880’ernes Europa som en modreaktion mod rationalismens tro på videnskab
og naturalismens optagethed af det sociale og biologiske. Symbolisterne vendte blikket indad —
mod sindet, drømmene, myterne og religionen.

I billedkunsten var symbolismen ofte fyldt af memento mori, længsel efter transcendens og komplekse
metaforer. I litteraturen flød sproget over med tillægsord, biord og gådefulde billeder. Symbolismen
blev en art alternativ religion: en kunstnerisk mystik, hvor det uudsigelige og gådefulde havde forrang.

Symbolismen i Danmark – Tårnet og kredsen omkring Johannes Jørgensen

I Danmark samlede mange symbolister sig omkring tidsskriftet Tårnet (1893-94), redigeret af Johannes Jørgensen.
Tårnet blev et dansk svar på Mallarmés salon i Paris — et samlingssted for dem, der ville trænge ind i
tilværelsens religiøse og metafysiske lag og frigøre sig fra borgerskabets jordnære realisme.

Johannes Jørgensen er et af de klareste eksempler på den symbolistiske længsel mod det mystiske.
I 1896 konverterede han til katolicismen og levede i mange år i Assisi i Italien, hvor han skrev om Frans af Assisi
og førte et liv dybt præget af katolsk fromhed. Men på sine gamle dage vendte han tilbage til Danmark og slog sig ned
i sit barndomshjem i Svendborg, som var blevet stillet til rådighed som æresbolig for ham, og hvor han tilbragte sine sidste år.

Johannes Jørgensen i sin ældre alder, hjemme i Svendborg. 

De danske symbolistiske malere

Symbolismen i Danmark foldede sig især ud hos billedkunstnere med tilknytning til Tårnet-kredsen.
Her var Mogens Ballin (1871-1914) en central figur. Han begyndte som maler, påvirket af Gauguin og syntetismen i Bretagne,
med flade farveflader og en stærk symbolistisk kolorit. Senere bevægede han sig over i kunsthåndværket og blev en fornyer af
dansk sølvsmedekunst, hvor hans stil pegede frem mod jugend og art deco.

Bæltespænde af Mogens Ballin til hans kone. : ” Til Grit. Ni maaneder du bar vor elskede dreng, dig minde dette smykke om alle dem". Spændet tilhører Kunstindustrimuseet.

Forblev nogen i symbolismens favntag?

Ja — både i Danmark og ude i Europa fandtes kunstnere og forfattere, der blev i symbolismens sværmeriske univers.
I Danmark forblev Johannes Jørgensen tro mod den symbolistiske og religiøse vision hele livet igennem.
I Europa fortsatte kunstnere som Gustave Moreau, Odilon Redon og Fernand Khnopff samt digtere som Mallarmé
og D’Annunzio uden tøven i den gådefulde og overlæssede symbolisme.
Le Fleur Du Marécage af  Odilon Redon - Et eksempel på den drømmende og gådefulde symbolisme. 

Men var der også nogen, der gjorde op med det?

Ja — det er let at tro, at kritikken kun kom udefra, fra realister og senere modernister.
Men flere kunstnere tog også selv et opgør indefra. Edvard Munch begyndte i symbolismen,
men gled over i ekspressionismen, hvor farve og penselstrøg blev vigtigere end symbolske kulisser.
Rainer Maria Rilke rensede sit sprog for billedtåger og skrev tingdigte, og Paul Valéry vendte sig imod
“overdådige ord, der skjuler tanketomhed”. Selv Mogens Ballin bevægede sig fra symbolismens stærke farver
mod en mere ornamental art deco-æstetik.

Symbolismen og prærafaelitterne

Prærafaelitterne i England var ikke symbolister, men deres sensuelle kvinder, mytiske motiver og rige ornamentik
blev store forbilleder for symbolisterne. De var åndsslægtninge og forløbere, som lagde spor til symbolismens billedverden.
Prærafaelitterne stiftet 1848 i England  der her er repræsenteret med et glasmosaik af  den gådefulde kvinde Miriam 

Symbolismen som dobbelt spejl

Symbolismen står som et dobbelt spejl: både et poetisk modbillede til en industrialiseret, sekulariseret verden
og en kunstnerisk undersøgelse af modernitetens skjulte angst og dødslængsel. I Danmark blev den et opgør med
småborgerlig realisme og en port til religiøs og eksistentiel dybde — men også et sted, hvor “syge sjæle spejlede sig i syge blomster”.

Afslutning

Måske er det derfor, symbolisternes værker stadig kan tryllebinde os. De viser, hvad der sker, når kunsten gør sig til spejl
for sindets mørke kamre. Nogle blev dér, opslugt af egne gåder; andre fandt vejen ud — mod en klarere, mere nøgtern kunst.
I den rejse ligger noget af modernitetens største drama.

Litteratur

Johannes Jørgensen: Tårnet (1893-94)

Johannes Jørgensen: Mit Livs Legende (genoptrykt flere gange)

Jens Engberg: Symbolismen i dansk kunst og litteratur (1991)

Poul Vad: Dansk symbolisme (1973)

Peter Schindler:   Mogens Francesco Ballin

Peter Michael Hornung: Symbolismen – en europæisk kunstretning (2002)

Charles Baudelaire: Les Fleurs du mal (1857)

Mallarmé, Rilke, Valéry: udvalgte digte og essays