Thomas Mann og Schopenhauer

Bemærkning: I teksten er der indsat udvalgte citater fra både Arthur Schopenhauer og Thomas Manns 'Troldfjeldet'. Citaterne gengives i original (tysk) og med en dansk oversættelse i parentes. De er valgt som illustrative eksempler på de forbindelser, der behandles i artiklen.

Thomas Manns forhold til Arthur Schopenhauer er sammensat: på den ene side begyndte det med et egentligt bestillingsarbejde – et forord til en bog udgivet i 1938 – men på den anden side var Schopenhauer en livslang inspirationskilde, der satte sig tydelige spor i Manns tænkning og litteratur.

Arthur Schopenhauer 1788-1860

Forordet til Schopenhauer (1938)

I 1938 bad forlaget Piper Thomas Mann om at skrive forord til en udgave af Schopenhauers ’Philosophie der Lebensweisheit’. Dermed var der tale om en bestilling. Men Mann brugte anledningen til at formulere sin egen placering i forhold til Schopenhauer. For Mann var filosoffen en åndelig autoritet, der repræsenterede en tysk tradition, som stod uden for de nazistiske misbrug af Nietzsche og Wagner. Forordet er derfor ikke en pligtopgave, men et personligt engagement.

Schopenhauers betydning for Thomas Mann

Mann læste Schopenhauer tidligt og fandt i ham en åndsfælle. Filosofens pessimistiske livssyn, ideen om verden som vilje og forestilling, og tanken om kunsten – især musikken – som midlertidig befrielse, blev grundelementer i Manns univers. I ’Buddenbrooks’ ses opløsning og forfald som næsten skæbnebestemt. I ’Døden i Venedig’ forbindes skønhed, drift og død på en meget schopenhauersk måde. Og i ’Doktor Faustus’ får Schopenhauers tanker om musik som verdens inderste væsen en central rolle.

Thomas Mann ved sin pladespiller – fordybet i musikkens Verden

Spor af Schopenhauer i Troldfjeldet

Også i ’Troldfjeldet’ mærkes Schopenhauer. Sanatoriets verden er præget af sygdom og lidelse som eksistentielt grundvilkår. Tiden opløses – den opleves subjektivt, som hos Schopenhauer, der betragtede tid som en form for erkendelsens konstruktion. Hans Castorps ekstatiske lytning til grammofonplader er et billede på musikkens kraft som befrielse fra viljen. Og hans dragning mod Clawdia Chauchat viser, hvordan eros og dødsdrift er vævet sammen – et schopenhauersk motiv, hvor seksualitet er både livets fortsættelse og individets undergang. Romanens kontemplative øjeblikke, som i snekapitlet, minder om Schopenhauers idé om indsigt og askese.

Som Schopenhauer udtrykte det: "Die Musik ist nicht wie die anderen Künste das Abbild der Ideen, sondern Abbild des Willens selbst." (”Musikken er ikke som de andre kunster et billede af ideerne, men et billede af viljen selv.”)

Thomas Mann lader Hans Castorp erfare: "Er fühlte das Leben, das große, heilige, allgemeine, nicht das persönliche Leben, das in Not und Tod versinkt." (”Han følte livet, det store, hellige, almene, ikke det personlige liv, som synker i nød og død.”)

Peeperkorn – den dionysiske modpol

Midt i dette univers træder Mynheer Peeperkorn frem som en levende modsætning til Schopenhauer. Han repræsenterer vitalitet, vin, eros og øjeblikkets kraft. Hvor Schopenhauer søger forløsning gennem afstand til viljen, er Peeperkorn viljens egen stemme – dionysisk, livsglad og umiddelbar. Han minder mere om Nietzsche end om Schopenhauer. Castorps fascination af Peeperkorn er derfor en balance til de asketiske og kontemplative strømninger. Hos Mann står disse to poler – askese og livsudfoldelse – side om side og skaber den spænding, der gør ’Troldfjeldet’ til en stor europæisk dannelsesroman.

Mann beskriver ham selv som: "Ein Elementarwesen, ein Naturdionysos." (”Et elementarvæsen, en natur-dionysos.”)

Konklusion

Thomas Manns forord til Schopenhauer var ydre set en bestilling, men indre set et vidnesbyrd om en livslang forbindelse. Schopenhauers pessimistiske grundtone, hans filosofi om viljen, lidelsen og musikkens betydning, præger både Manns tidlige og sene værker. I ’Troldfjeldet’ er hans ånd til stede under overfladen – men også sat i kontrast til den dionysiske Peeperkorn. Sådan spejles den europæiske ånds historie i romanens figurer: mellem afholdenhed og ekstase, mellem kontemplation og livsbekræftelse.

Læsning – hvor kan man begynde?

For den interesserede læser kan det anbefales først at dykke ned i Thomas Manns 'Troldfjeldet', hvor Schopenhauers åndelige spor er vævet ind i en stor europæisk dannelsesroman. Dernæst kan Arthur Schopenhauers 'Verden som vilje og forestilling' læses i Gyldendals danske oversættelse – eventuelt i uddrag, da værket er krævende. Thomas Manns korte bog 'Schopenhauer' (Martins Forlag) er en lettilgængelig indgang, hvor forfatteren selv reflekterer over filosoffens betydning. Og endelig kan 'Doktor Faustus' læses som en senere kunstnerroman, hvor Schopenhauer står i baggrunden sammen med Nietzsches dionysiske tanker.

Litteratur

·       Thomas Mann: Schopenhauer. København: Martins Forlag. (Dansk udgave af forordet til Schopenhauer)

·       Thomas Mann: Troldfjeldet. København: Gyldendal. (Dansk oversættelse af 'Der Zauberberg')

·       Thomas Mann: Doktor Faustus. København: Gyldendal. (Dansk oversættelse af 'Doktor Faustus')

·       Arthur Schopenhauer: Verden som vilje og forestilling. København: Gyldendal. (Dansk oversættelse af 'Die Welt als Wille und Vorstellung')

·       Thomas Mann: Betrachtungen eines Unpolitischen. Berlin: S. Fischer Verlag, 1918.

·       Arthur Schopenhauer: Die Welt als Wille und Vorstellung. Erstausgabe 1819. Flere senere udgaver.

Link: Thomas Mann og krig et overblik