sideindhold

Hermann Hesse og Monte Verità



Monte Verità — 'Sandhedsbjerget' ved Ascona i Schweiz — var i begyndelsen af 1900-tallet et fristed for dem, der ville eksperimentere med nye livsformer. Her søgte kunstnere, filosoffer, anarkister og mystikere sammen i et opgør med industrialiseringens og bourgeoisiens normer. Stedet blev både et åndeligt laboratorium og et socialt eksperiment, hvor idéer om vegetarisme, naturkultur, nøgenbadning, teosofi og østlig filosofi blomstrede.

Monte Verità — 'Sandhedsbjerget'

Monte Verità-bevægelsen

Monte Verità blev grundlagt omkring år 1900 af Henri Oedenkoven og Ida Hofmann. Det tiltrak hurtigt tænkere og kunstnere fra hele Europa, som søgte enkle og spirituelle livsformer. Man praktiserede vegetarisme, sol- og luftbade, alternative terapier, og eksperimenterede med både anarkistiske og spirituelle idéer. Blandt besøgende var Carl Gustav Jung, Rudolf Steiner, Paul Klee og Hermann Hesse.

Hermann Hesse og Monte Verità

Hermann Hesse, som boede i Montagnola nær Ascona fra 1919, besøgte Monte Verità flere gange. Han var draget af tankerne om frihed, natur og åndelig fordybelse. Samtidig var han skeptisk overfor det, han opfattede som modediller og uforpligtende snak blandt kunstnere og spirituelle søgere.

Hvem kom der?

En lang række kendte europæiske kunstnere, filosoffer og intellektuelle kom forbi eller slog sig ned for en tid, fx:

  • Carl Gustav Jung

  • Hermann Hesse

  • Paul Klee

  • Rudolf Steiner

  • Franz Kafka besøgte området

  • Erich Maria Remarque og andre forfattere og kunstnere.

Kritik og ambivalens i hans værker

I romanen 'Peter Camenzind' (1904) beskriver Hesse et miljø, der minder om Monte Verità. Her latterliggør han kunstnere og intellektuelle, der næppe blev til noget, som hellere knælede for Buddha, Zarathustra eller Zeus end havde en enkel tro på Gud. I 'Glasperlespillet' (1943) vendte Hesse sig igen imod den rene åndsverden: Josef Knecht indser, at et liv i isoleret metafysik er utilstrækkeligt, og forlader Castalia for at leve blandt mennesker.

Konklusion

Monte Verità blev for Hesse både et symbol på længslen efter en friere, mere sand livsform og en advarsel om faren ved åndelige modefænomener uden ansvar og virkelighedsforbindelse. Hans værker rummer derfor en dobbelthed: de drømmer om det spirituelle og naturlige, men advarer samtidig mod flugt fra det konkrete menneskeliv.

Hermann Hesse i Montagnola nær Ascona ikke langt fra  Monte Verità