Melnikov-Petcherskij: folklore, tro og kulturliv

Indledning

Pavel Ivanovitj Melnikov-Petcherskij (1818–1883) skabte med romanerne «В лесах» (I skovene) og «На горах» (På bjergene)
et dobbelt-epos om gammeltroende, folklore og religiøs kultur i Volga-området.
Han forbandt landsbyens overtro, ortodoks mystik og bondelivets sociale struktur til et rigt billede af et Rusland,
der allerede i hans tid var under forvandling. Hans værker blev grundlag for forestillingen om det “åndelige Rusland”,
som inspirerede kunstnere som Nesterov og  Roerich.

Pavel Ivanovitj Melnikov-Petcherskij  portrætterede af Ivan Kramskoj 1837-1887

Trolddomsritualer og småheksene

I «В лесах» møder vi gamle koner og unge kvinder, som udfører ritualer for at beskytte mod sygdom og onde ånder.
Ofte sker det ved korsveje midt om natten, for langt fra landsbyens blikke. En af de mest levende scener viser,
hvordan et sygt spædbarn bæres ud ved midnat, lægges på jorden og kvinderne går tre gange rundt mens de hvisker:

«Возьми, нечистая, своё!»
(“Tag, du urene, hvad der er dit!”)

Her ser vi et møde mellem hedensk magi og kristen symbolik. Melnikov lader det stå uden fordømmelse,
som en integreret del af landsbyens mentale verden. Også når gamle kvinder fortæller om hekse,
der danser ved birkerødderne, bliver det en naturlig del af romanens univers.

Landsbyfester og ungdommens dans

I «На горах» beskrives høsttiden og de store fester, hvor unge mænd og piger danser på engen ved floden,
mens musikken spiller på balalaika og gusli. Melnikov skriver:

«На лужке у реки плясали парни с девушками, а музыка так звенела, что, казалось, вода плясала вместе с ними.»
(“På engen ved floden dansede unge mænd og piger, og musikken klang så lystigt, at det syntes som om vandet dansede med dem.”)

De gamle sidder og betragter det med milde smil. Her viser Melnikov, at landsbylivet ikke kun var hårdt arbejde
og religiøs strid, men også fest, glæde og en kropslig frihed. Det skaber kontrast til både skovens mørke og klostrenes alvor.
Viktor Mikhajlovitj Vasnetsov (1848-1926) landsby musikanter 

Gammelritualistiske messer og jordebuk

Hos de gammeltroende finder vi en særlig fromhed. De mødes i skjulte bedehuse eller ude i skoven.
Liturgien er præget af lange bønner og dybe jordebuk — bukken mod jorden, som tegn på ydmyghed og underkastelse.

Melnikov skildrer en natlig højtid, hvor alle står tæt sammen med levende lys, og gamle mænd står så længe
at de til sidst segner:

«Старики стояли без отдыха всю службу, и лишь в конце один упал прямо на пол, с молитвой на устах.»
(“De gamle stod uden hvile under hele tjenesten, og først til sidst faldt en om på gulvet med en bøn på læben.”)

Det er et billede på en ekstrem hengivelse, men også et stærkt socialt ritual, hvor man deler tro og krop i samme rum.

Troende læser en bønnebog på verandaen til et bedehus for de gamle troende. Foto: Mikhail Dmitriev/RIA Novosti

Sameksistens og små drillerier

Melnikov viser, at gammeltroende og ortodokse lever tæt sammen. Ved høst, bryllup eller begravelse hjælper de hinanden.
Men små stiklerier afslører stadig forskellene. Under bryllupsfester kan sangene lyde drillende:

«Не так, как у попов-то!...»
(“Ikke som hos poperne!”)

Sådan skaber Melnikov et realistisk billede af sameksistens fyldt med praktisk naboskab, men også små spændinger
og forskelle i tro og ritual.

Gorkij, Izmailov og Anninskij om Melnikov

Maksim Gorkij så Melnikov som en maler af landsbyens og naturens klare billeder, fulde af varme og hjertelighed — en kunstner, der fastholdt en verden ved at forsvinde.
A. A. Izmailov bemærkede, at romanerne rummede en etisk værdi og var et moralsk dokument for senere generationer.

L. Anninskij skrev om Melnikovs romaner:

«Man skal alligevel snarere lede efter analogier til Andrej Petjerskijs stil ikke i den psykologiske prosa, men i den gammelrussiske malerkunst: i ikonen og fresken. Klarheden i toner, tydeligheden i farverne, 'fladen' og 'gliden', legen — men kun inden for kanonens rammer. 'Mørke skove', 'varme stuer'... Tag blot Petjerskijs landskaber, selve deres rytme: de giver en fornemmelse som af ikonmaleri; her er de konventionelle 'paladser', her de rimerende 'træer' og 'lysninger'... Helten, som går igennem en række 'prøvelser', udvikler sig ikke så meget som karakter eller personlighed, men afslører snarere sit ansigt, sit 'tema', sin 'skæbne' i forskellige situationer. Episoderne trækkes på som perler efter logikken i en 'vandring'.»

Afslutning

Melnikov-Petcherskij skabte med sine værker et uforligneligt billede af et Rusland, hvor trolddom og ortodoksi,
dans og jordebuk, landsbyens latter og klosterets tavshed fandtes side om side. Han gjorde de gammeltroende til
en del af Ruslands moralske og kulturelle selvforståelse og satte spor i både litteratur, kunst og mentalitet.

I Kourkovo stødte man  på et meget usædvanligt mønster, der ligner brændende stearinlys. Det menes, at sådanne elementer på udskæringerne over vinduernes “skuldre” blev placeret af gammeltroende. På den måde bekræftede de det uudslukkelige lys i deres tro og viste deres ubøjelige vilje til at forsvare den. Lysene på stedet for de traditionelle figurer af guderne i den slaviske pantheon er et kendetegn for de områder, hvortil gammeltroende flygtede for at undslippe forfølgelserne efter patriark Nikons kirkereform i det 17. århundrede. I de øde skove ved Volgaområdet fandtes mange hemmelige eremitage-klostre for gammeltroende. Sandsynligvis har denne interessante detalje i den lokale træskærerkunst, som symboliserer husets “rette” tro, sin oprindelse dér. Som alle beskyttere og værner skulle den beskytte familien mod ulykker.

De gammeltroendes bedekrans, Lestovka:

• Lestovka (fra gammelrussisk lestvica – “stige”) er en række sammenflettede læder- eller stof‑”trin” formet som et lukket bånd, symboliserer både en sjælelig opstigning mod Himlen og den evige, uafbrudte bøn

• Den klassiske udgave har 109 trin, fordelt i grupper (3/12/38/33/17/3), der repræsenterer alt fra apostlene til Kristi jordiske liv og profeter 

• I enderne sidder 4 “lapostki”, trekantede klapper, som symboliserer de fire evangelier og Den Hellige Treenighed 

• Nær lapostki sidder 7 bevægelige perler (peredvizki), en påmindelse om kirkens syv sakramenter 

• Trinene medregner 12 for apostlene, 38+33 for Kristi liv, og 17 for profeterne samt “Tomt felt” for jord og himmel .

• Hver “bebochnik” (trinsrunde) kan indeholde et lille pergament med Jesus-bønnen, som tælles op under bønnen

• Ved bøn bruges typisk Jesus-bønnen  men også “Herre, forbarm dig” med bøjning – ofte med ni store trin for englekor og Maria-dialog .

• Lestovka’en bæres i venstre hånd eller lomme, og den har været en fast følgesvend for både gamle troende og russisk-ortodokse helgener som fx Serafim af Sarov.

Mere om folkloren i russisk malerkunst - se her!