Ærkeenglen Mikael i den koptiske tradition

Introduktion til koptisk kristendom

Den koptiske kirke er den ældste kristne kirke i Egypten og regnes for en af verdens ældste uafbrudte kristne traditioner. Ordet koptisk kommer af det græske Aigyptios (egypter). Kirken fører sin historie tilbage til evangelisten Markus, som ifølge traditionen bragte kristendommen til Alexandria i det 1. århundrede. Den koptiske kirke er præget af en rig liturgisk tradition, egen ikonografi og et stærkt klostervæsen, som fik global betydning for kristen askese. Efter bruddet på koncilet i Kalkedon (451) udviklede kopterne sig som en særskilt miaphysitisk kirke, der understreger Kristi guddommelige og menneskelige natur som uadskilleligt forenet. I dag er den koptiske kirke særligt kendt for sin faste liturgi på koptisk og arabisk, for en levende helgenkult og for en stærk bevidsthed om martyrernes vidnesbyrd, som har fulgt egypterne gennem århundreder af både islamisk og moderne forfølgelse.

Ærkeenglen Michael, ikon, 1700-tallet, Koptisk Museum, Kairo. Ærkeenglen Michael holder dommens vægt til vejning af sjæle.

1. Højeste blandt englene

Mikael regnes i den koptiske kirke som den øverste blandt englene – “archistrategos” (hærfører) og Guds mest trofaste tjener.

Han optræder i alle koptiske liturgier, hvor der bedes: “Ved forbøn af den store ærkeengel Mikael, Herre, tilgiv os vore synder.”

2. Skytshelgen for Egypten

I koptisk fromhed er han en slags national skytshelgen.

Man beder til ham for beskyttelse mod krig, sygdom, hunger og ulykker.

Hans festdag fejres den 12. dag i hver koptisk måned (altså hver måned i året!), men de to store højtider er:

12. Hator (21. november) – til minde om at han bragte Nilen vand.

Paoni (19. juni) – en stor fest, hvor han fejres som Nils flods beskytter og livgiver.

3. Forbindelse til Nilen

Mikael anses for den engel, Gud har sat til at styre Nilens vand.

Der findes koptiske legender om, hvordan han frembringer Nilens oversvømmelse, der gav liv til landet.

Dette træk er særligt egyptisk og forbinder den bibelske skikkelse med den lokale kosmologi.

4. Sjælenes ledsager

Ligesom i byzantinsk og russisk tradition forstås Mikael også i koptisk tro som den, der ledsager sjælene efter døden og fører dem frem for Guds dom.

Mange koptiske bønner omtaler ham som “den første blandt englene, som bærer sjælene for tronen.”

5. Ikonografi

På koptiske ikoner fremstilles Mikael:

som en ung mand med vinger, sværd og kors.

Ofte med en globus eller jordskive i hånden (som tegn på hans kosmiske opgave).

Hans ansigt er typisk enkelt, symmetrisk og med store øjne – i koptisk tradition er ikoner mere symbolske end naturalistiske.

🔹 Betydningen i koptisk kristendom

For kopterne er Mikael en konstant forbeder – man møder ham i hver gudstjeneste, i hver måneds bønner, og i særlige ritualer for regn, sundhed og beskyttelse.

Han forbinder den kosmiske orden (Nilen, naturen) med menneskets frelse (sjælens vej efter døden).

På den måde er Mikael i koptisk tradition både skaberens tjener i naturens orden og sjælenes hærfører i den åndelige 

 Fra Anubis og Thot til Mikael med vægten

I oldegyptisk religion optræder “sjælevejningen” (psykostasia) som et centralt motiv i Dødsrigets dom:

Anubis, sjakal-guden, leder den døde til vægten og placerer hjertet på den ene skål, fjeren af Ma’at (sandhed) på den anden.

Thot, gud for skrivning, visdom og magi, står ved siden af og nedskriver resultatet, så dommen kan bekræftes for Osiris.

Dette motiv overlevede i hellenistisk og senere kristen billedverden, hvor vægten bliver et stærkt symbol på dommen og retfærdigheden.

I den koptiske kirke overtager ærkeenglen Mikael rollen som den, der holder vægten og vejer sjælene. Hvor Anubis var vejermesteren og Thot skriveren, bliver Mikael både den kosmiske vægtmester og den himmelske dommer.

I den ortodokse tradition videreføres dette motiv, så Mikael også dér fremstilles med vægten i hånden – som en parallel til hans rolle i Johannes’ Åbenbaring som hærfører mod dragen.

Dermed er der en linje fra egyptisk mytologi til kristen ikonografi: vægten forbliver et billede på den yderste dom og sjælens prøvelse, mens Mikael overtager funktionen som Guds retfærdige vogter og sjælenes ledsager.

Sammenligning: Mikael i koptisk og russisk-ortodoks (folkelig) tradition

Koptisk tradition

Rolle og betydning

• Skytshelgen for Egypten, især Nilens livgivende vand.

• Organiserer kosmisk orden og beskytter naturen.

• Sjælenes ledsager ved dommen.

Ikonografi

• Vægt (domskala) – arven fra egyptisk sjælevejning.

• Ung, stille kriger med sværd og kors (som i dit ikon).

Russisk folkelig ortodoks tradition

Rolle og betydning

• Hverdagsbeskytter mod dæmoner, sygdom og ondskab.

• Sjælenes ledsager, beskytter mod feber, hekse osv.

• Forbundet med Arma Christi og “Mikaels segl” i folklore og ritualer.

Ikonografi

• Rytter på ildrød hest.

• Stående engel.

• Segl-ikon og amuletter.

• 

Overlap

• Begge traditioner ser Mikael som himmelsk hærfører, der fører sjæle og beskytter mod kosmisk/åndeligt kaos.

• Forskellen ligger især i symbolikken: vægt (koptisk) vs. segl (russisk folkelig).

Litteratur på dansk

• H.V. Morton: Gjennem Biblens Land ( på norsk – rejsebog med omtale af koptiske kristne)

• Søren Giversen: Egyptiske og Koptiske Eventyr og historier (1977).

• Søren Giversen: Koptiske tekster (Gads Forlag, 1980) – introduktion til koptisk litteratur og oversættelser.

• Søren Giversen: Munke og Mystikere - Oldtidens Kristne Ægypten. 

• Niels Christian Hvidt: Engle og åndelige væsener i kristen tradition (inddrager også den koptiske arv).

• Frederik W. Thue: Koptiske kristne i Egypten (artikel i tidsskriftet Religion).

• Sammenlignende: Jens Bruun Kofoed (red.), Kristendommens historie. Fra oldkirken til i dag – afsnit om østlige og orientalske kirker.

Engelsk litteratur om koptisk kristendom

• Otto F. A. Meinardus: Two Thousand Years of Coptic Christianity (1999).
  – Klassisk oversigt over den koptiske kirkes historie, teologi og traditioner.

• Gawdat Gabra: The A to Z of the Coptic Church (2010).
  – Opslagsværk med korte artikler om teologi, liturgi, helgener og institutioner.

• Bishop Mettaous: Spirituality of the Coptic Church (2003).
  – Introduktion til koptisk liturgisk og asketisk spiritualitet, skrevet indefra traditionen.

• Stephen J. Davis: Coptic Christology in Practice: Incarnation and Divine Participation in Late Antique and Medieval Egypt (2008).
  – Dybere analyse af teologiske og liturgiske praksisser.

• Lois M. Farag: The Coptic Christian Heritage: History, Faith, and Culture (2013).
  – Tilgængelig indføring i koptisk historie og kulturarv.

• A. J. Butler: The Ancient Coptic Churches of Egypt (opr. 1884, nyudg. 1970).
  – Klassisk værk med detaljerede beskrivelser af koptiske kirker og arkitektur.

• Otto F. A. Meinardus: Christian Egypt: Faith and Life (1970).
  – Etnografisk og historisk blik på koptisk kristendom i nyere tid.