Ærkeenglen Mikael i Etiopien: tro, rødder og praksis

Ærkeenglen Mikael i eteipoisk traditionel fremstilling

Historisk overblik

Den etiopisk-ortodokse kirke blev kristnet fra Alexandria i 300-tallet og arvede en stærk ærkeengelsktradition fra den koptiske kirke. I Etiopien blev Mikael dog særligt fremtrædende: hans navnefest fejres hver måned den 12. (efter etiopisk kalender), og to store årsfester markerer ham som folkets og landets beskytter (12. Hedar ≈ 21. nov.; 12. Sene ≈ 19. jun.). Kirken påkalder hans forbøn i hver messe, og almisser/pilgrimsfærd knyttes til hans månedlige mindedage.

Afrikanske rødder i kulten

• Hellig natur: mange Mikael-kirker og -kapeller er bygget på bjerge, klipper, kilder og træer – steder med forhistorisk hellig status.
• Vand & frugtbarhed: Mikael knyttes til regn, høst og klimaets orden – en arv både fra Egypten og fra lokale afrikanske regnkulter.
• Trommer, dans og sang: processionssang, trommer og dans (eskista) præger hans fester.
• Beskyttelse mod ånder: Mikael påkaldes mod zar-ånder (besættelsesånder), parallelt til traditionelle afrikanske healere.
• Mirakelstof: fortællinger i 'Miracles of St Michael' beskriver jordnære mirakler: helbredelse, redning fra ulykker, tørke osv.

Steder og kirker

• Lalibela: Bet Mikael (Debre Sina Mikael) og Bet Golgotha – vigtige pilgrimsmål.
• Addis Abeba: flere sognekirker med Mikaels navn, fx Gulele/Mekanisa.
• Klostre i Tigray og Gondar – mange manuskripter (homilier og mirakler) er knyttet hertil.

Porten ind til St.Mikaels/ Bet Mikael kirke i Lalibela

Liturgy & tekster

• Dersanä Mikael (ድርሳነ ሚካኤል) – Homilier, én til hver måned, ofte sammenstillet med mirakler.
• Tä’ammrä Mika’el (ተአምረ ሚካኤል) – Mirakler, populært fra 1600–1700-tallet.
• Hver messe nævner Mikael i forbønner; månedlig kommemoration med almisser og særlige liturgier.

Korte bønner (parafrase)

1) Ved forbøn af den store ærkeengel Mikael – himlens hærfører – Herre, miskund dig over os.
2) Ærkeengel Mikael, Guds hærfører, gå foran os og vær vort skjold.
3) Du, som bragte befrielse og reddede de troende i nød, giv regn i rette tid og fred i vore hjem.

Ærkeenglen Mikael kommer søfolk i havsnød til undsætning

Ikonografi

Mikael fremstilles ofte som ung krigerengel, ridende på hvid eller rød hest, undertiden med vægt (sjælevejning). Stilen har store øjne, klare konturer og stærke farver – et særtræk ved den etiopiske tradition.

Æekeenglen Mikael ridende på en hvid hest

Henvisninger (udvalg)

• Ethiopian Orthodox Tewahedo Church – officielle noter om månedlig fejring.
• Dersanä Mikael (Homilies) – homilier og mirakelstof.
• Tä’ammrä Mika’el – manuskripter med mirakelhistorier.
• Lalibela: Bet Mikael og Bet Golgotha – centrale pilgrimssteder.
• Mirakel- og helgenkulten i Gondar- og Tigray-manuskripter.

Appendiks: Annoteret litteratur om den etiopisk-ortodokse kirke

Dansk

Knud Tage Andersen: Etiopiens Ortodokse Kirke (Forlaget Orbis, 2000).
Den første samlede introduktion på dansk til den etiopiske kirke. Bogen gennemgår kirkens historie fra oldtid til nutid, dens teologi, liturgi og særlige traditioner. Andersen giver også indblik i kirkens betydning i det moderne Etiopien og i mødet med globaliseringen.

Engelsk

Taddesse Tamrat: Church and State in Ethiopia, 1270–1527 (Oxford, 1972).
Et klassisk værk, der viser, hvordan den etiopiske kirke formede – og blev formet af – politik og kongemagt i middelalderen. Grundbog for forståelsen af kirkens historiske rolle.

Getatchew Haile: The Ethiopian Orthodox Church’s Tradition on the Holy Cross (1990’erne, diverse studier).
Specialiserede undersøgelser af den etiopiske kirkes teologi og dens helgen- og korslegender. Giver et indblik i den unikke tradition omkring Korsets kraft i etiopisk kristendom.

Edward Ullendorff: Ethiopia and the Bible (Oxford, 1968).
En klassiker, der beskriver Bibelens betydning i etiopisk religion, herunder oversættelser, fortolkning og indflydelsen på teologi og kultur.

Kay Kaufman Shelemay: Music, Ritual, and Falasha History (Michigan, 1989).
Analyse af musik og ritual i den etiopiske kirke, med særlig vægt på traditioner blandt Beta Israel (falasha). Indeholder vigtige observationer om kirkemusikkens rolle i liturgi og helgenkult.

Jacques Mercier: Art That Heals: The Image as Medicine in Ethiopia (Prestel, 1997).
Værk om brugen af billeder og ikoner som helbredende og beskyttende redskaber i etiopisk tro. Viser tydeligt, hvordan kunst og helgenkult fungerer i praksis.

Marilyn E. Heldman: African Zion: The Sacred Art of Ethiopia (Yale, 1993).
En grundlæggende bog om etiopisk kirkekunst: ikoner, illuminerede manuskripter, kirkerum og visuel kultur. En af de mest citerede introduktioner til etiopisk kristen kunst.

Steven Kaplan: The Monastic Holy Man and the Christianization of Early Solomonic Ethiopia (Wiesbaden, 1984).
Om klostrenes rolle og de hellige mænd i kristningen af Etiopien. Bogen viser, hvordan helgenfortællinger og askese blev centrale for kirkens identitet.

Verena Krebs: Medieval Ethiopian Kingship, Craft, and Diplomacy with Latin Europe (Palgrave, 2021).
Nyt værk, der viser forbindelser mellem middelalderens Etiopien og Europa. Gennemgår kirkens kunst, ikoner og diplomatiske kontakter, og hvordan disse bidrog til en selvforståelse som kristen kongemagt.