Døende og genopstandne guder – Struktur, kontakt eller tilfældighed?

🔶 Indledning: Inannas nedstigning til underverdenen

Inanna, kærlighedens og frugtbarhedens gudinde i sumerisk religion, beslutter at rejse til underverdenen – Kur – som regeres af hendes søster, dødsgudinden Ereshkigal. Iført sine kongelige symboler – krone, stav, smykker og kappe – begiver hun sig mod dødsrigets syv porte. Ved hver port kræver portvogteren, at hun aflægger ét symbol på sin guddommelige magt. Da hun når frem, er hun nøgen og uden beskyttelse.

Ereshkigal og underverdenens dommere dræber hende og hænger hendes krop på en pæl. I tre dage og tre nætter er Inanna død. I hendes fravær ophører kærlighed og frugtbarhed i verden. Guderne sender to kønsløse væsner ned for at forhandle hendes løsladelse. De trygler Ereshkigal og får lov at bringe Inanna tilbage til livet ved at overhælde hendes krop med livets vand og livets føde.

En moderne illustration, der viser Inanna-Ishtars nedstigning til underverdenen, taget fra Lewis Spences Myter og legender om Babylonien og Assyrien (1916)

Inanna genopstår og stiger op, men for at hun kan vende tilbage til de levendes verden, må nogen tage hendes plads i dødsriget. Hun udpeger sin elsker Dumuzi, som ikke har sørget over hendes død. Dumuzi bliver underverdenens fange i en del af året, og sådan begynder den cykliske rytme af død og genkomst.

Myten om Inanna er den ældst kendte fortælling om en gud, der dør og vender tilbage til livet. Den danner baggrund for mange senere mytologier om død og opstandelse.

I mange religioner optræder myter om guder, der dør og genopstår. Fra Sumer til Egypten, fra Grækenland til Palæstina – og fra Inanna til Jesus – findes fortællinger, hvor en guddom gennemgår død, fravær og genkomst. Spørgsmålet er: Hænger disse myter sammen? Er der tale om lån og påvirkning, eller opstår de uafhængigt som svar på eksistentielle erfaringer?

”Kristus i de dødes rige” af Joakim Skovgaard 1856 – 1933

🔶 Struktur og arketyper

Mange religionsforskere har peget på, at død og opstandelse er en universel struktur i mytologi og ritual. Joseph Campbell taler om den "monomytiske helt", og Mircea Eliade beskriver cyklisk tid og gentagelse af kosmisk orden. Disse myter afspejler livets rytme: dag og nat, vinter og forår, fravær og nærvær.

Eksempler:
- Inanna (Sumer): dør i underverdenen og vender tilbage.
- Osiris (Ægypten): myrdes og bliver hersker over de døde.
- Adonis (Fønikien/Grækenland): dør årligt og genfødes.
- Attis (Frygien): dør og vækkes til live ved forårsjævndøgn.
- Jesus (Kristendom): dør og opstår på tredjedagen.

🔶 Kulturel kontakt og overførsel

Der er veldokumenterede forbindelser mellem visse mytologier. Fønikiske handelsruter bragte Tammuz/Adonis-kulten til Grækenland. Attis og Cybele påvirkede romerske mysteriekulter. Og i Alexandria og Syrien fandtes miljøer, hvor egyptisk, jødisk og græsk tankegods mødtes.

Kristendommen opstod i en verden præget af disse strømninger, men er samtidig rodfæstet i jødisk apokalyptik. De fleste forskere i dag mener, at Jesus-myten ikke er en kopi, men er formet i et rum præget af kulturel krydspåvirkning.

🔶 Parallel udvikling og menneskelig erfaring

Et tredje perspektiv ser myterne som uafhængige svar på fælles erfaringer: død, sorg, fertilitet, forvandling. Landbrugssamfund spejlede sig i naturens cyklus, og religiøse ritualer blev redskaber til at håndtere liv og død.

Her er der ikke nødvendigvis tale om påvirkning, men om parallelle symboluniverser, der opstår spontant i forskellige kulturer.

Den egyptiske gud Osiris dømmer de døde under deres rejse gennem underverdenen

🔶 Sammenligning
Gud        | Kultur            | Tid               | Genopstår?      | Bliver dødens hersker?
-----------|-------------------|-------------------|------------------|---------------------------
Inanna     | Sumerisk          | ca. 1900 f.v.t.   | Ja               | Nej
Osiris     | Ægyptisk          | ca. 1500 f.v.t.   | Ja               | Ja
Adonis     | Fønikisk/Græsk    | 1000–500 f.v.t.   | Ja (cyklisk)     | Nej
Attis      | Frygisk           | ca. 600 f.v.t.    | Ja               | Nej
Jesus      | Jødisk/kristen    | 1. årh. e.v.t.    | Ja               | Ja

🔶 Konklusion

Myter om døende og genopstandne guder opstår både gennem fælles struktur, kulturel kontakt og menneskelig erfaring. Der findes ikke én oprindelig fortælling, men mange variationer over et eksistentielt tema: at død ikke er slutning, men overgang.

De ligner hinanden – men hver fortælling har sin egen rytme, betydning og teologi.

Danske og nordiske referencer til Inanna-myten

🔹 1. Samuel Noah Kramer – ”Historien begynder med sumererne” 

- Udgivet på Gyldendal, 1970 (dansk oversættelse af ”History Begins at Sumer”). 

- Indeholder en fuld gengivelse og kommentar til “Inannas nedstigning til underverdenen” på baggrund af kileskrifttekster.   ISBN: 87-00-78514-6 (Gyldendal klassikerserien). 

✅ Den mest fyldige og direkte kilde på dansk.

🔹 2. Karen Ravn – ”Myter – fra Babylon til Buddha”  Gyldendal, 2005. 

- Giver et formidlende referat af Inanna-myten med fokus på fortællingens symbolik. 

- ISBN: 87-02-01879-0. 

Passer godt til introduktion og undervisning.

🔹 3. Jesper Sørensen – ”Myte og ritual” - Gyldendal Akademisk, 2003. 

- Gennemgår myten som eksempel på religiøs overgang og kosmisk struktur, ikke i fuld gengivelse, men med analyse. 

- ISBN: 87-02-01518-X. 

Velegnet til religionsvidenskabelig kontekstualisering.

🔹 4. Torben Damsholt – ”Mytens mange ansigter” - Munksgaard, 1996. 

- Kort omtale af Inanna i forbindelse med frugtbarhedsmyter og død/genkomst-temaer. - ISBN: 87-16-10916-1. 

Anvendes ofte i undervisning på videregående niveau.

🔹 5. Diverse undervisningsmaterialer (Systime, Columbus, etc.) 

- Fx: ”Myter og ritualer” (red. Lene Jeppesen), ”Liv og tro i oldtiden”. 

- Indeholder kortere referater og tematisk placering af Inanna i kontekst med Adonis og Osiris. 

🔹 6. Nordiske værker (svensk og norsk, letforståelige): 

- Katarina Harrison Lindbergh: ”Mytologi – Nordens guder, helte og væsner” (svensk, men inddrager også mellemøstlige myter). 

- Owe Wikström: Bøger om spiritualitet og gudsbegreber med mytologiske referencer. 

📌 Konklusion: 

Den eneste fulde danske gengivelse af Inannas rejse til dødsriget findes hos Samuel Noah Kramer. De øvrige værker tilbyder kortere referater eller religionsfaglige analyser, som dog kan være særdeles nyttige i undervisning og sammenligning.