Filaret af Moskva: Liv, teologi og betydning

Kort biografi

Filaret af Moskva (Филарет Московский, verdsligt navn Василий Михайлович Дроздов, 1782–1867) var en af den russisk-ortodokse kirkes mest betydningsfulde skikkelser i 1800-tallet. Han blev født i Kolomna som søn af en kirkelig embedsmand, fik en fremragende teologisk uddannelse ved Troitse-Sergiev Lavra-seminariet og blev munk i 1808 under navnet Filaret.
Han avancerede hurtigt og blev rektor ved det teologiske akademi i Sankt Petersborg, ærkebiskop af Tver i 1821 og metropolit af Moskva i 1826, en post han beholdt til sin død i 1867.

Teolog og kirkepolitiker

Filaret var kendt som både teolog og dygtig administrator. Han havde stor indflydelse på den russiske kirkes og statens politik, og spillede en vigtig rolle i formuleringen af det kejserlige manifest, som i 1861 ophævede livegenskabet.
Hans teologi var præget af skolastisk systematik og stærk vægt på dogmatisk klarhed, og han forsøgte at formulere en ortodoks teologi på højde med samtidens katolske og protestantiske systemer. Hans katekismus er et produkt af dette arbejde, men ofte vurderet som skematisk og summarisk.

Prædikenerne

Filarets prædikener var vidt berømte for deres litterære og retoriske kvalitet. De blev ofte holdt i Alexander Nevskij-klostret i Sankt Petersborg eller i Uspenskij-katedralen i Kreml for adel og høje embedsmænd. Temaerne var typisk metafysiske og åndelige – Guds forsyn, kirken som Kristi legeme, Kristi frelsesværk – og kun sjældent praktiske anvisninger til en russisk bondes liv. Dermed talte han især til overklassen og den dannede elite.

Hans betydning

Filaret har haft enorm indflydelse på russisk teologi. Han bidrog kraftigt til den officielle troslære og inspirerede den synodale oversættelse af Bibelen til moderne russisk, som stadig bruges i den ortodokse kirke. Han repræsenterer samtidig et forsøg på at give den ortodokse tro et intellektuelt ståsted i en tid med stærk europæisk påvirkning.

Udvalgte værker

- Katekismus (1823) – en dogmatisk sammenfatning af den ortodokse tro, brugt til undervisning.
- Prædikener og taler – mange bind, herunder store festdagsprædikener.
- Breve og pastorale skrifter – som giver indblik i hans teologiske refleksioner og kirkepolitiske holdninger.

Eksempel på citat

"Som sjælen er legemets liv, således er Gud kirkens liv. Når sjælen forlader legemet, dør legemet; når Gud forlader menigheden, er den ikke mere en kirke."

Litteratur

- på dansk findes  "Filarets katekismus" i forskellige udgaver

Billedbeskrivelse af Filaret af Moskva

Filaret (Metropolit af Moskva, 1782–1867) afbildet i sin officielle kirkelige dragt.

- Han bærer den hvide klobuk, en høj monastisk hovedbeklædning med kors foran, som i Rusland markerer rang af metropolit.
- På brystet ses en stor panagia, en oval ikonmedaljon af Gudsmoder, som alle ortodokse biskopper bærer som tegn på deres hyrdeværdighed.
- Ved siden af panagiaen hænger et rigt udsmykket brystkors, et særligt hierarkisk kors, som gives med rang eller som hædersbevisning.
- Derudover pryder hans bryst flere ordensstjerner, sandsynligvis fra russiske kejserlige ordner som Skt. Vladimir- eller Skt. Aleksander Nevskij-ordenen, der blev tildelt for kirkelig og statslig tjeneste.
- I hans venstre hånd ser vi en bedekrans (på russisk chotki eller vervitsa), et snorlignende bederedskab til Jesusbønnen. Denne kaldes ofte i den ortodokse tradition for munkens sværd, fordi det er det vigtigste åndelige våben i munkens usynlige kamp mod lidenskaber og onde tanker.
- Under hånden holder han en lille bog, formodentlig en bønnebog eller evangeliebog, som understreger hans rolle som prædikant og lærer i troen.