Kutuzov: Liv, myte og mindesmærker

Kort biografi

Mikhail Illarionovich Kutuzov (1745–1813) var en russisk fyrst og feltmarskal, mest kendt som øverstkommanderende
for den russiske hær under Napoleons invasion i 1812. Han blev født i Skt. Petersborg og deltog tidligt i felttog mod tyrkerne,
hvor han blev alvorligt såret i hovedet, men fortsatte sin karriere og opnåede høj rang.
Kutuzov var kendt for sin diplomatiske snilde og sit strategiske overblik, hvilket blev afgørende under 1812-krigen,
hvor han valgte at trække sig tilbage og lade vinteren og udmattelsen knække Napoleons tropper.
Han døde under felttoget i Schlesien i 1813.

Begravelse og gravmonument

Kun Kutuzovs hjerte blev ført tilbage til Rusland og er i dag begravet i Kazan-katedralen i Skt. Petersborg.
Hans krop blev bisat i Bunzlau (i dag Bolesławiec i Polen), men hans hjerte blev lagt til hvile i et stort gravmonument
lige indenfor til højre i katedralens hovedskib.
Det er ikke placeret i en krypt under gulvet, men i selve kirkerummet, synligt for alle besøgende og ofte prydet med blomster
og militære hæderstegn ved mindedage.
Dette gør gravmonumentet til et stærkt nationalt symbol på sejren over Napoleon og Kutuzovs rolle i russisk historie.

Ukendt beundrerinde lægger blomster på Kutuzovs grav

Monumentet ved Kazan-katedralen

Monumentet for Kutuzov står udenfor ved den østlige ende af Kazan-katedralens kolonnade i Skt. Petersborg og blev afsløret den 25. december 1837.
Det er udført af billedhugger Boris Ivanovich Orlovsky og arkitekt Vasily Petrovich Stasov.
Kutuzov er afbildet i feltmarskalsuniform og kappe, i et kraftfuldt moment under slaget mod franskmændene:
med en draget kårde i højre hånd og feltmarskalsstaven i venstre. Figuren er 4,1 meter høj og hviler på et 3,45 meter højt poleret granitpostament.
På fronten er indhugget: «Фельдмаршалу князю Кутузову Смоленскому 1812» (“Til feltmarskal, fyrst Kutuzov af Smolensk, 1812”).

Kutuzov i Tolstojs "Krig og Fred"

I Leo Tolstojs roman "Krig og Fred" fremstår Kutuzov som legemliggørelsen af russisk tålmod, visdom og ydmyghed.
I modsætning til de yngre, mere forfængelige officerer, fremstår han som én, der forstår at historien og krigen formes
af kræfter langt større end individets vilje. Hans rolige, næsten skæbnetro holdning gør ham til et moralsk midtpunkt i romanen
og et billede på nationens dybere ånd. Tolstoj lader ham fremstå mindre som en strategisk helt i klassisk forstand,
og mere som et symbol på det russiske folks egen underliggende styrke.

Konklusion

Kutuzov er således både en historisk general og et litterært ikon.
Hans hjerte i gravmonumentet i Kazan-katedralen og hans monument udenfor står som dobbelte symboler på Ruslands modstandskraft
og på hans plads i både national myte og verdenslitteratur.