sideindhold

Jean Ross – Et liv i skygge og lyskegle

Jean Ross (1911–1973) var en kvinde af mange ansigter: fotomodel, kabaretskuespiller, journalist, politisk aktivist – og for eftertiden mest kendt som inspirationen til karakteren Sally Bowles i Christopher Isherwoods romaner Mr Norris Changes Trains og Goodbye to Berlin (senere tilpasset i musicalen Cabaret).

Jean Ross (1911–1973)

En ung model i glamourens centrum

Ross voksede op i en velhavende britisk familie og blev som ganske ung en del af modeverdenen. Hun arbejdede som fotomodel i London og Paris og kom hurtigt ind i kredse, hvor mode og teater mødtes. Hendes karakteristiske mørke hår og skarpe ansigt gjorde hende populær blandt fotografer og filmskabere.

Nattelivet i datidens Berlin mesterligt illustrerede af den tyske kunstner Jeanne Mammen 1890-1976

I 1930 rejste hun til Weimar-republikkens Berlin, hvor hun arbejdede som kabaretsangerinde og fik små roller i tyske film. Det var i denne periode, hun mødte Christopher Isherwood. De delte værelse i Nollendorfstraße, og han blev stærkt inspireret af hendes personlighed – flamboyant, åbenhjertig og intellektuel. Han transformerede hendes karakter til Sally Bowles, som blev symbolet på Weimar-Berlins dekadence og uskyldige kynisme.

Jean Ross optrådte bl.a. her

Journalist og politisk aktivist

Efter tiden i Berlin udviklede Ross sig til en markant journalist og kommunistisk aktivist. Hun skrev for venstreorienterede britiske medier og engagerede sig stærkt i kampen mod fascismen. Hun havde tætte bånd til antifascistiske kredse i England og var i 1930’erne involveret i internationale solidaritetskampagner.

Ross blev gift med den venstreorienterede britiske forfatter Claud Cockburn, med hvem hun fik datteren Sarah Caudwell, der senere blev en kendt krimiforfatter. Jean Ross fortsatte med at skrive under pseudonymer og forblev en kritisk stemme i britisk journalistik.

Samtidens opfattelse og eftermæle

I sin samtid blev Jean Ross ofte overskygget af sin fiktive dobbeltgænger, Sally Bowles. Mange betragtede hende som blot en model eller kabaretfigur, men de, der kendte hende, beskrev hende som en intens, intellektuel og modig kvinde. Hendes engagement i politik og kultur gjorde hende til meget mere end en muse.

Senere forsøgte hun aktivt at distancere sig fra Sally Bowles-karikaturen, som hun anså for overfladisk og misvisende. Ross følte sig misrepræsenteret og mente, at Isherwoods skildring romantiserede og banaliserede en virkelighed, der i hendes optik var præget af kamp og bevidsthed.

I dag er Jean Ross’ eftermæle langsomt ved at blive rehabiliteret. Forskere og forfattere fremhæver hendes journalistiske arbejde og hendes rolle i det antifascistiske miljø. Hun repræsenterer en generation af kvinder, der levede kompromisløst og formede sig selv i spændingsfeltet mellem kunst og politik.

Jean_Ross_1940s.jpg Jean Ross (1911–1973)

Hun døde i 1973, stort set glemt af offentligheden, men hendes aftryk lever videre – ikke kun i Broadway-glamouren, men i de arkiver og historier, der vidner om en kompleks, modig og begavet kvinde.