Det Tredje Sted – Berlin

Romanisches Café & Berlin i 1920’erne

Berlin i 1920’erne var en by i undtagelsestilstand. Efter Første Verdenskrigs ødelæggelser og under Weimarrepublikkens voldsomme valutakrise blev byen både dekadent og desperat. I denne modsætningsfyldte virkelighed opstod et kreativt eksplosivt cafémiljø, centreret omkring steder som Romanisches Café, Café des Westens og kabareter som Eldorado og Café Größenwahn.

Romanisches Café, Café des Westens og kabareter  Eldorado og Café Größenwahn var velbesøgte 

Her samledes forfattere, billedkunstnere, skuespillere og komponister. Christopher Isherwood, som blev kendt for Goodbye to Berlin, sad ofte her sammen med sin ven W. H. Auden, mens navne som Bertolt Brecht, Kurt Tucholsky, Erich Kästner og Otto Dix udgjorde kernen i det, man kunne kalde Berlins intellektuelle gadehjørne. Otto Dix, som selv havde kæmpet i Første Verdenskrig, malede krigens ar og Weimars forfald med grusom klarhed – hans billeder var visuelle modstykker til de skæve samtaler i cafémørket.

Den økonomiske og politiske ustabilitet formede samtalerne. Inflationens meningsløshed, veteranernes traumer og det politiske kaos skabte en sort realisme i både billedkunst og litteratur. Det var en tid, hvor caféen blev det sted, hvor man kunne tale – uden nødvendigvis at blive hørt. Et tredje sted, hvor afmagt og skaberkraft fandt hinanden.

Marlene Dietrich begyndte sin karriere i dette miljø, og hun blev hurtigt en myte – en kvinde med maskulin autoritet og kvindelig magnetisme, der spillede op imod tidens normer. Hun blev selve billedet på den kabaret-følsomhed og dobbelthed, som Claus Mann senere problematiserede i Mephisto. Hvor romanens hovedperson opportunistisk tilpasser sig nazismen, blev Dietrich et modbillede – hun forlod Tyskland, nægtede samarbejde og blev en international antinazistisk ikon.

Marlene

Brecht sad ofte på Romanisches Café og arbejdede med sine stykker, mens Helene Weigel sad tæt ved. Musikere som Kurt Weill diskuterede toner og tekstlinjer over sort kaffe og cigaretskod. Caféens liv var en forvandlingszone – her blev der tænkt, skrevet, overvåget og udleveret.

Men med nazismens fremmarch blev det farligt at være morsom, subversiv eller blot ærlig. Mange kabaretkunstnere og satirikere blev arresteret eller tvunget i eksil. Stemningen, der engang havde været frihedens rugekasse, blev nu gennemsyret af frygt og flugt. Det tredje sted blev – for mange – det sidste fristed, før stilheden sænkede sig over Europa.

Jean Ross og fristedet Berlin

En central figur i Christopher Isherwoods Berlinfortællinger var hans veninde og bofælle, ””Jean Ross””, modellen for den berømte karakter ””Sally Bowles””. Hun var britisk journalist og kabaretsangerinde og blev et ikon for den frisindede, lidt bohemeprægede ungdom, der søgte til Berlin i 1920’erne og 30’erne. Hendes korte karriere på små kabaretscener og hendes komplicerede kærlighedsliv inspirerede Isherwood, men i virkeligheden var Ross langt mere politisk bevidst og aktiv end den naive Sally i romanen og senere musicalen ”Cabaret”.

For Christopher Isherwood og W. H. Auden, to unge britiske forfattere fra den øvre middelklasse, blev Berlin et fristed. I England var homoseksualitet strafbart og omgærdet af dyb social fordømmelse. Berlin derimod – særligt under Weimarrepublikken – havde en levende og relativt åben homoseksuel subkultur med natklubber, barer og caféer, som blev tiltrækningspunkt for mænd og kvinder fra hele Europa. Her kunne de være sig selv og udforske deres identitet i et miljø, der var både erotisk og intellektuelt stimulerende.

W. H. Auden &  Christopher Isherwood

Isherwood skriver åbent og ærligt om sin søgen efter nærvær og kærlighed i ”Farvel til Berlin”, og hans portrætter af mænd, som lever på kanten af samfundet, er både intime og nøgterne. Det er et miljø præget af håb og fortvivlelse, frihed og sårbarhed. Berlin var et sted, hvor konventionerne var sat i parentes – indtil nazismen satte punktum med vold og undertrykkelse.

Else Lasker-Schüler og det ekspressionistiske Berlin

En af de mest markante og gådefulde skikkelser i det ekspressionistiske Berlinmiljø var Else Lasker-Schüler (1869–1945). Hun var digter, dramatiker og billedkunstner, kendt for sin eksotiske påklædning, sine følelsesladede vers og sin uforudsigelige optræden på steder som Café des Westens og Romanisches Café.

Lasker-Schüler var en pioner inden for tysk ekspressionisme og kom i kredse med forfattere som Gottfried Benn, Georg Trakl og Franz Werfel. Hun kendte også Karl Kraus og havde et intenst og stormfuldt forhold til Georg Trakl, som hun skrev flere digte til. Hun bevægede sig ubesværet mellem poesi og performance – hendes digter-jeg hed ofte 'Prins Jussuf af Theben', og hun skabte dermed en mellemting mellem maske, leg og identitetseksperiment.

Hun blev ikke en del af Isherwoods og Audens kreds, men færdedes i de samme caféer og kunstnerkredse – ofte som en vild og uforudsigelig kraft, respekteret og frygtet. Otto Dix, der skildrede de skæve eksistenser i Weimars Berlin, kunne uden problemer have brugt hende som model.

Som jødisk kvinde, avantgardist og ekscentriker blev hun hurtigt et mål for nazisternes chikane. Hun flygtede i 1933 til Zürich og senere til Jerusalem, hvor hun døde i eksil. Hendes digte – der længe har været vanskelige at finde på dansk – er nu oversat af flere forlag og fremstår som en af ekspressionismens mest følsomme og originale stemmer.

Else Lasker-Schüler -  I egen streg

Et af hendes nøgledigte, ”Mein blaues Klavier” (Mit blå klaver), skrevet i eksil, beskriver med enkel smerte tabet af kultur, musik og tilhørsforhold. Et digt som kunne læses med Berlin i baghovedet – og stilheden, som fulgte efter den sidste café-latter.

Litteratur (inkl. danske oversættelser)

 Christopher Isherwood: ”Goodbye to Berlin” (1939). På dansk som ”Farvel til Berlin”, oversat af Mogens Wenzel Andreasen (Borgen, 1983).

•Christopher Isherwood: ”Mr Norris Changes Trains” (1935). På dansk som ”Mr. Norris skifter tog”, oversat af Mogens Wenzel Andreasen (Borgen, 1986).
•Jean Ross: Artikler og breve (ikke oversat til dansk, men biografisk omtale i Peter Parker: ”Isherwood: A Life Revealed”).
 W. H. Auden: ”Collected Poems”. Udvalgte digte oversat til dansk i antologier, bl.a. ”Engelsk lyrik gennem 100 år”.

Else Lasker-Schüler: Mit blå klaver