Grand Café i Oslo – Et tredje sted for Norges åndsliv

Grand Café i Oslo er ikke blot en café – den er et kapitel i Norges moderne åndshistorie. Her, i hjertet af hovedstaden, på Karl Johans gate, samledes kunstnere, forfattere, skuespillere og samfundsdebattører i mere end et århundrede. Caféens rige liv og sociale betydning er i dag udødeliggjort i det monumentale vægmaleri Kunstnerne på Grand Café, hvor blandt andre Henrik Ibsen ses ankomme – iført høj hat og beslutsom mine.

Et tredje sted for norske ånder

Grand Café fungerede som det typiske “tredje sted”: ikke hjem, ikke arbejde, men et socialt mødested, hvor meninger kunne brydes, idéer afprøves og venskaber fødes. Her blev man hverken dømt eller afbrudt – i hvert fald ikke med det samme – og netop derfor tiltrak stedet generation efter generation af kunstnere og intellektuelle.

Her kom Henrik Ibsen, som hver dag fulgte den samme rute fra sin lejlighed til Grand og tilbage – et rituelt drama i sig selv, der på en måde afspejlede hans skuespil: gentagelsen, masken, afsløringen. Det siges, at tjenerne på Grand havde instruktion om aldrig at henvende sig uopfordret til ham. Alligevel var han en del af mønsteret, et fast punkt i cafeens rytme.

Edvard Munch - Henrik Ibsen på Grand Café

Også Knut Hamsun kom her. Han var yngre, uregerlig, og en provokatør med et glødende temperament. Caféen blev hans scenografi – her kunne han blære sig, udfordre, flirte og observere. Sammen med Hamsun og Ibsen kom også Hans Jæger, anarkist og forfatter, hvis liv og værk var tæt knyttet til den skandaleombruste Kristianiaboheme. I caféens kroge diskuterede man moral, seksualitet og samfundsnormer med sprog, der fik selv hovedstadens borgerskab til at rødme.

Der var plads til avantgarden. Til de uregerlige og de kompromisløse. Og kvinderne? Ja, Oda Krohg, Dagny Juel, Kitty Kielland og andre markante kvindelige skikkelser satte deres spor. De kom ikke bare som ledsagere, men som kunstnere og debattører på deres egen måde. Samtalerne blev flerstemmige – også selv om tiden stadig trak i patriarkalske tråde.

Sandemose, mordet og de indre dæmoner

Et særligt drama knytter sig til Aksel Sandemose, forfatteren bag En flygtning krydser sit spor og Jantelovens ophavsmand. Det fortælles, at han på Grand Café i en beruset stund første gang bekendte, at han engang havde slået et andet menneske ihjel – i Labrador. Om det var sandt, eller en forfatterisk mytologi, vides ikke. Men sandheden blev sekundær. Det var selve bekendelsen, som gjorde Grand til noget særligt: her kunne man læsse sin skam af og lade den indgå i kunstens cirkulation.

Aksel Sandemose 1899-1965

Samtalerne og det usagte

Politik og kunst var de foretrukne emner, men også det usagte trivedes. Mænd og kvinder viste sig med hinanden – og midt imellem. Seksualitetens mange facetter blev ikke altid ytret højt, men lå som en spænding i rummet. Rygter florerede. Elskere mødtes og skiltes. Og blandt de intellektuelle kunne man finde både homoseksuelle og biseksuelle, som i caféens relative frihed kunne ånde dybere end på gaden udenfor.

I kunsten og i væggen

Grand Café blev udødeliggjort af maleren Per Krohg i det monumentale maleri, som nu pryder caféens væg. Det er ikke kun et billede af et sted – det er en mosaik over en hel kultur. Her ses malere, komponister, forfattere og bohemer i levende interaktion – nogle i samtale, andre i tavs iagttagelse. Man ser Ibsen, Jæger, Kielland, Munch og mange andre. Maleriet blev skabt i 1928 og restaureret i 2021 – en påmindelse om, at det levende tredje sted også kan blive til ikon og museum, men uden at miste sin forankring i nuet.

Grand Café i dag

Selv i dag trækker Grand Café gæster til, ikke blot for kaffe og mad, men for atmosfærens skyld. Vægmaleriet hænger der stadig som et vidne. Nye samtaler finder sted. Og hvem ved – måske sidder der endnu en ukendt stemme ved et bord og tænker tanker, der om ti år vil få verden til at lytte?

Nordahl Grieg var én af disse figurer, der som både forfatter, dramatiker og journalist fandt et naturligt rum i Grand Café. Allerede før krigen var han kendt for sin digtning og sit virke som socialistisk intellektuel med internationale horisonter. Romaner som "Ung må verden endnu være" og digtet "Kringsatt av fiender" blev manifestlignende udtryk for håb og kamp mod undertrykkelse.

Da Norge blev besat under Anden Verdenskrig, gik Grieg ind i modstandsbevægelsen og blev en af de mest markante stemmer i den norske kamp. Han døde under en allieret bombetogt over Berlin i 1943, men hans stemme lever videre – ikke mindst gennem de linjer, der blev sunget som kampsang af generationer:

Kringsatt av fiender, gå inn i din tid!

Aksel Sandemose, en anden stamgæst på Grand, skrev om krigen i sin mørke roman "Varulven" (1958), hvor han gennem myte og indre konflikt udforsker forræderi, skyld og vold i lyset af besættelsen. Sandemose og Grieg repræsenterer to forskellige litterære temperamenter – den ene fabulerende og indadvendt, den anden klar og kampberedt – men begge fandt de et tredje sted i Grand Café, hvor kunst, politik og eksistentielle spørgsmål blev formuleret med alvor og dristighed.

Litteraturliste:

·       Ketil Bjørnstad: "Hans Jæger – En skæbne"

·       Aksel Sandemose: "En sømand går i land", "Varulven"

·       Henrik Ibsen: "Et dukkehjem", "Hedda Gabler", "Vildanden"

·       Knut Hamsun: "Sult", "Markens grøde", "Pan"

·       Nordahl Grieg: "Ung må verden endnu være", "Flagget", digtet "Til ungdommen"

·       Biografi: Arne Skouen – "Nordahl Grieg – dikter og kriger"

·       Biografi: Ingar Sletten Kolloen – "Hamsun"

·       Biografi: Ketil Bjørnstad – "Drømmen om havet" (om Ibsen og tiden)

·       Hans Jæger: "Fra Kristiania-bohemen", "Anarkiets bibel"