Prag – Det litterære og mytiske tredje sted

Midt i det centraleuropæiske landskab, hvor tysk, tjekkisk og jiddisch krydsede spor, lå et af det 20. århundredes mest særprægede tredje steder: det tysksprogede litterære Prag.

Her skrev Franz Kafka, Gustav Meyrink, Egon Erwin Kisch og mange andre i en særlig eksistentiel og eksperimenterende tone – på tysk, men i en tjekkisk-jødisk virkelighed. Kafkas sprog er stramt, tilbageholdt, men ladet med skælvende betydning; en form, der spejler den moderne menneskeskæbnes absurditet. Sproget blev et sted i sig selv – fremmed, men nødvendigt.

Gustav Meyrinks roman "Golem" fra 1915 udspiller sig i det jødiske kvarter i Prag og bruger myten om rabbineren Loew og hans menneskeskabte skabning som en drømmende allegori over identitetstab, mystik og byens labyrinter. På dansk findes romanen i en oversættelse fra Klim (2005), og den står i dag som et hovedværk i den tyske modernisme og det okkulte.

Kafka arbejdede i skyggen af slottet – både det virkelige borgområde oppe over byen og det symbolske “Slot” i hans roman af samme navn, hvor individet forgæves forsøger at trænge ind i systemets gådefulde centrum. Prag og litteraturen smelter sammen i en scene, hvor intet er fast og alt kan være sandt – måske.

Franz Kafka i Prag 

I bydelen Hradčany ligger også den sagnomspundne “Gyldne Gyde”, hvor alkymister efter sigende skulle have forsøgt at fremstille guld og finde De Vises Sten. Kafka selv boede kortvarigt i nr. 22. Myten om alkymien – at omdanne det lave til det ædle – genklinger i hele den litterære produktion fra denne tid.

Det litterære Prag blev ikke kun en geografisk lokalitet, men en psykologisk og sproglig tilstand – et sted, hvor de kulturelle lag var så tætte, at man ikke kunne skelne mellem drøm og virkelighed, mellem jøde og tysker, mellem fortid og samtid.

Caféer og kultur i Franz Kafkas by

📍 Café Arco – centrum for den tyske-jødiske boheme

Openede 1907 tæt ved Masaryk-stationen, hurtigt omdannet til en intellektuel arena for den litterære Prager kreds – eller Prager Kreis. Her mødtes Franz Kafka, Felix Weltsch, Max Brod, Egon Erwin Kisch, samt Franz Werfel, Oskar Baum og Paul Kornfeld i de store sale med læsehjørner og centralt placerede runde borde, der inviterede til samtale og oplæsning .

Kafka var ikke fast gæst, men hans tilstedeværelse er veldokumenteret fra 1908, især ved møder med Milena Jesenská og tekstoversættelser.

📰 Egon Erwin Kisch – den rasende reporter og brobygger

Egon Erwin Kisch var en af Café Arcos centrale skikkelser. Kendt som Der Rasende Reporter, skævede han fra kritik af det sociale liv på Prags gader til global reportage fra konflikters brændpunkter. Hans journalistiske stil blev et forbillede for café-litteraturen: skarpe iagttagelser, skrift og debat .

Portræt af Egon Erwin Kisch af Christian Schad

🧙 Gustav Meyrink og caféen som mystisk rum

Den okkult orienterede forfatter Gustav Meyrink, korrespondent i finere pragerkredse og leder af mystisk-nætter-læsninger, blev ofte forbundet med Café Slavia, hvor hans magiske og stedsløse fortællinger tænktes ekkoet gennem te-slaber og absinthdråber  fortællinger som Närrisches Prag optræder caféen som et sted for det overnaturlige og transcendente .

Café Louvre, etableret 1902, var et centralt mødepunkt for Kafka, Max Brod, Werfel, Einstein og andre førkrigsintellektuelle 

Litteratur (Prag)

·       • Franz Kafka: Processen, Slottet, Forvandlingen (alle oversat til dansk)

·       • Gustav Meyrink: Golem (Klim, dansk oversættelse 2005)

·       • Egon Erwin Kisch: Der rasende Reporter (omtalt i flere antologier)

·       • Max Brod: Franz Kafkas biograf og udgiver; skrev også selv romaner om det jødiske Prag