Caféer og kritik i det gamle Wien – et 'tredje sted' i spænding

Wien var det sted, hvor den moderne café og det intellektuelle caféliv for alvor opstod. I hjertet af Habsburgerrigets multietniske hovedstad udviklede kaffehusene sig i slutningen af det 19. århundrede til uofficielle demokratiske fora, hvor kunstnere, filosoffer, forfattere og politiske tænkere mødtes. Cafélivet i Wien blev selve modellen for det, Ray Oldenburg senere skulle kalde ’det tredje sted’.

Café Central – Intellektets skakskole

Café Central blev åbnet i 1876 og lå i Palais Ferstel ved Herrengasse. Her mødtes en bred vifte af intellektuelle – fra Peter Altenberg og Sigmund Freud til Trotskij og Tito – for at diskutere kunst, politik og filosofi. Caféen blev kaldt ’Schachhochschule’ (skakskole), fordi mange samtaler udspillede sig over brættet. Stefan Zweig beskrev Wiener kaffehaus som ’en slags demokratisk klub, åben for enhver for prisen på en billig kop kaffe’.

Café Griensteidl – Ung Wiens fødested

Griensteidl, der åbnede i 1847, blev samlingspunkt for den unge litterære bevægelse ”Jung-Wien”. Forfattere som Hugo von Hofmannsthal, Hermann Bahr, Arthur Schnitzler og Karl Kraus holdt til her. Stefan Zweig nævner i sin erindringsbog ’Verden af i går’ de intense samtaler og verbale dueller, som prægede stedet. Det var et af de første miljøer, hvor man så en egentlig litterær offentlighed vokse frem i cafémiljøet.

Zweig fortæller blandt andet om, hvordan forfatteren Peter Altenberg nærmest havde permanent adresse på Café Central, og lod sin post blive sendt dertil. Han sad med sine postkort, skrev korte aforismer og digte, mens han observerede livet omkring sig.

Moderne arv: Coffeehouse Conversations

I dag lever arven fra disse cafémiljøer videre i initiativer som ’Coffeehouse Conversations’, hvor fremmede – dvs. mennesker der ikke kender hinanden – sættes sammen to og to ved et bord og gennemgår en række spørgsmål for at skabe en ægte dialog. ’Parres’ i denne sammenhæng betyder blot, at de placeres sammen for at tale – og intet andet!

Et 'tredje sted' i spænding

Caféerne i det gamle Wien blev opfattet som steder for frisind, tankeudveksling og kulturel innovation. Men denne åbne og demokratiske samtalekultur blev også mødt med hård kritik fra kejserrigets konservative kredse. Især det habsburgske monarki, den katolske kirke og nationalistiske grupper så med skepsis på det, de betragtede som moralsk og politisk opløsning.

Konservativ kritik og reaktion

- Den katolske kirke betragtede caféerne som steder, hvor religionens og moralens autoritet blev undergravet.

- Hofmiljøet og det højborgerlige Wien anså caféerne som tilholdssted for bohemer, fritænkere og politiske provokatører.

- Antisemitiske strømninger fremhævede jødiske intellektuelles dominans i caféscenen og fremstillede den som dekadent og fremmed.

Zweigs 'Verden af i går'

I sin erindringsbog ”Verden af i går” beskriver Stefan Zweig både skønheden og skrøbeligheden ved det gamle Wiens cafékultur. Han skriver om, hvordan caféen fungerede som et frirum for unge forfattere og kritikere, men også om den udbredte modstand fra autoritære kredse. Zweig fortæller: "I caféen kunne man finde hele et århundredes åndelige elite – og samtidig høre portieren mumle, at det var steder for doven ungdom og jødiske skribenter." Zweig oplevede, hvordan hans generation konstant blev mødt med beskyldninger om rodløshed, dekadence og uansvarlighed.

Stefan Zweig 1881-1942

Kampen om det offentlige rum

Caféerne blev symboler på modernitet og frisind. I modsætning til kejserrigets hierarkiske orden, tilbød caféerne mulighed for horisontal samtale – på tværs af køn, klasse og religion. Dette blev anset som en trussel mod den etablerede orden.

Dermed blev cafémiljøet i Wien ikke bare en kulturel scene, men også en politisk slagmark. Et sted hvor ideologier stødte sammen, og hvor det moderne Europas idéer om demokrati og individuel frihed blev formet og udfordret.

Litteratur og referencer

• Stefan Zweig: Verden af i går (dansk oversættelse, Gyldendal)

• Carl E. Schorske: Fin-de-Siècle Vienna: Politics and Culture

• Marjorie Perloff: Edge of Irony – Modernism in the Shadow of the Habsburg Empire

• Edmund de Waal: The Hare with Amber Eyes

De wienske caféer blev ikke kun hjemsted for kaffedrikning, men for social åbenhed, litterær udvikling og kulturel eksperimenteren. De var – og er – tredje steder, hvor samtalen får lov at folde sig ud på tværs af skel.