Thomas Mann: Troldfjeldet

Thomas Manns 'Troldfjeldet' (Der Zauberberg, 1924) er et monumentalt værk i europæisk litteratur – en roman, der både beskriver og overskrider sin tid. Den udspiller sig på et schweizisk sanatorium før Første Verdenskrig og danner rammen om en eksistentiel og intellektuel rejse, hvor sygdom, tid, erotik, videnskab og ideologi bliver centrale temaer. Hovedpersonen Hans Castorp kommer for at besøge sin fætter i tre uger – men bliver i syv år. Romanen er et tankeunivers, en idéroman, et dannelsesværk og et spejl for Europas krise.

Naturvidenskaben – mellem kontrol og forfald

Sanatoriet i Davos fungerer som et mikrokosmos, hvor naturvidenskaben udspiller sig som både håb og illusion. Lægerne Behrens og Krokowski repræsenterer hver især forskellige videnskabelige tilgange – den ene klinisk og biologisk, den anden psykologiserende og næsten freudiansk. Deres apparater og målinger lover kontrol og indsigt, men sanatoriet bliver snarere et sted for stilstand og dekadence. Sygdommen fremstår ikke kun som fysisk, men også som et symbol på civilisationens forfald. Thomas Mann lader videnskaben afsløres som utilstrækkelig i mødet med eksistensens dybere længsler.

Erotikken – det ubevidstes og dødens ledsager

Erotikken er til stede overalt i romanen, ofte i det skjulte og forbundne med døden. Hans Castorps begær efter Clawdia Chauchat er drømmende, sanseligt og næsten sygeligt. Den knirkende dør, hendes blikke og nærvær bliver fetichistiske symboler. Erotikken i 'Troldfjeldet' er ikke frigørende, men tvetydig og destruktiv – tæt forbundet med sygdom og forfald. Den spejler kroppens dobbelthed: som objekt for videnskaben og som genstand for begær. Thomas Mann lader erotikken undergrave enhver forestilling om kontrol og orden.

Idéernes kamp – og Peeperkorn som tredje mulighed

Romanen er struktureret omkring en idébåret spænding mellem Settembrini, rationalismens og humanismens talsmand, og Naphta, fanatikeren og mystikeren. Deres intellektuelle dueller danner romanens filosofiske rygrad. Men med Pieter Peeperkorn introducerer Mann en tredje figur – en karismatisk livskraft, som ikke tænker, men er. Peeperkorn repræsenterer det dionysiske, det uformidlede nærvær, sansningens autoritet. Han fremstår som en gåde – præget af indtryk, kraft og tomme ord – og står som kontrast til de andres ideologiske verbalitet. Dermed bliver han et billede på det, som undviger systemerne: livets umiddelbare strøm.

Hans Castorp – dannelse eller desorientering?

Hans Castorp forandrer sig i løbet af romanen – men ikke som en klassisk dannelseshelt. Han påvirkes af de forskellige figurer og ideer, han møder, men overtager aldrig nogen af dem fuldstændigt. Han bliver hverken rationalist, mystiker eller livsnyder. I stedet opnår han en stoisk erkendelse af menneskets begrænsning og værdighed. Romanens slutning – i skyttegravene under Første Verdenskrig – lader læseren stå tilbage med spørgsmålet: Har Castorp lært noget, eller har han blot været vidne til Europas opløsning?

Thomas Mann 1875-1955

Spiritistseancen – mellem ironi og eksistentiel dybde

En af de mere overraskende scener i 'Troldfjeldet' er den spiritistiske seance, hvor en gruppe af sanatoriets beboere – herunder Hans Castorp – forsøger at fremkalde ånder via et bordseance. Scenen starter med en vis humor: deltagerne fremstår lidt latterlige, og selve ritualet parodierer tidens borgerlige modefænomen omkring spiritisme. Thomas Mann gør det tydeligt, at han ikke selv tror på spiritismens overnaturlige påstande.

Men Manns behandling af seancen er ikke blot satirisk. I det øjeblik, bordet 'reagerer', og Castorp oplever en uforklarlig følelse af nærvær – måske af et dødt væsen, måske en projektion – ændrer tonen sig. Her opstår et øjebliks eksistentiel dybde. Det er ikke spiritismen i sig selv, der er vigtig, men længslen bag ritualet: ønsket om kontakt, om mening, om ikke at være alene i tabets mørke. Døden er allestedsnærværende i romanen, og seancen bliver et moderne, sekulariseret ritual for at håndtere dette nærvær.

Dermed illustrerer Thomas Mann en af sine mest karakteristiske virkemidler: ambivalens. Han latterliggør, men afviser ikke; han afdækker det falske, men rummer det menneskelige. Spiritistseancen er et billede på det moderne menneskes forsøg på at begribe døden – ikke gennem religion, ikke gennem videnskab, men gennem en slags følelsesmæssig konstruktion. Den afsløres som illusorisk, men ikke som meningsløs. For selv i bedraget findes længslen, og længslen er ægte.

Afsluttende refleksion

'Troldfjeldet' er ikke en roman, man læser hurtigt. Den kræver langsomhed, eftertanke og tålmodighed. Men for den, der giver sig tid, åbner den for en kompleks og bevægende skildring af det moderne menneskes konflikter og håb. Naturvidenskab, erotik, ideologi og livsfilosofi vikles ind i hinanden og udgør et dybt relevant spejl for vores egen tid. En roman for dem, der ikke blot ønsker en historie – men en verden.

Katia Mann og Davos

Thomas Manns kone, Katia Mann, blev i 1912 indlagt på det berømte Waldsanatorium i Davos, Schweiz, med mistanke om tuberkulose. Hun opholdt sig der i flere måneder, og Thomas Mann besøgte hende regelmæssigt. Det var under disse besøg, at Mann blev dybt fascineret af det særlige miljø i højfjeldssanatoriet – en fascination, der blev spiren til romanen 'Troldfjeldet'.

Oprindeligt havde Mann forestillet sig et kort, ironisk værk om sygdom og isolation, men arbejdet med romanen kom til at strække sig over mere end ti år. Indtrykkene fra Davos, og ikke mindst de samtaler, han førte med læger og patienter, blev til grundstof i hans idéunivers. Dermed var Katia Manns sygdom ikke blot en personlig krise, men også den direkte anledning til et af det 20. århundredes store litterære værker.

Katia Mann 7 år før opholdet på  Waldsanatorium i Davos

Troldfjeldet i Davos – levende arv og litterære arrangementer

Davos, hvor Thomas Manns kone Katia i 1912 blev indlagt på Waldsanatoriet, er ikke blot inspirationens geografiske baggrund for romanen – byen og området omkring sanatoriet spiller fortsat en rolle i formidlingen af romanens arv. Der afholdes regelmæssigt foredrag, rundvisninger og kulturelle arrangementer med afsæt i 'Troldfjeldet', især i forbindelse med jubilæer, men også som en fast del af Davos’ kulturliv.

I 2024 – i anledning af romanens 100-års jubilæum – blev der afholdt en række særarrangementer med støtte fra ETH Zürich og Thomas Mann-arkiverne. Disse inkluderede foredrag, oplæsninger, debatter og videopræsentationer, hvor romanens filosofiske og medicinhistoriske lag blev foldet ud for publikum. Også i 2025 fortsætter fejringen med et særligt 'Kulturår' i Davos, hvor man markerer Thomas Manns 150-års fødselsdag med læsninger, kostumebal, VR-oplevelser og guidede ture gennem det gamle sanatorieområde.

Derudover tilbyder Davos året rundt faste guidede litterære vandringer under titlen 'On the Trail of The Magic Mountain'. Disse ruter bringer besøgende gennem ti udvalgte steder forbundet med Manns ophold og romanens fiktive verden. Et andet tilbagevendende element er kombinerede kultur- og foredragsaftener, hvor man med udgangspunkt i sanatoriets arkitektur, lægevidenskabens historie og Manns tekster kan få en oplevelse, der forener det fysiske sted med det litterære univers.

Davos er således ikke blot romanens fødested, men også et aktivt og levende mødested for læsere, forskere og kulturrejsende, der ønsker at komme nærmere værkets atmosfære og betydning.

I dag er der guidede turer i landskabet omkring sanatoriet hvor romanen forgård