Agnes Smedley – Kun en Kvinde

Kun en Kvinde er en bemærkelsesværdig og stærkt selvbiografisk roman, der rummer erfaringer, som de færreste mennesker har oplevet – og som endnu færre tør fantasere om. Bogen blev skrevet i Danmark, hvor den amerikanske journalist og forfatter Agnes Smedley i en periode boede hos den danske forfatterinde Karin Michaëlis på Thurø. Det var i et frirum blandt skandinaviske intellektuelle og flygtninge fra fascismen, at Smedley fandt ro til at nedskrive sit livs historie – en historie, der spænder fra ekstrem fattigdom til international politisk kamp.

Agnes Smedleys barndom og ungdom i det amerikanske midtvesten var præget af ubeskrivelig armod, vold og undertrykkelse. Som barn blev hun ydmyget og marginaliseret af sine omgivelser, men i stedet for at gå til grunde blev hun en ukuelig forkæmper for undertrykte menneskers rettigheder. Hun engagerede sig i kvindebevægelsen, i den indiske uafhængighedskamp og senere i Kinas revolution.

Romanens skildringer af Smedleys afhøringer og fængselsophold i USA – på baggrund af hendes politiske engagement – er rystende og uden nåde. Her blotlægges et magtapparat, der uden tøven knuser individer, der træder uden for samfundets normer. Samtidig beskriver hun med stor ærlighed sine personlige relationer, herunder ægteskabet med en indisk frihedskæmper og det tragiske overgreb, hun oplever fra en anden fremtrædende indisk politiker – en mand, der åbent foragter kvinder og betragter dem som underlegne.

Smedleys prosa er både nøgtern og poetisk. Hun skriver med en stemme, der nægter at tie, og med en lidenskab, der gør Kun en Kvinde til et af det 20. århundredes vigtigste vidnesbyrd om kvinders, arbejderes og koloniseredes vilkår. Det er en bog om modstand, identitet og solidaritet – og en skarp anklage mod både patriarkatet og imperialismen.

I dag fremstår Kun en Kvinde som et banebrydende værk, der langt forud for 1960'ernes og 70'ernes kvindebevægelse satte ord på sammenhængen mellem køn, klasse og kolonialisme. Bogen bliver ofte læst som en proto-intersektionel tekst, hvor Smedley forbinder egne erfaringer som fattig, hvid arbejderkvinde i USA med undertrykkelsen af kvinder i det globale syd.

Trods sin kraft og aktualitet er Daughter of Earth længe blevet overset i den vestlige feministiske kanon – måske fordi Smedley befandt sig politisk langt til venstre, og fordi hendes blik rettede sig mod Asien og ikke Europa. I dag er der dog stigende interesse for hendes værk i akademiske kredse, særligt inden for postkolonial feminisme og global historie.

Smedley har længe været en kontroversiel figur, fordi hun havde tætte forbindelser til kommunistiske bevægelser og især til den kinesiske revolution. Dette farvede længe læsningen af hendes værker. I dag forsøger mange forskere at læse hendes bog uden koldkrigsbriller og i stedet se hendes radikalisme som en konsekvens af de erfaringer, hun skildrer – ikke som en ideologisk automatik.

Bogen bliver i stigende grad også læst som et historisk dokument: en selvbiografisk roman, der åbner for en rå og usentimental skildring af arbejderklassens liv i USA i begyndelsen af 1900-tallet. Det gør den værdifuld både som litteratur og som social- og kønshistorie.

I en tid med voksende opmærksomhed på seksuelle overgreb, økonomisk ulighed, racisme og kolonial arv, er Kun en Kvinde smerteligt aktuel. Smedley beskriver ikke kun egne traumer, men gør dem politiske. Det giver bogen en sjælden dybde og styrke, som moderne læsere kan spejle sig i.