Broen i junglen af B. Traven

”Broen i junglen” (original title ”Die Brücke im Dschungel”, 1929) er en lavmælt, næsten meditativ roman, der foregår i en indiansk landsby i Chiapas, det sydlige Mexico. Historien tager sin begyndelse med en tragisk hændelse – en dreng forsvinder og menes at være druknet under en bro – og vi følger derefter landsbyens sorgbearbejdelse og kollektive indsats for at genfinde ham.

I modsætning til B. Travens mere politisk dramatiske romaner, som fx ”Dødsskipet” eller” De Hængtes Revolution”, er denne roman stille og varm i tonen. Den beskriver med stor indlevelse det lokale samfunds solidaritet, nærhed til naturen og ikke mindst respekt for dødens plads i livets kredsløb.

Traven hverken romantiserer eller eksotiserer de oprindelige folk. Tværtimod viser han deres kultur som noget almindeligt og dybt menneskeligt, men samtidig anderledes end det kapitalistiske verdenssyn. Der er ingen helt, ingen moralsk dom – kun livet, døden og fællesskabet.

En stærk litterær gestus af respekt og anerkendelse, skrevet uden forstillelse.

Hvem var B. Traven?

B. Traven er en af det 20. århundredes store litterære gåder. Hans identitet blev aldrig officielt bekræftet, men den mest accepterede teori er, at han var Ret Marut, en tysk anarkist, der flygtede til Mexico efter deltagelse i den bayerske rådsrepublik i 1919.

Han skrev sine bøger først på tysk, ofte under dække og med mange lag af pseudonymer og mellemmænd. Traven undgik offentlighed, nægtede interviews og levede isoleret i Mexico. Selv hans fotografier er få og usikre.

Traven og de oprindelige folks bevægelser

Selvom Traven ikke selv var fra et oprindelig folk, var hans solidaritet med Mexicos oprindelige befolkninger tydelig og konsekvent:
- Hans bøger – særligt Jungle-serien – skildrer indfødte som handlekraftige, intelligente og kulturelt rige mennesker.
- Han beskrev med stor præcision og respekt deres levevis, arbejdsvilkår og forhold til myndighederne.
- Han anvendte aldrig navne eller etiketter, som kunne eksotisere – fx kaldte han dem blot “mennesker” eller “landsbyboere”.

Der findes ikke mange dokumenterede udsagn fra indianske græsrodsbevægelser om Traven, men hans romaner har været læst og brugt i venstreorienterede og anti-koloniale kredse i Mexico, og nogle zapatistiske grupper (særligt EZLN) har henvist til Traven som en forløber for kampen mod udnyttelse og for oprindelige folks værdighed.

Konklusion

”Broen i junglen” er ikke en politisk pamflet, men en litterær handling: en stille og dyb anerkendelse af det liv, som findes på kanten af den moderne verden – men som bærer sin egen mening og værdighed. Traven forblev en gåde, men han skrev med et klart etisk kompas – og hans stemme lever videre i de landsbyer og skove, han gav værdighed i ord.

Litterær pendant: Steinbecks Perlen

En oplagt pendant til ”Broen i junglen” er John Steinbecks roman ”Perlen” (1945). Også her møder vi et samfund i udkanten af den moderne verden – en kystlandsby i Latinamerika, hvor livet leves i enkelhed og med en stærk forbindelse til natur og tradition. Ligesom hos Traven er hovedpersonerne hverken helte eller ofre, men mennesker, der konfronteres med sorg, håb og uretfærdighed uden at miste deres værdighed.

Både Steinbeck og Traven undgår at romantisere eller eksotisere deres miljøer. I stedet skriver de med ro, rytme og nærvær – som et litterært vidnesbyrd om livsformer, der ikke må overses. Ingen af dem var selv oprindelige folk, men deres respektfulde tilgang og evne til at skildre den menneskelige kerne i en lokal kontekst gør deres værker beslægtede.

”Broen i junglen” og ”Perlen” viser begge, hvordan litteraturen kan give stemme til det stille liv, der ofte forbliver uhørt – men som rummer erfaring, tragedie og menneskelig værdighed.