En Picnic i Vejkanten – en dystopisk rejse ind i det ukendte

En Picnic i Vejkanten (Пикник на обочине, 1972) af brødrene Arkadij og Boris Strugatskij er en af de mest originale og tankevækkende science fiction-romaner fra det 20. århundrede. Romanen skildrer, hvad der sker, når Jorden besøges af væsener fra det ydre rum – ikke for at kolonisere eller kommunikere, men blot i en flygtig, uinteresseret gestus. De rejser igen uden at efterlade så meget som en hilsen. Kun seks uforklarlige og farlige områder – Zoner – står tilbage, fulde af mystiske genstande og fænomener, som ingen forstår, og som ikke følger nogen jordisk logik.

Romanens hovedperson, Redrick "Red" Schuhart, er en stalker – en ulovlig opdagelsesrejsende, som trodser forbuddene og sniger sig ind i Zonen for at hente artefakter ud og sælge dem. Men Red er ikke en eventyrhelt. Han er tekniker, kontrabandehandler, overlever – og far. Hans datter, Monkey, er født med fysiske og mentale mutationer, som formentlig skyldes Reds gentagne ophold i Zonen. Hun er både et menneske og et symbol på den uforståelige kraft, Zonen repræsenterer. I romanens bevægende slutning tager Red hende med dybt ind i Zonen – i håb om at nå frem til det såkaldte Ønske-opfyldende Rum, hvor drømme – måske – kan blive til virkelighed.

Romanen blander hårdkogt realisme med metafysisk spekulation. Hvad gør det ved mennesket at stå over for noget, det aldrig kan forstå? Er teknologien en gave eller en forbandelse? Og hvad koster det, når man forsøger at udnytte noget, der overskrider al menneskelig erfaring?

Et kuriøst sprogligt spor knytter romanens univers til britisk litteratur: Ordet stalker stammer via russisk oversættelse og forvanskning fra Rudyard Kiplings Stalky & Co (1899), der i russisk udtale blev til Stullker – og derfra udviklede sig til stalker, som betegnelse for den, der bevæger sig snigende og grænseoverskridende gennem Zonen. (Se efterordet i Roadside Picnic, Chicago Review Press 2012, s. 196–197).

Arkadij og Boris Strugatskij

Tarkovskijs film Stalker (1979) er blevet verdensberømt og er inspireret af romanens univers, men den fortæller en anden historie. Hvor filmen er en langsom, filosofisk meditation over tro, håb og mening, er romanen på sin egen måde både mere konkret og mere brutal. Den giver et barskt billede af en fremtid, hvor mennesket ikke længere er centrum – og hvor konsekvenserne af det ukendte rammer dybt ind i det personlige og familiære.

Tarkovskijs film Stalker (1979)

Litteraturhenvisninger

Strugatsky, Arkady & Boris. ”En Picnic i Vejkanten”. Først udgivet i 1972. Flere senere udgaver findes, herunder engelsk oversættelse: ”Roadside Picnic”, Chicago Review Press, 2012.

Tarkovskij, Andrej. ”Stalker” (film). USSR, 1979.

Kipling, Rudyard. ”Stalky & Co.” London: Macmillan, 1899.

Efterord af Boris Strugatsky i ”Roadside Picnic”, Chicago Review Press, 2012, s. 196–197.

Yvonne Howell, “The Strugatsky Brothers and the Ideology of Soviet Science Fiction”, ”Slavic Review”, Vol. 57, No. 1 (Spring 1998), pp. 100–124.

Darko Suvin. ”Metamorphoses of Science Fiction: On the Poetics and History of a Literary Genre”. Yale University Press, 1979.

En picnic i vejkanten af Boris & Strugatskij Arkadij – Kosmos 144 sider