Anna Karenina: Teknologi, moral og romantikkens is

I.E. Repin: Forfatteren L.N. Tolstoj pløjer en fattig enkes mark 1887. Pap, olie. Tretjakovgalleriet

Indledning

Lev Tolstojs Anna Karenina (1877) er med rette blevet kaldt en af verdenslitteraturens store moralske romaner.
Samtidig reduceres værket ofte til en dramatisk fortælling om utroskab og jalousi.
Denne analyse vil rette opmærksomheden mod nogle af de aspekter, der ofte står i skyggen:
toget som billede på modernitetens destruktive kræfter, Karenin som tragisk og moralsk kompleks figur,
høstarbejdet som romanens etiske klimaks og romantikken på skøjtebanen, hvor den forelskelse,
der kunne være uskyldig, allerede bærer undergangen i sig.

Handling og komposition

Romanen følger to hovedforløb: Anna Kareninas kærlighedshistorie med officeren Vronskij og
Levin og Kittys mere jordbundne historie. Tolstoj benytter en polyfon teknik,
hvor personernes bevidsthed får egne stemmer og motiver. Det giver værket en rigdom,
som overskrider moraliserende skemaer.

Toget og Tolstojs kritik af moderniteten

Toget er et centralt symbol i romanen. Allerede ved Annas første møde med Vronskij på stationen
dør en jernbanearbejder under et tog – et dystert varsel.
Toget er billedet på industrialiseringen og moderniteten, som Tolstoj betragtede med skepsis.
Det repræsenterer fremmedgørelse og de kræfter, der trækker mennesket væk fra natur og åndelighed.
Anna ender med at kaste sig under toget; hendes personlige tragedie bliver samtidig et billede på
et samfund i opbrud, opslugt af teknologisk og moralsk acceleration.

Karenin – en ofte overset figur

Aleksei Aleksandrovitsj Karenin fremstilles ofte som et koldt embedsmandsbillede,
men Tolstoj tegner ham mere nuanceret. Da Anna ligger syg efter fødslen, træder Karenin frem som
et kærligt og overbærende menneske. Han tilgiver både Anna og Vronskij i en scene præget af kristen nåde.
Hans moralske styrke og pligtfølelse gør ham til en tragisk skikkelse – fanget mellem samvittighed,
kærlighed og social konvention.

Landet og høstarbejdet – romanens etiske klimaks

Et af romanens højdepunkter er skildringen af høstarbejdet på Levins gods.
Her finder Levin en ro og mening, som byens selskabsliv ikke kan give ham.
Arbejdet i marken skaber fællesskab og næsten religiøs forløsning.
Tolstoj bruger landet som et moralsk landskab, hvor arbejdet med jorden forankrer mennesket
i en større sammenhæng.

Høstarbejdere af   Grigory Grigorievich  Myasoedov

Romantikken og skøjteløbets tvetydighed

Scenen på skøjtebanen er et klassisk romantisk tableau: sne, ungdom, latter og spænding.
Men isen bliver også billede på forholdets fare og skrøbelighed.
Vronskijs betagelse er koldere, næsten beregnende, mens Anna – allerede socialt udstødt –
har ingen steder at tage hen. Hendes skrøbelige dans på isen spejler den glidning mod undergang,
som venter hende.

Anna Karenina i film, teater og musik

Romanen har levet videre i utallige kunstformer. Allerede i stumfilmens tid blev den adapteret i Rusland,
og i 1935 kom Hollywoods berømte version med Greta Garbo. Siden har instruktører som Joe Wright (2012)
lavet teatralske og visuelt komplekse versioner.
På teatret er Anna Karenina spillet i både naturalistiske og minimalistiske opsætninger,
og operaer af bl.a. David Carlson og Iain Hamilton har givet værket musikalsk form.
Rodion Shchedrin skabte i 1971 en ballet for sin hustru Maya Plisetskaya, og orkestersuiter
uddraget af balletten spilles stadig som koncertmusik.
Der findes også moderne symfoniske digte, der tematiserer Annas tragedie og romanens følelsesstorme.
Alt sammen vidner det om værkets fortsatte kunstneriske frugtbarhed.

Afslutning

Anna Karenina er mere end en fortælling om utroskab. Den udforsker modernitetens dilemmaer,
menneskelig moral og længslen efter mening.
Karenins værdighed, togets destruktive kraft, høstens harmoni, skøjtebanens truende romantik
og værkets rige efterliv i film, teater og musik viser, hvorfor Tolstojs roman stadig taler til os i dag.
Obiralovka station som den ser ud i dag. 

Her var det romanfiguren Anna Karenina gjorde selvmord

Litteratur

Tolstoj, Lev: Anna Karenina.
Nabokov, Vladimir: Lectures on Russian Literature.
Eikhenbaum, Boris: Tolstoy in the Seventies.
Shklovsky, Viktor: Theory of Prose.