Hella S. Haasse: ”Herren af tehusene” – En postkolonial læsning

På hollandsk: “Heren van de thee” (af Hella S. Haasse, udgivet 1992)

På Engelsk : “The Tea Lords” (oversat til engelsk af Ina Rilke, udgivet 2010)

Romanen ”Herren af tehusene” af Hella S. Haasse (originaltitel: ”Heren van de thee”, 1992) udspiller sig i kolonitidens Java i perioden 1870–1918 og følger den unge hollandske ingeniør Rudolf Kerkhoven, som udstationeres i det hollandske kolonirige for at drive en teplantage. Romanen er baseret på historiske kilder og breve fra den virkelige Rudolf Kerkhoven, og den kombinerer fiktion med dokumentarisk tyngde.

 Forfatterens baggrund

Hella S. Haasse (1918–2011) blev født i Batavia (nu Jakarta) i den hollandske koloni og tilhørte en generation, som voksede op i kolonien og siden "repatrieredes" til Holland. Hendes roman afspejler denne dobbelte erfaring og en grundlæggende fremmedgørelse – både i forhold til kolonien og moderlandet.

Postkoloniale tematikker

1. Identitet, nostalgi og fremmedgørelse
Romanen udforsker følelsen af splittelse: Plantageejerne er fysisk og økonomisk forankret i Java, men deres kulturelle identitet er hollandsk. Dette skaber en latent konflikt og en følelse af ikke helt at høre til nogen steder. Hjemmet er altid et andet sted, men samtidig er det aktuelle liv formende og dybt virkeligt.

2. Kulturel blanding og sproglig kompleksitet
Haasse skildrer det koloniale hverdagsliv med sans for sproglig og kulturel kompleksitet. Hollænderne benytter ofte lokale ord og vendinger, og der opstår en form for hybridkultur, som både er præget af dominans og af gensidig påvirkning. Dette giver mulighed for en læsning med Homi Bhabhas begreb om "hybridity" og kulturel ambivalens.

3. Kritik af koloniale magtstrukturer
Selv om romanen er skrevet fra et koloniholdersynspunkt, problematiserer den magtrelationerne mellem hollandske ejere og indonesiske arbejdere. Hierarkierne, kontrolmekanismerne og ulighederne bliver tydelige. Der er ikke tale om en direkte fordømmelse, men om en stilfærdig og insisterende afdækning.

4. Kolonihistorie set indefra
Romanen giver et blik på kolonialismen indefra – fra et menneske, der ikke er kolonialist af ideologi, men af fødsel og praksis. Dette gør ”Herren af tehusene” særlig velegnet til at undersøge, hvordan kolonisystemet ikke blot var en struktur, men også en livsform med indre spændinger og moralske dilemmaer.

 Sammenligning med ”Pigen Ling” af Pierre Boulle
Hvor ”Pigen Ling” lægger vægt på eksotisme, mystik og åndelighed i mødet mellem vest og øst, fokuserer ”Herren af tehusene” på sociale og økonomiske aspekter af kolonialt liv. Begge værker kan læses som repræsentationer af europæisk fantasi og erfaring i Østen, men Haasses værk giver et mere realistisk og kritisk billede af kolonialismens hverdag og strukturer.

Konklusion
”Herren af tehusene” er et vigtigt værk i den hollandske postkoloniale litteratur. Romanens styrke ligger i dens nuancerede og dobbelttydige skildring af kolonien som både hjem og fremmed land. Den egner sig særdeles godt til postkolonial analyse og kan med fordel læses sammen med værker som ”Pigen Ling” for at belyse forskelle i tilgang, tematik og perspektiv.

Hella S. Haasse 1918-2011