"Pigen Ling" af Pierre Boulle – En postkolonial læsning

Pierre Boulles roman ”Pigen Ling” (originaltitel: ”Les voies du salut”, 1958) er et overset, men fascinerende værk i forfatterskabet, som fortjener at blive læst med et postkolonialt blik. På overfladen er det en fortælling om mystik, frelse og kærlighed i det fjerne Østen. Men under overfladen udspiller sig en dyb og ofte problematisk dialog mellem østlige og vestlige verdensbilleder.

Romanen skildrer en europæisk mandlig hovedpersons møde med den unge kvinde Ling og hendes spirituelle verden, hvor vestlige forestillinger om fornuft, frelse og identitet støder sammen med østlige praksisser. Titlen ”Les voies du salut” – frelsens veje – peger direkte på denne kulturelle og religiøse konfrontation: Hvem definerer frelsen? Og for hvem?

I et postkolonialt perspektiv afsløres romanens orientalistiske strukturer: fascinationen af det fremmede, fremstillingen af Østen som en scene for åndelig opvågning og det underliggende begær efter dominans og forståelse. Samtidig kan romanen læses som en ambivalent tekst, hvor Ling ikke kun er offer for vestlige forestillinger, men også handler og taler med autoritet – dog i et narrativt univers skabt af en vestlig mand.

Pierre Boulle kendte Østen ved selvsyn. Han arbejdede som plantageingeniør i Britisk Malaya og Fransk Indokina før Anden Verdenskrig og blev senere britisk agent i regionen under krigen. Hans erfaringer – både med sprog, religion og koloniale strukturer – gennemsyrer forfatterskabet og giver romanen en kompleksitet, som rækker ud over det eksotiske.

Set i dette lys er ”Pigen Ling” en roman, der ikke blot handler om frelse, men også om kulturel appropriation, identitetskamp og magt. Den rummer et værdifuldt bidrag til forståelsen af europæisk litteratur i det 20. århundrede og de billeder af Østen, som stadig præger vores forestillingsverden.

Et værk, der bør læses med både kritisk og åben sans.

Pierre Boulle 1912-1994