Vladimir K. Arsenjev (1872–1930)

Amur-landets etnograf

I år 1900 rejste den unge officer Vladimir Arsenjev fra Sankt Petersborg til Vladivostok som led i sin tjeneste i den kejserlige russiske hær. Han kom til at tilbringe 30 år af sit liv i det fjernøstlige Rusland. I denne periode ledede han 12 store ekspeditioner gennem tusindvis af kilometer ukendt tajga i Primorsky og Khabarovsk territorierne. Hans arbejde blev banebrydende for vores viden om regionens geografi, flora, fauna og befolkninger.

Arsenjev var den første, der detaljeret beskrev Sichote-Alin-bjergkæden, et område præget af lavstammede, gamle skove. Bjergene når sjældent over 1.800 meters højde og er dækket af lærk, andre nåletræer og egetræer. Dyrelivet er rigt og varieret: her lever både tajgaens klassiske dyr som brun bjørn, ulv, los og zobel – og arter fra sydligere egne som sort bjørn, leopard og tiger. Arsenjev kortlagde floder og bifloder, målte deres længde, dybde og strømforhold, og navngav bjergpas, toppe og andre geografiske lokaliteter – ofte med lokale kinesiske eller udege-navne.

Hans fascination af naturen førte til optegnelser af biogeografiske grænser for mange plante- og dyrearter. Som passioneret etnograf indsamlede han værdifulde oplysninger om områdets oprindelige folk, deres religioner og shamanistiske praksisser. Han bidrog også til arkæologien med fund, der i dag findes på regionale museer.

Arsenjev udgav omkring 60 artikler, 20 bøger og en række pjecer. Hans værker er oversat til bl.a. tysk, engelsk, japansk – og dansk. Blandt hans mest kendte udgivelser er en trilogi baseret på ekspeditioner mellem 1906 og 1910. I “Omkring Ussuri” beskrives en rejse gennem den sydlige del af Sichote-Alin og videre til Ternei-bugten og Ussuri-deltaet. Den anden bog, “Dersu Uzala” (Jægeren fra den sibiriske urskov), følger ekspeditionens færd mod nord og vest. Den tredje, “I Sichote-Alin-bjergene”, beskriver rejsen fra Khabarovsk til Sovetskaya Gavan på Stillehavskysten.

Et særligt venskab opstod mellem Arsenjev og hans guide Dersu Uzala, en ældre nanaj, som han lærte dyb respekt for naturen af. Dersu viste ham, hvordan mennesket kan leve i harmoni med naturen – og hvordan naturen lever i mennesket. De værdier forblev centrale for Arsenjev resten af hans liv.

Som ung blev Dersu overfaldet af en sibirisk tiger og var døden nær, da han endelig blev fundet. Han både frygtede og ærede tigeren, som han betragtede som tajgaens sjæl. Hos nanajerne og udegerne kaldes tigeren *amba* – og anses for beskytter af den værdifulde ginsengrod. Derfor kunne Dersu aldrig drømme om at dræbe en tiger, medmindre den truede mennesker.

Fra venstre Arsenjev og Dersu Uzala.

I dag kan man se de to venner på et monument i   Vladivostok

Mange af Arsenjevs iagttagelser er i dag mere aktuelle end nogensinde. Han advarede tidligt mod den uregulerede skovhugst og økonomiske udnyttelse af regionen. Han var også dybt bekymret for urfolkenes fremtid, som blev fortrængt og decimeret af koloniseringen. Han opfordrede regeringen til at iværksætte et program til beskyttelse af urfolk og deres kultur – samt til bevarelse af den videnskabelige og historiske arv. Desværre er denne plan aldrig blevet realiseret, og mange tidligere beboede områder står i dag tomme.

Amur tigeren som totemdyr for den oprindelige befolkning

Amur tigeren er i dag et udryddelses truede dyr

Arsenjev-familiens hjem i Vladivostok er i dag museum. Her udstilles bl.a. hans kompas, pibe, møbler og personlige ejendele. Et andet museum i byens centrum – Arsenjev Museet – rummer samlinger inden for naturhistorie, antropologi og historie.

“Området hører til et af verdens mest enestående naturområder. Kombinationen af istidshistorie, klima og topografi har skabt en af de rigeste og mest usædvanlige tempererede skove i verden. Subtropiske arter som tiger og Himalaya-bjørn deler levested med klassiske tajga-arter som brun bjørn og rensdyr. Sichote-Alin er desuden vigtig for overlevelsen af truede arter som skalleslugeren, amurtigeren og Blakistons fiskeugle – en art, hvor der i dag kun findes under 1.000 individer på verdensplan.”