Irokesernes, Forfatning og Kamp – En personlig og historisk refleksion

Under Oka-krisen i 1990 fungerede jeg som europæisk koordinator for oplysning og støtte til Mohawk-krigernes samfund. Sammen med en anden NGO-aktivist i Holland etablerede vi kontaktlinjer og internationale informationskanaler, der holdt os tæt forbundet med begivenhederne. Hver nat omkring midnat dansk tid ringede jeg til kontaktpersoner i Canada og førte direkte samtaler med de indesluttede krigere. Det var en intens og bevægende tid, som har formet mit syn på Haudenosaunee-folkets politiske historie og relation til den amerikanske stat.

Waneek Horn-Miller holder fast i sin 4-årige søster, mens kaos bryder ud. Den 78 dage lange belejring, husket som Oka-krisen, sluttede med, at hæren rykkede ind for at fordrive Mohawk-folket den 26. september 1990. Waneek Horn-Miller var blevet stukket i brystet med soldatens bajonet kun en centimeter fra hjertet.

Iroquois og den amerikanske forfatning

Iroquois-konføderationens politiske struktur har længe været genstand for debat i relation til den amerikanske forfatnings udformning. Selvom USA aldrig har officielt anerkendt Iroquois-systemet som en direkte model, er der stærke indikationer på intellektuel påvirkning. Benjamin Franklin og George Washington studerede og beundrede de politiske mekanismer i Haudenosaunee-konføderationen, og idéen om uafhængige stater, der danner fælles front udadtil, genfindes i USA’s føderale struktur. Resolution H.Con.Res.331 (1988) anerkender, at Iroquois-konføderationen påvirkede udviklingen af de demokratiske principper i den amerikanske forfatning, men symbolikken – såsom ørnen med bundtet af 13 pile – er ikke nævnt eksplicit heri.

Iroquois’ egen symbolik, især den med de sammenbundne pile, er dog velkendt fra Hiawatha-legenden, hvor fem nationer forenes under en fælles fred. Budskabet er klart: én pil kan knækkes, men et bundt kan ikke. Denne metafor blev senere afspejlet i USA’s store segl, hvor ørnen holder 13 sammenbundne pile – en symbolik, der ifølge mange stammer direkte fra Haudenosaunee-traditionen.

Frihedskrig og splittelse

Under den amerikanske uafhængighedskrig blev Iroquois-konføderationen splittet. Mohawk, Seneca, Onondaga og Cayuga støttede briterne, mens Oneida og Tuscarora valgte at støtte kolonisterne. Dette førte til tragiske konfrontationer, såsom slaget ved Oriskany, hvor Iroquois kæmpede mod hinanden. USA’s svar på den britisk-allierede del af konføderationen var brutal: George Washington beordrede Sullivan-ekspeditionen (1779), som systematisk ødelagde Iroquois-landsbyer og vinterforråd.

Konsekvenserne var vidtrækkende. Ikke engang de nationer, der havde støttet amerikanerne, blev belønnet – deres landområder blev også konfiskeret eller presset væk. Dette svigt etablerede en varig mistillid mellem Haudenosaunee og den amerikanske stat, som fortsat mærkes i dag.

Langtidseffekter og nutidig politik

Efter krigen blev Iroquois delt mellem to jurisdiktioner: nogle nationer forblev i det amerikanske territorium, mens andre migrerede til Canada. I dag eksisterer denne deling fortsat – juridisk, politisk og kulturelt. Det skaber spændinger i spørgsmål om pas, statsborgerskab og landrettigheder. Mohawk-nationen har eksempelvis udstedt egne Haudenosaunee-pas og nægter at lade sig definere af hverken den canadiske eller amerikanske stat.

USA’s føderale politik har ofte negligeret forskellene mellem de oprindelige folks interne positioner. Oneida-folket, som var allieret med USA, har i nyere tid kæmpet for landrettigheder i New York uden at få politisk gehør – en forlængelse af det oprindelige svigt efter revolutionen.

Oka-krisen og historisk bevidsthed

Oka-krisen i 1990 blev et symbolsk opgør med århundreders kolonialt pres. Mohawk-krigernes barrikader i Kanehsatake og Kahnawake markerede et vendepunkt, hvor international solidaritet spillede en rolle. For mig var det mere end et politisk projekt – det var en levende forbindelse til det mod og den visdom, som Haudenosaunee-folkene har vist gennem generationer. Det, de kæmpede for dengang, var ikke kun et stykke skov, men retten til at eksistere på egne præmisser.

Afsluttende bemærkninger

Iroquois-folkets bidrag til demokratisk filosofi, deres splittelse under frihedskrigen og deres vedvarende kamp for selvbestemmelse udgør en central – men ofte overset – del af Nordamerikas historie. De er ikke kun en historisk reference, men levende fællesskaber med dybe rødder og en moderne kamp for suverænitet. Oka-krisen var et ekko af tidligere kampe – og for mange af os en påmindelse om nødvendigheden af at stå sammen i modstand og i håb.

Væsentlige Monografier om Iroquois-folket

Denne oversigt samler de mest betydningsfulde monografier om iroquois-folket (Haudenosaunee) i kronologisk rækkefølge. Den dækker både klassiske værker og nyere tværfaglige eller revisionistiske bidrag.

Uddybende noter:

- The League of the Ho-dé-no-sau-nee, or Iroquois (1851 (rev. 1904)): Grundværk baseret på samarbejde med Seneca-leder Ely S. Parker. Evolutionistisk præg.

- The Constitution of the Five Nations (1916): Mundtlige traditioner. Parker var selv Seneca og kombinerede insiderperspektiv og metode.

- The Great Law and the Longhouse (1998): Omfattende analyse af ceremoniel og politisk tænkning i Haudenosaunee-samfund.

- Native North American Spirituality of the Eastern Woodlands (1979): Sammenlignende studie med bredt anvendelsesområde i religionsvidenskab.

- A Sign in the Sky: Dating the League of the Haudenosaunee (1997): Daterer grundlæggelsen til år 1142 ud fra mundtlig tradition og astronomi.

- Origins of the Iroquois League (2019): Nyere monografi med fokus på piber, grave og longhouse-metafor.

- Mohawk Interruptus: Political Life Across the Borders of Settler States (2014): Analyserer Mohawk-refusals og statsmodstand gennem identitetspolitik.

- The Texture of Contact (2009): Undersøger sameksistens og konflikt i grænseregioner mellem Iroquois og europæiske bosættere.

Kritisk og Dekolonial Teori om Iroquois og Oprindelige Folk

Denne liste præsenterer vigtige værker inden for kritisk teori og dekoloniale studier, med særlig relevans for Iroquois (Haudenosaunee) og andre oprindelige samfund i Nordamerika. Værkerne spænder fra antropologi og politisk teori til aktivistisk forskning og modstandsstrategier.

• Mohawk Interruptus: Political Life Across the Borders of Settler States (Audra Simpson, 2014): Dekolonialt hovedværk, som introducerer begrebet 'refusal' – en nægtelse af anerkendelse fra kolonistaten. Fokuserer på Mohawk-suverænitet, grænser og identitet.

• Red Skin, White Masks: Rejecting the Colonial Politics of Recognition (Glen Sean Coulthard, 2014): Marxistisk og Fanon-inspireret kritik af Canadas anerkendelsespolitik. Afviser forsoning som reel afkolonisering.

• The White Possessive: Property, Power, and Indigenous Sovereignty (Aileen Moreton-Robinson, 2015): Postkolonial analyse af ejendom og hvidhed som magtstruktur. Ikke om Iroquois specifikt, men grundlæggende for forståelse af kolonial magt.

• Decolonizing Methodologies: Research and Indigenous Peoples (Linda Tuhiwai Smith, 1999 / 2012): Et hovedværk om dekolonisering af viden og forskning. Kritisk over for vestlig akademisk dominans – globalt anvendeligt også i Nordamerika.

• Our History is the Future (Nick Estes, 2019): Lakota-perspektiv på kolonialisme, modstand og Standing Rock-protesterne. Sammenkæder historisk modstand med nutidig aktivisme.

• As We Have Always Done: Indigenous Freedom through Radical Resistance (Leanne Betasamosake Simpson, 2017): Filosofisk-poetisk tilgang til oprindelig frihed og aktivisme. Oprør gennem relationer og genopbygning snarere end modstand alene.

• The Transit of Empire: Indigenous Critiques of Colonialism (Jodi Byrd, 2011): Analyserer hvordan imperialisme og kolonialisme er kodet ind i amerikansk statsdannelse. Væsentlig for kritik af 'postkolonial' USA.